ROMVIGGÅRDE
(Ørre sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt)
Matr. Nr. 1 og 2 Romviggårde, Ørre sogn

Romvig eller Romviggårde i Ørre sogn var en enklave af Ørre sogn, der lå adskilt fra hovedsognet. Enklaven ligger sydvest for hovedsognet og ved matrikuleringen blev området gjort til ét ejerlav med navnet Romviggårde, Ørre sogn.

Romvig, eller Rommig som det kaldtes tidligere, nævnes første gang i 1498 som tilhørende Kronen. Det var henlagt til Lundenæs lens gods.

Før 1770 blev Romvig delt i to gårde, dem der nu kendes som Store Romvig og Lille Romvig. Der var oprindelig fælles ladebygninger for de to gårde, men på et eller andet ukendt tidspunkt blev der bygget en ny gård (Lille Romvig) lidt øst for den oprindelige (Store Romvig).

Gennem mange generationer, i alt fald fra senest 1750, var det samme slægt, som ejede Store Romvig (og stadig gør det). Den samme slægt ejede Lille Romvig fra 1815 til 1882, og da Øster Romvig blev frastykket i 1882 var det igen samme slægt, der ejede denne indtil 1946.

Romviggårdene har ejermæssig ført en lidt omskiftelig tilværelse, idet der har været handlet med dem til forskellige herregårde og ind i mellem har de været ejet af enkeltpersoner.

Helt frem til kommunesammenlægningen i 1970 var ejerlavet en del af Ørre sogn og beboerne søgte Ørre Kirke. Enklaven blev delt mellem Trehøje og Herning Kommuner. Den del, der kom til Trehøje Kommune, blev 1972 overført til Helleskov ejerlav, men resten (delen i Herning Kommune) fortsat hedder Romviggårde, Ørre sogn.


før 1498 - 13. september 1560, Kronen
I en lensfortegnelse fra 1498 er Romvig opført som hørende til Lundenæs len, hvilket vil sige Kronens ejendom. Fæsteren af gården hed Erik Christensen.

I denne fortegnelse synes det, at Romvig hørte til Sinding sogn.

Den 19. april 1536 blev der givet livsbrev til Iver Kock på gården Romvig samt et øde sted Ankersholt på Romvig Mark. Han boede da på Romvig. Det betød at han måtte beholde gården i forlening fra Kronen i sin livstid (Kancelliets brevbøger).


13. september 1560 – , Erik Bang
Den gård Romvig, som tidligere havde været forlenet til Iver Kock, solgte Kronen ved skøde dateret den 13. september 1560 til Erik Bang. Handlen omfattede gården Romvig samt det øde sted kaldet Ankersholt.

Der kendes ellers intet yderligere om Erik Bang, udover at han er nævnt ved et par lejligheder i forbindelse med købet af Romvig. Den 2. september 1570 fik han udstedt endeligt låsebrev på gården. Låsebrevet, der beviser hans endelige ejendomsret til gården, blev udstedt af Kongens Retterting (datidens højesteret) den 2. september 1570.

Den 22. maj 1576 skødede kongen sine rettigheder i Romvig til adelsmanden Jøgen Munk, der var lensmand på Krogen (= Kronborg). Jørgen Munk ejede ikke Romvig, men fik ret til at tilforhandle sig ejendomsretten, hvis det var muligt for ham.

På et eller andet tidspunkt efter 1576, vel ved Erik Bangs død (før 1582?), er Romvig kommet tilbage til Kronen.


før 1582 - 1582, Kronen
Ved overtagelse af Romvig efter Erik Bang blev gården formodentlig lagt under Lundenæs len igen.

I 1633 afstod Christen Thomesen (Sehested) Romvig til Kronen i et mageskifte med andet gods ved Kolding, som han overtog. Christen Thomesen var bl. a. ejer af Tanderup i Snejbjerg sogn. Denne gård var overtaget af hans farfar, der 1582 havde tilforhandlet sig noget gods fra Lundenæs len.

Derfor kan det være nærliggende, at Romvig ved samme lejlighed er overtaget af denne farfar.


1582 – før 7. marts 1592, Malte Jensen (Sehested)
I 1582 fik han en ret fra Kongen om at måtte tilforhandle sig noget gods, ejet af Lundenæs len. Malte Jensen (Sehested) overtog Tanderup i Snejbjerg sogn samt andet gods i Midtjylland.

Malte Jensen (Sehested) blev født 1529 som søn af landsdommer Jens Thomesen (Sehested og hustru Anne Maltesdatter (Juel) til Nørre Holmgård, Møborg sogn. Han døde 1592, før 7. marts, og blev begravet 20. april i Møborg Kirke.
Han blev gift 28. september 1550 i Malmø med Sophie Clausdatter Bille, der blev født 21. november 1529 på Bahus i Skåne, som datter af rigsråd Claus Bille og hustru Lisbeth Jensdatter Ulfstand. Hun døde 12. april 1587 og blev begravet 28. maj i Møborg Kirke.

Malte Jensen overtog ved moderens død Nørre Holmgård, men ejede desuden en række andre jyske godser. Han var ligesom faderen landsdommer.


Før 7. marts 1592 – 1608/09, Thomas Maltesen (Sehested)
Ved faderens død overtog han herregårdene Nørre Holmgård i Møborg sogn og Tanderup i Snejbjerg sogn, ligesom det formodes, at han også var ejer af Romvig.

Thomas Maltesen (Sehested) blev født 2. februar 1555, som søn af landsdommer Malte Jensen (Sehested) og hustru Sophie Clausdatter Bille. Han døde omkring nytår 1608/09 og blev bisat 18. januar 1609 fra Viborg Domkirke, senere begravet i Flynder Kirke.
Han blev gift 20. oktober 1588 på herregården Bækmark, Flynder sogn, med Anne Christophersdatter Lunge (af slægten Dyre), født 1550 som datter af Christopher Lunge til herregården Odden, Mygdal sogn, og hustru Karen Jørgensdatter Juel. Hun døde 1607 og blev begravet i Flynder Kirke.

Thomas Maltesen var i kongens tjeneste ved forskellige lejligheder, bl.a. var han en trofast ledsager ved flere bryllupper i kongehuset.


1608/1609 – 5. marts 1633, Christen Thomesen (Sehested)
Han overtog ved faderens død dennes herregårde Bækmark i Flynder sogn og Tanderup i Snejbjerg sogn. Desuden var han ejer af nogle andre herregårde i Jylland og på Fyn.

Ved et mageskifteskøde dateret den 5. marts 1633 afstod han bl.a. Romvig i Ørre sogn samt en gård i Ansager sogn til Kronen.

Christen Thomesen (Sehested) blev født 17. februar 1590 på Bækmark, Flynder sogn, som søn af Thomas Maltesen (Sehested) til Tanderup m.v. og hustru Anne Christophersdatter Lunge (af slægten Dyre). Han døde 5. august 1657 i København, men blev bisat 27. august fra Århus Domkirke. Han blev gift 13. august 1620 i Odense med Mette Holgersdatter Rosenkrantz, der blev født 27. februar 1600 på herregården Rosenholm, Hornslet sogn, og døbt 9. marts, som datter af rigsråd Holger Rosenkrantz til Rosenholm ("Lærde Holger") og hustru Sophia Axelsdatter Brahe. Hun døde 21. december 1644 i København, og blev begravet i Århus Domkirke.

Han var hyppigt i kongens tjeneste som udsending til andre lande og var også gesandt i Frankrig og Spanien.


5. marts 1633 – før 1664, Kronen
Ved ovennævnte mageskifteskøde overtog Kronen igen Romvig. Nogle år senere, i 1687, blev den underlagt ryttergodset, der skulle være det økonomiske grundlag for opretholdelse af rytterregimenter.

Kronen har formodentlig solgt Romvig sammen med Ejsingkær til næste ejer før 1664.


Før 1664 – 26. maj 1676, Povl Beenfeldt
Hvornår han har købt Romvig (og Ejsingkær) vides ikke, men ved udarbejdelsen af matriklen 1664 er han nævnt som ejer.

Povl Beenfeldt var militærmand og blev 1651 oberstløjtnant i Jyske Fodregiment og senere oberst ved Landeværnet i Ribe Stift. Under Svenskekrigene 1658-60 blev han 1659 kommandant på Kronborg Slot, men overgav slottet til svenskerne uden særlig modstand. 10. september 1659 blev han for dette dømt til døden, men senere benådet.

Han blev født ca. 1610, angiveligt som søn af en østrigsk general Sigismund Beenfeldt og hustru Ulrica von Wangenheim (dette er der imidlertid senere sat spørgsmålstegn ved). Povl Beenfeldt døde 26. maj 1676 i Kolding. Han var gift med Margrethe Fischer, født ca. 1620, død 1681, begravet 27. oktober i Kolding. Hendes forældre kendes ikke.

Ved sin dødsdom 1659 har han formodentlig fået konfiskeret sine ejendomme, herunder Romviggårde (og Ejsingkær), af Kronen, men (også formodentlig) fået dem tilbage igen ved benådningen.


26. maj 1676 – 1681, Margrethe Fischer
Hun var enke efter Povl Beenfeldt og har formodentlig overtaget Romvig (og Ejsingkær), senest ved han død 1671. Hun døde selv 1681, hvorefter svigersønnen overtog gården.


1681 – 1698, Mathias Lauridsen Lihme
Han har formodentlig arvet Romvig fra sin svigermor (på samme måde som Ejsingkær). I modsætning til Ejsingkær (hvor han og denne gård nævnes i et pantebrev, se under Ejsingkær), har vi ved Romviggårde ikke noget skriftligt bevis.

Mathias Lauridsen Lihme blev født 1644 i Helsingør, døbt 8. marts i Sankt Olai Kirke, som søn af toldskriver i Helsingør Laurids Madsen Lihme og hustru Kirstine Clausdatter Wildschytz. Han døde 1698 i Fredericia, begravet 23. marts fra Trinitatis Kirke. Han blev gift 15. august 1676 i Kolding Kirke med Margrethe Povlsdatter Beenfeldt, der blev født 1654, som datter af ovennævnte oberst Povl Beenfeldt og Margrethe Fischer. Hun døde 1698 i Fredericia og blev begravet 23. marts fra Trinitatis Kirke (samme dag som ægtefællen).

Mathias Lihme blev 1670 toldskriver i Helsingør, fra 1671 amtsskriver i Kolding-hus Amt, men fik 1677 sin afsked på grund af manglende regnskabsaflæggelse. 1678 ammunitions- og proviantforvalter i Fredericia.

Ved matrikuleringen i 1688 nævnes "Oberst Beenfeldts Arvinger" som ejer af Romvig, og ejerrækken vil derfor mest sandsynligst være som beskrevet. Da han 1685 solgte Ejsingkær til ejeren af Møltrup Hovedgård, har han beholdt Romvig som sin ejendom.

Ved samme matrikel blev Romvig ansat til hartkorn 15 tdr. 0 skp. 0 fkr. 1 alb. Det var en kraftig nedsættelse fra den gamle matrikel 1664, der sagde hartkorn 22 tdr. 5 skp. 1 fkr. 1 alb.

Som fæstere af gården blev nævnt Peder Nielsen og Jens Pedersen. Sidstnævnte var dog død og som efterfølger nævnes Karen Laursdatter, sandsynligvis hans enke.


1698 – 1700, Margretha Lihme og Christine Sibylle Lihme
Ved skiftet i 1700 efter faderen fik de to døtre en kongelig bevilling på at få eftergivet faderen gæld og samtidig bevilgede kongen Frederik IV. at de hver måtte få udbetalt 1.000 rdl. af boet.

Ved denne lejlighed kan de to søstre have overdraget Romvig til Kronen.

Margretha Lihme blev født 1678 i Kolding og døbt den 27. maj, som datter af ammunitions- og proviantforvalter Mathias Lihme og hustru Margrethe Povlsdatter Beenfeldt. Hun er død efter 1716.
Hun blev gift 5. april 1706 i København, Holmens Kirke, med ritmester Engelbrecht Sohn, der faldt 10. marts 1710 i slaget ved Helsingborg, og begravet 28. maj i Helsingør, Sankt Mariæ Kirke. Han var søn af kongelig køkkenskriver og rådmand i København Claus Sohn og hustru Catharine Poulsdatter Riis.

Søsteren Christine Sibylle Lihme blev født ca. 1686, formodentlig i Fredericia og døde ugift efter 1710.


1700 – 3. oktober 1718, Kronen
Kronen kan efter al sandsynlighed have overtaget Romvig i forbindelse med skiftet efter Mathias Lihme år 1700. Her blev Mathias Lihmes døtre efter kongelig bevilling fritaget for faderens gæld samt udbetalt et beløb fra boet.

Kongen kan ved denne lejlighed have overtaget Romvig, der blev henlagt til det vestjyske ryttergods.

Ved salget af Romvig til næste ejer blev det udtrykkelig nævnt, at gården havde henligget til ryttergodset.


3. oktober 1718 – 23. juli 1725, Niels Ibsen (Soelgaard)
Den nye ejer af Romvig, var også ejer af Lergrav Hovedgård i Aulum sogn, var købmand i Holstebro, hvor han drev en omfattende handel. Foruden Lergrav ejede han også herregården Tvis Kloster i Tvis sogn (købt 1703) samt en mængde strøgods købt på auktion ved forskellige lejligheder. Blandt andet havde han købt ryttergodset på Fur.

Han blev født, vel sidst i 1660'erne, i Holstebro, som søn af rektor for Holstebro Latinskole Jep (Ib) Christensen Soelgaard og hustru Johanne Nielsdatter Soelgaard. Han blev omkr. 1690 gift med Karen Jørgensdatter Grøn, datter af brygger i Lübeck Jørgen Grøn og Cecilie Möllenhoff. Hvornår hun er død er ikke fundet.

Slægten Grøn stammede oprindeligt fra Holstebro, og i mange år virkede de forskellige familiemedlemmer i Holstebro eller i omegnen af byen.

På grund af stor gæld måtte Niels Ibsen "gøre opbud", som det hed dengang. Det betød en truende konkurs, og han måtte efterhånden sælge ud af sine mange ejendomme. Han måtte 1727, for at skaffe penge, sælge Lergrav til næ-ste ejer.

Forinden salget af Lergrav, havde han to år i forvejen solgt Romvig til næste ejer.

Niels Ibsen døde 1728 i Holstebro og blev begravet 29. august.

Den 22. februar 1719 udstedte han et pantebrev til Kronen med pant i Romvig. Pantebrevet var vel for købesummen på gården. Som fæstere var nævnt Peder Nielsen, den samme som i 1688. Han var formodentlig død på dette tidspunkt, idet der er nævnt enken Anne Svendsdatter, måske hans enke, samt Christen Christensen. Sidstnævnte kan være en svigersøn, der skulle overtage hendes halvdel af Romvig.

Desuden er nævnt som fæster Poul Nielsen, der kan være Jens Pedersen og enken Karen Lausdatters efterfølger.


23. juli 1725 – 1729, Mikkel Pedersen Qvistgaard
Den nye ejer af Romvig var forpagter på Sindinggård, Sinding sogn, og købte gården ved skøde af 23. juli 1725. Gården nævnes med her med hartkornet fra 1688 på 15 tdr. 0 skp. 0 fkr. 1 alb.

Mikkel Pedersen Qvistgaard blev født 17. december 1682 i Sønder Qvistgård, Vejrum sogn, som søn af fæstebonde under ryttergodset Peder Andersen Qvistgaard og hustru Maren Nielsdatter.
Han blev gift 12. marts 1711 i Rønbjerg Kirke med Dorthe Lauridsdatter Siir, der blev født ca. 1685 i Sirgård, Sir sogn, som datter af gårdmand i Sirgård Laurids Siir og ukendt hustru.

Hun havde tidlige været gift med forpagter på Nørkær, Rønbjerg sogn, Peder Christensen Vium, der blev født 5. januar 1665 og døde 19. maj 1710 på Nørkær.

Mikkel Pedersen Qvistgaard boede inden sin vielse på Ballegård i Sir sogn, men overtog forpagtningen af Nørkær ved sin vielse. Ved køb af noget ryttergods i 1717 kaldes han forpagter af Sindinggård, og han havde samme erhverv, da han 1725 købte Romvig af Niels Ibsen.

Fire år senere solgte han igen Romvig, eller rettere sagt mageskiftede gården til ejeren af Lergrav i Aulum sogn, idet denne også ejede Skibstedgård.

Dorthe Lauridsdatter Siir døde i februar 1744 på Skibstedgård, Ydby sogn (kirkebogen er meget udvisket i dette år). Efter hendes død solgte han Skibstedgård. Hvad der siden er hændt ham, vides ikke.


1729 – 31. december 1745, Andreas Frederik Opitius (Opitz)
Se om ham under Asbækhede.

Efter hans overtagelse blev Romvig en fæstegård under Lergrav Hovedgård.


31. december 1745 – 6. februar 1749, Andreas Frederik Opitius' dødsbo
Se om dette under Asbækhede.

Fæsterne af Romvig nævnes som Jens Christensen (Lille Romvig) og Christen Poulsen (Store Romvig), måske sønner af de under Niels Ibsen nævnte fæstere Christen Christensen og Poul Nielsen.

Christen Poulsen blev født 1715 i Haskær, Vinding sogn, døbt 10. juni, som søn af gårdmand i Haskær, måske senere i Store Romvig, Poul Nielsen og hustru Anne Christensdatter.
Han blev gift 27. april 1748 i Ørre Kirke med enken Appelone Jensdatter, der døde den 19. april 1773 i Store Romvig og blev begravet 26. april, uden at alderen er angivet.

Christen Poulsen angives i folketællingen 1787, hvor han er på aftægt ved sønnen Lars Christensen, som 73 år gl. Han er død inden folketællingen 1801, men begravelsen er desværre ikke fundet i kirkebogen.

6. februar 1749 – 12. juli 1749, Arvingerne efter Andreas Frederik Opitius
Se om dette under Asbækhede.

Fæsterne af Romvig nævnes her som Jens Christensen og Christen Poulsen, altså de samme som ovenfor nævnte.


12. juli 1749 – 3. maj 1759, Matthias Opitz
Se om ham under Asbækhede.


3. maj 1759 – 2. februar 1781, Conrad Christensen Lundsgaard
Se om ham under Asbækhede.

Fæster af Romvig ved hans overtagelse af Lergrav er nævnt som Jens Jensen (= Lille Romvig). Der er kun nævnt et navn.

Under hans ejerskab af Lergrav skulle Romvig være delt i to gårde, de to gårde, der senere blev til Store Romvig og Lille Romvig. I grove træk blev hele ejerlavet delt i to med Store Romvig som den vestligste og Lille Romvig som den østligste. De havde dog jord ind i hinandens jorder. Gårdene var dog gjort lige store med hver et hartkorn på 7 tdr. 4 skp. 0 fkr. 0½ alb., tilsammen svarende til hartkornet fra 1688.


2. februar 1781 – 9. april 1798, Christen Conradsen Lundsgaard
Se om ham under Asbækhede.


9. april 1798 – 15. maj 1800, Peter Christian Petersen og Søren Borch
Se om dem under Asbækhede. De solgte den 15. maj 1800 både Store og Lille Romvig til selveje (se figur 119).