STENTOFT

(Vildbjerg sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt)

Stentoft (Vildbjerg sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt) © 2010 Kristian Lauritsen

Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt med forfatterens skriftlige tilladelse ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Eget forlag.



INDLEDNING

Gården Stentoft i Vildbjerg sogn opstod i årene 1796 – 1801 ved, at Peder Mathiassen fra Ågård i Vildbjerg sogn købte en parcel fra udstykningen af Ejsingkær, ligeledes i Vildbjerg sogn, i 1796 og i årene derefter (1798 og 1801) købtes yderligere 2 af de udstykkede parceller. Da han købte sin egen parcel i 1796, blev han i skødet betegnet "af Timring", hvilket betød, at han på dette tidspunkt tjente i Timring sogn.

Udstykningen af Ejsingkær var en følge af Stavnsbåndets ophævelse i 1788, hvor mange af herregårdene i Danmark begyndte at frasælge fæstegodset til selveje for fæstebønderne. En del af herregårdene, måske især de mindre, blev købt af såkaldte "godsslagtere", der for egen vindings skyld ikke kun frasolgte fæstegodset, men også udstykkede selve hovedgårdsjorden.

Ejsingkær var en fæstegård under Møltrup gods i Timring sogn. Møltrup havde siden 1685 været ejet af de Linde-slægten (oprindelig fra Holstebro) og ved Stavnsbåndets ophævelse var det Christen de Linde som ejede den. Han frasolgte i årene 1791-1794 det meste af fæstegodset, mens selve herregården fik lov at beholde sit jordtilliggende i ca. 100 år mere. Først i 1813 solgte hans enke Møltrup ud af slægten.

Ejsingkær blev 1791 købt af den hidtidige fæstebonde Jens Andersen Sædding, og efter nogle hurtige handler i 1790'erne blev gården købt af to lokale "gårdslagtere", der som nævnt udstykkede den i 1796.

Stentoft blev som nævnt samlet i 1801 af 3 parceller og bestod dengang af et jordtilliggende, der nærmest vendte øst-vest: fra den såkaldte "Philip Randrups ejendom" til "Holger Møllers jord", en del af Fælledtofts jord og et kærstykke i øst. Det nævnte kærstykke blev 1803 solgt til Store Romvig. Helt frem til 1874 havde Stentoft derefter samme jordtilliggende, hvorefter ejeren Christen Krogstrup Christensen begyndte at købe nabojord. Senere blev der igen solgt en del fra, så gårdens jord kom til at ligge nord-syd langs den i 1904/05 anlagte jernbane.

Størrelsen af jordtilliggendet til en gård kan være svær at beregne nøjagtig, idet der fra den første egentlige matrikel i 1664 og helt op til 1966 blev benyttet en hartkornsbetegnelse til angivelse af jordens størrelse. Kun undtagelsesvist er nævnt et antal kvadratalen. Fra 1966 blev anvendt hektarangivelse. Hartkorns-betegnelse var baseret på jordens bonitet.

Hartkornsangivelsen blev beregnet efter tønder, skæpper, fjerdingkar og album, således at
1 tdr. hartkorn er 8 skæpper
1 skæppe hartkorn er 4 fjerdingkar
1 fjerdingkar hartkorn er 3 album
1 tdr. hartkorn er således 96 album

En ny matrikel blev udsendt i 1688, hvor hartkornet blev ændret i forhold til 1664 og derefter en ny matrikel i 1844, hvor hartkornet igen blev ændret. Matriklen fra 1844 danner grundlag for matrikelnumrene i dag.

Ved udstykninger og skelforandringer indtil 1960'erne var man meget nøjagtig med, at summen af hartkorn altid var det samme, og det er derfor forholdsvis enkelt at følge de forskellige jordhandler. Dengang blev alle udstykninger (uanset størrelsen af jordarealet) forsynet med eget matrikelnummer, hvorfor antallet af store og små jordstykker med eget matrikelnummer nærmest eksploderede, især fra vedtagelse af Husmandsloven i 1899 og op i 1960'erne. Her begyndte Matrikeldirektoratet at sammenlægge matrikelnumre i forbindelse med jordhandler. Desuden var der fra samme tid indført et begreb som kaldes "arealoverførsel", hvor en jordhandel kun registreres som ændringer af arealet i eksisterende matrikelnumre.

Ved handler med fast ejendom blev det først kutyme omkring 1920 at fastsætte en konkret overtagelsesdag. Før den tid var det normalt skødedatoen, der var afgørende. Ved enkelte handler oplyses, at der først var underskrevet en købekontrakt, hvor dennes dato kunne være den reelle overtagelsesdag. Skødet blev først udstedt når købesummen var erlagt i form af kontanter eller ved pantebrev. Da langt fra alle handler oplyser om en købekontrakt, er der konsekvent brugt skødedato som overtagelsesdato, hvis ikke andet er oplyst.

Fra 1971 blev tilkøbt nogle naboejendomme til Stentoft, ligesom Lille Romvig og Øster Romvig, begge i det daværende Ørre sogn, samt jord i Troelstrup, i Aulum sogn, er kommet til.

De enkelte ejendommes historie er beskrevet i de følgende sider. Her vil hartkornsværdierne være ledetråden gennem de forskellige ejere samt ved frasalg og tilkøb.

De enkelte sogne i Danmark var delt i et eller flere ejerlav til brug for matrikelbetegnelse af jord. De enkelte ejerlav var som regel opkaldt efter den største gård i ejerlavet eller en anden betydende gård. Vildbjerg sogn er f. eks. opdelt i følgende ejerlav (efter matriklen 1844):
- Vildbjerg Præstegård
- Merrildgårde
- Burgårde (det er hovedsageligt her Vildbjerg by er beliggende)
- Lysgård
- Pugdalgårde
- Ejsingkær
- Helleskov
samt to ejerlav, beliggende i Ulfborg herred,
- Rødding
- Røddinglund

En stor tak skal lyde til Gert Vestergaard Jensen og Mette Billeskov for korrekturlæsning.

Desuden skal der lyde en stor tak landinspektør Sti Herman Stisen fra Geopartner, Herning, for hjælp med materiale, samt til personalet på Tinglysningskontoret i Herning for deres hjælp med at finde relevante dokumenter.

Gengivelse af de forskellige matrikelkort sker i henhold til tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen af 10. februar 2010. Alle gengivne matrikelkort er "Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen".


Herning, 2. december 2010.

Kristian Lauritsen

-------------------
Gennemgangen af gårdens historie er i ikonerne inddelt efter de ejerlav gården i dag omfatter. Disse ejerlav kan betragtes som hovedelementer med hver sin historiske baggrund. Desuden giver det en lette overskuelighed, idet der under hvert ejerlav, er nævnt en række gårde, hvis jorden i dag helt eller delvist indgår i Stentoft.