HELLESKOV
(Vildbjerg sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt)
Matr. Nr. 1 Helleskov, Vildbjerg sogn
Ejerlavet Helleskov bestod indtil 1840 kun af en enkelt gård, nemlig Helleskovgård. Et lille stykke firkantet jord lidt syd for gården tilhørte gården Lauralyst i Tvis, men med den ubekvemme afstand til Vildbjerg sogn, har det formodentlig betydet, at dette stykke jord blev drevet under Helleskovgård.
I 1840 blev jorden delt og fire år efter solgt til to brødre, der henholdsvis købte Helleskovgård, der var den vestligste og største del af ejerlavet, og Øster Helleskov, som omfattede den østligste og mindste del af ejerlavet.
I årene efter 1844 blev især den østligste del udstykket indtil flere gange og historien om det samlede Helleskov er kun medtaget indtil dette år. Derefter bliver historien fortsat med den østligste del, der danner grundlag for det jord, der i dag tilhører Stentoft.
Ældst kendte ejer af Helleskov er:
Indtil 8. juni 1614, Albret Skeel til Fussingø
Hvornår han har erhvervet Helleskov vides ikke, men sen. 1609 arvede han, sammen med broderen Jørgen Skeel til Sostrup, Lergrav Hovedgård og gods i Aulum sogn fra deres far Christen Skeel. Albret Skeel blev 1631 eneejer af Lergrav Gods. Helleskov har muligvis fra ældre tid hørt under Lergrav Hovedgård.
Albret Skeel blev født 23. november 1572 på Fussingø, Ålum sogn, som søn af lensmand på Åkær Christen Skeel til Fussingø og hustru Margrethe Brahe. Efter en længere udlandsrejse i sine yngre dage blev Albret Skeel 1601 underadmiral og 1616 udnævnt til rigsadmiral. Han døde 9. april 1639 på Riberhus i Ribe og begravet 1. maj i Ribe Domkirke.
Han blev gift 5. juli 1601 i Nyborg med Berte Friis, født 27. februar 1583 på Hesselager, Hesselager sogn, som datter af Niels Friis til Ørbæklunde og hustru Vibeke Christophersdatter Gyldenstierne. Hun døde 31. januar 1652 på Fussingø og blev begravet 2. februar i Viborg Domkirke.
Albret Skeel overtog 8. juni 1614 fra Kronen noget gods omkring Fussingø og betalte med andet gods, der blev overdraget til Kronen. Blandt det afgivne gods var Helleskov, Vildbjerg sogn.
Hartkornets størrelse på Helleskov dengang kendes ikke.
8. juni 1614 – 17. april 1661, Kronen
Da Kronen byttede sig til Helleskov for andet gods, blev gården underlagt Lundenæs Hovedgård og gods ved Skjern. Helleskov hørte også hertil, da Kronen solgte Lundenæs.
I årene efter Svenskekrigene 1658-1660 fattedes den danske statskasse penge og for at betale sin enorme gæld, blev mange af de godser, som Kronen ejede, udlagt til kreditorerne.
17. april 1661 – 1670, Peter von Uffeln samt arvingerne efter Dominicus von Uffeln og Johan von Uffeln
De nævnte personer var brødre og af nederlandsk herkomst, sønner af Dominicus von Uffeln (død 1623) og hustru Maria Hoon (død 1610). Dette forældrepar startede omkring 1585 en købmands- og handelsvirksomhed i Hamburg, hvorpå de gennem årene tjente en meget stor formue.
De tre sønner overtog handelsvirksomheden efter forældrene og forøgede den endnu mere gennem deres levetid.
Blandt deres kunder var den danske konge, der gennem årene havde fået leveret forsyninger til hæren. Deres krav på den danske krone blev honoreret ved, at Lundenæs Hovedgård blev udlagt til familien von Uffeln for et beløb af 124.168 rdl. Under bøndergodset var Helleskov i Vildbjerg sogn.
Desuden fik familien også udlagt Stjernholm Slot i Horsens med bøndergods for 40.662 rdl.
Dominicus von Uffeln blev født 21. marts 1584 i Delft i Nederlandene og døde 22. februar 1655 i Hamburg.
Johann von Uffeln blev født 11. november 1589 i Hamburg og døde sammesteds 13. december 1657. Han var gift med Franziska Berenberg.
Peter von Uffeln blev født 1594 i Hamburg og døde 3. marts 1668 sammesteds. Han var tilsyneladende ugift, men døde under alle omstændigheder uden børn.
Johann og Dominicus døde før familien fik overdraget Lundenæs Hovedgård.
Deres arvinger (jvf. ovenfor) var derfor en søster Maria von Uffeln (født 21. maj 1580 i Antwerpen, død 29. oktober 1660 i Hamburg). Hun var gift med Johann de Greve (født 1586 i Hamburg, død 23. april 1638 sammesteds).
Deres døtre var Susanne de Greve og Marie de Greve (1614-1650), sidstnævnte gift med Johann Baptist Juncker (1602-1661).
Den anden arving var Johann von Uffelns datter, Franzina von Uffeln, var gift med nedersachsisk landråd Bonaventura von Bodendick.
Ved matriklen 1664 var Helleskov sat til hartkorn 4 tdr. 5 skp. 3 fkr. 1 alb.
Ved Peter von Uffelns død 1668 har hans søskendebørn formodentlig arvet Lundenæs Hovedgård i fællesskab og Bonaventura von Bodendicks datter Susanne Franzina von Bodendick, og hendes ægtefælle har overtaget Lundenæs 1670.
1670 – 20. juni 1724, Joachim Werner von Bülow
Han overtog Lundenæs Hovedgård fra von Uffeln familien som eneejer.
Joachim Werner von Bülow tilhørte en meget udbredt holstensk adelsslægt. Han blev født 17. august 1653 som søn af dansk generalmajor Jacob von Bülow til Gudow, og mange andre godser i Lauenburg, og hustru Dorothea Margrethe von Wittorf. Joachim Werner døde 20. juni 1724 på godset Gudow, Gudow sogn, og blev begravet 19. oktober i Gudow Kirke.
Han blev gift 1º 12. maj 1679 med Susanne Franzina von Bodendick, født 16. februar 1655, som datter af nedersachsisk landråd Bonaventura von Bodendick og Franzina von Uffeln. Hun døde 2. december 1691 i Hamburg.
Han blev gift 2º 27. maj 1693 med Eva Sophie von der Lühe, født 12. juni 1673, som datter af Jacob Christopher von der Lühe og hustru Cathrine Elisabeth von Wittorf. Hun døde 25. januar 1717.
Han blev gift 3º 2. juni 1724 med Hedwig Lucia von Perkentin, datter af hofmarskal ved fyrstehoffet i Eutin Barthold von Perkentin og hustru Anne Lucia von Wittorf.
Joachim Werner von Bülow var landråd i Lauenburg og kammerherre.
Ved matriklen 1688 blev hartkornet af Helleskov ændret til 3 tdr. 7 skp. 2 fkr. 0 alb.
Han oprettede af Lundenæs gods et stamhus for familien Bülow. Stamhuset bestod til 1771, hvor det blev ophævet og overført til hans gods Kühren i Holsten.
20. juni 1724 – 10. januar 1731, Jacob Dietrich von Bülow
Han overtog Stamhuset Lundenæs, og hermed Helleskovgård, ved faderens død.
Jacob Dietrich von Bülow blev født 2. maj 1689, som søn af Joachim Werner von Bülow og hustru Susanne Franzina von Bodendick. Han døde 30. januar 1731 i Mölln (øst for Hamburg).
Han blev gift 18. maj 1715 med Christine Dorothea Reventlow, født 18. maj 1699, som datter af dansk gehejmeråd Ditlev Reventlow til Himmelnark og hustru Magdalene Sibylle Rigsgrevinde von der Nath. Hun døde 1. september 1741.
Han ejede foruden Lundenæs også godset Horst, der ligger i Holsten syd for Kiel. Desuden var han stadskaptajn i Mölln.
10. januar 1731 – 1749, Joachim Werner von Bülow
Han overtog Stamhuset Lundenæs fra faderen ved dennes død.
Joachim Werner von Bülow blev født 20. oktober 1716, som søn af Jacob Dietrich von Bülow og hustru Christine Dorothea Reventlow. Han døde 1749.
Han blev gift 1739 med Anna Margrethe Elisabeth von Pentz, der var datter af Barthold Hartwig von Pentz og hustru Elisabeth Anne Augusta von Zülow.
De havde ingen børn, hvorfor stamhuset blev arvet af broderen.
1749 – 3. april 1772, Ditlev von Bülow
Han overtog Stamhuset Lundenæs efter sin barnløse bror.
Ditlev von Bülow blev født 16. december 1717, som søn af Jacob Dietrich von Bülow og hustru Christine Dorothea Reventlow. Han døde 21. juni 1795.
Han blev gift med Christina Sophie Rigsgrevinde von Bothmer, født 2. april 1725, som datter af Hans Caspar Gottfried Rigsgreve von Bothmer og Christine Margrethe von Bülow. Hun døde 22. maj 1788.
Han fik 16. april 1771 ophævet Stamhuset Lundenæs mod at oprette et nyt stamhus på et gods i Holsten. Han mageskiftede derfor allerede samme år Lundenæs med godset Kühren i Holsten, beliggende mellem Kiel og Lübeck. Kühren er stadig i familien Bülows besiddelse.
Foruden at eje Lundenæs var han arvelandmarskal i Lauenburg og hannoveransk kammerherre, samt ejer af godserne Wehningen, Wolfthal og Jasebeck i Holsten.
Den nye ejer af Lundenæs var den tidligere ejer af Kühren.
3. april 1772 – 28. april 1772, Lucas von Klippe
Han mageskiftede sig til Lundenæs. Mageskiftet foregik efter skøde dateret 3. april 1772 og tinglyst 6. maj 1772 på Viborg Landsting.
Lucas von Klippe var kancelliråd og boede i Lübeck.
Straks efter overtagelsen begyndte han et bortsalg af bøndergodset ved auktion. Helleskov blev ved den lejlighed også solgt på auktion til en nærmere liggende herregård, nemlig ejeren af Møltrup.
Selvom han solgte meget af bøndergodset, måtte han i 1779 erklære sig konkurs og afstod derved Lundenæs.
28. april 1772 – (30. august 1802), Rudolph Henrik de Linde m. fl.
Han var ejer af Møltrup hovedgård fra 1746 og solgte den 1773. Året før salget af Møltrup havde han erhvervet bl.a. Helleskov ved auktion over bøndergods fra Lundenæs.
Det skete ved skøde dateret den 28. april 1772 og tinglyst 6. maj 1772 ved Viborg Landsting. Helleskov nævnes her med et hartkorn på 3 tdr. 7 skp. 2 fkr. 0 alb., hvilket er det samme, som da gården senere sælges til selveje.
De efterfølgende ejere af Møltrup kan ses under Ejsingkær. Det er imidlertid den samme ejer af Møltrup, der solgte Ejsingkær til selveje, som solgte Helleskov til selveje i 1802.
30. august 1802 – 1. september 1807, Niels Christensen
Han købte sin fæstegård Helleskov til selveje fra ejeren af Møltrup Christen de Linde. Det skete ved skøde dateret den 30. august 1802 og tinglyst 6. august 1803. Købet omfattede gården (og ejerlavet):
| Helleskov | med hartkorn | 3 tdr. 7 skp. 2 fkr. 0 alb. |
Niels Christensen, der kom fra Hodsager sogn, havde været fæstebonde på Helleskovgård under Møltrup, vel siden sin vielse i 1775.
Den første egentlige folketælling i Danmark blev afholdt i 1787, og fæstefamilien på Helleskovgård så således ud:
| Navn | Alder | Civilstand | Stilling i husstanden | Beskæftigelse |
| Niels Christensen | 43 | Gift | Mand | Bonde |
| Anne Cathrine Pedersdatter | 37 | Gift | Hans Kone | |
| Peder Nielsen | 11 | Ægte Børn | ||
| Christen Nielsen | 8 | Ægte Børn |
Niels Christensen blev født 1742 i Overkjær, Hodsager sogn, døbt 20. april, som søn af gårdmand i Overkjær Christen Nielsen og hustru (af ukendt navn).
Han blev gift 16. juni 1775 i Hodsager Kirke med Anne Cathrine Pedersdatter, der blev født 1750 i Hallundbæk, Hodsager sogn, døbt 22. november, som datter af gårdmand i Hallundbæk Peder Pedersen Stoubæk og hustru Sidsel Christensdatter.
Allerede som fæstebonde købte han ved Ejsingkærs udstykning i 1796 en eng-parcel fra denne gård. Det skete ved skøde udstedt den 20. juli 1796 og tinglyst den 3. december 1796. Købet omfattede det, der blev betegnet som parcel nr. 11 af Ejsingkær og bestod af:
| Eng nr. 19 | kaldet Øster Helg | med hartkorn | 0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 1½ alb. |
Året før han købte gården til selveje, blev der igen afholdt folketælling i Danmark (1801), og familien på Helleskovgård så således ud:
| Navn | Alder | Civilstand | Stilling i husstanden | Beskæftigelse |
| Niels Christensen | 60 | Gift | Husbonde | Bonde og Gaardbeboer |
| Anne Cathrine Pedersdatter | 51 | Gift | Hans Kone | |
| Peder Nielsen | 24 | Ugift | Deres Børn | Gevorben Soldat |
| Christen Nielsen | 16 | Ugift | Deres Børn | |
| Anne Cecilie Nielsdatter | 10 | Ugift | Deres Børn | |
| Sidsel Nielsdatter | 8 | Ugift | Deres Børn | |
| Kirsten Nielsdatter | 6 | Ugift | Deres Børn |
I 1807 solgte han gården til sønnen Christen Nielsen og flyttede sammen med hustruen til Blæsbjerg i Hodsager sogn. Her døde han den 9. marts 1830 og blev begravet 18. marts, 88 år gl.
Efter hans død flyttede enken Anne Cathrine Pedersdatter tilbage til sønnen i Helleskov. Her døde hun den 24. februar 1836 og blev begravet 3. marts, 86 år gl.
(Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen).
1. september 1807 – 20. august 1824, resp. 6. juni 1834, Christen Nielsen
Han købte Helleskov af faderen ved skøde udstedt 1. september 1807 og tinglyst 21. maj 1808. Hans køb omfattede følgende:
| Helleskov | med hartkorn | 3 tdr. 7 skp. 2 fkr. 0 alb. |
| Eng nr. 19, Øster Helg | med hartkorn | 0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 1½ alb. |
Christen Nielsen blev født 1779 i Helleskov, Vildbjerg sogn, døbt 14. februar, som søn af fæstegårdmand, senere selvejergårdmand, i Helleskov, Niels Christensen og hustru Anne Cathrine Pedersdatter.
Han blev gift ca. 1807 (vielsen er ikke fundet) med Mette Nielsdatter, der blev født 1781 i Hedegård, Vinding sogn, hjemmedøbt 8. november og fremstillet i kirken 25. december, som datter af gårdmand i Hedegård Niels Christensen og hustru Else Marie Moustsdatter.
Da han overtog faderens pantebrev til ejeren af Møltrup, var der overhovedet ikke afdraget på det. Det viser måske, at forholdene har været svære for familien. Også for sønnen har det været svært af drive Helleskov, idet han i 1824 måtte stille gården til tvangsauktion.
Pantebrevet til Møltrups daværende ejer Christen de Linde (død 1812) var arvet af sønnen, senere toldbetjent i Frederikshavn, Jens de Linde (1799-1848), der begærede gården på tvangsauktion på grund af ubetalte ydelser. Auktionen begyndte den 23. juli 1824, og ved 3. auktion den 20. august 1824 var der kun et bud på gården, nemlig 180 rbdl. sedler fra Peder Nielsen i Koldkær og Mourids Nielsen i Hedegård, begge i Vinding sogn.
Familiesammenholdet har tilsyneladende været stærkt for familien omkring Christen Nielsen og hustru Mette Nielsdatter i Helleskov. De to nye ejere var brødre til henholdsvis manden og hustruen i gården, og har dermed givet Christen Nielsen en ny chance for at fortsætte driften af Helleskov.
Peder Nielsen (1776-1849) ejede gården Koldkjær i Vinding sogn, var født i Helleskov, Vildbjerg sogn, og således bror til Christen Nielsen.
Mourids Nielsen (1790-1849) ejede gården Hedegård i Vinding sogn, som han havde overtaget fra faderen, var bror til Christen Nielsens hustru Mette Nielsdatter.
Mourids Nielsens hustru Anne Jensdatter var desuden slægtning til Christen Nielsens mor. Anne Jensdatters forældre var gårdmand i Gammel Hodsager, Hodsager sogn, Jens Christensen og Karen Pedersdatter. Jens Christensen blev gift 2º 1802 med Anne Cecilie Pedersdatter, der var søster til Anne Cathrine Pedersdatter.
Ved tvangsauktionen blev det bestemt, at købesummen 180 rbdl. sedler skulle indestå i ejendommen i 10 år, således at skødet til de to nye ejere først skulle udstedes i 1834.
Hermed fik Christen Nielsen og hustru lov til at beholde og drive gården i endnu 10 år.
6. juni 1824, resp. 6. juni 1834, – Peder Nielsen og Mourids Nielsen
Deres overtagelse af Helleskov samt familieforholdene er fortalt under forrige ejer, idet de to personer er henholdsvis broder og svoger til Christen Nielsen.
Betingelser for deres overtagelse var en indefrysning af købesummen i gården i 10 år. Deres endelige overtagelse af gården skete ved skøde dateret den 6. juni 1834 og tinglyst den 14. november 1835. Overtagelsen omfattede følgende:
Helleskov med hartkorn 3 tdr. 7 skp. 2 fkr. 0 alb. Eng nr. 19 Øster Helg med hartkorn 0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 1½ alb. I alt med hartkorn 3 tdr. 7 skp. 3 fkr. 1½ alb.
| Helleskov | med hartkorn | 3 tdr. 7 skp. 2 fkr. 0 alb. |
| Eng nr. 19, Øster Helg | med hartkorn | 0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 1½ alb. |
| I alt | med hartkorn | 3 tdr. 7 skp. 3 fkr. 1½ alb. |
Peder Nielsen blev født 1776 i Helleskov, Vildbjerg sogn, døbt 9. juni, som søn af fæstegårdmand, senere selvejergårdmand, i Helleskov Niels Christensen og hustru Anne Cathrine Pedersdatter.
Han blev gift efter 1801 med Karen Sørensdatter, der blev født 1779 i Koldkjær, Vinding sogn, hjemmedøbt 12. maj og fremstillet i kirken 27. juni, som datter af Søren Johansen og hustru Anna Vistisdatter. Peder Nielsen overtog Koldkjær efter svigerfaderen.
Peder Nielsen døde 22. februar 1849 i Koldkjær, Vinding sogn, og blev begravet 28. februar, 73 år gl. Hustruen var død ca. 1 uge før den 16. februar 1849 og blev begravet 28. februar, altså samme dag som manden.
Mourids Nielsen blev født 1790 i Hedegård, Vinding sogn, døbt 16. august, som søn af gårdmand i Hedegård Niels Christensen og hustru Else Marie Moustsdatter.
Han blev gift 16. august 1816 i Hodsager Kirke med Anne Jensdatter, født den 21. december 1795 i Gammel Hodsager, Hodsager sogn, hjemmedøbt 26. december og fremstillet i kirken fastelavnssøndag 6. februar 1796, som datter af gårdmand i Gammel Hodsager Jens Christensen og hustru Karen Pedersdatter.
Udover den bundne periode på 10 år beholdt de to svogre Helleskov i yderligere 10 år.
Formodentlig med henblik på salg af Helleskov til Christen Nielsens to sønner, blev der 1840 foretaget en deling af ejerlavet i to gårde. Det skete ved Rentekammerets skrivelse af 27. juni 1840:
Parcel nr. 1 med hartkorn 2 tdr. 5 skp. 0 fkr. 1 alb. Hovedparcellen og den vestligste del Parcel nr. 2 med hartkorn 1 tdr. 2 skp. 3 fkr. 0½ alb. Øster Helleskov og den østligste del I alt med hartkorn 3 tdr. 7 skp. 3 fkr. 1½ alb. (jvf. ovenfor)
| Parcel nr. 1 | med hartkorn | 2 tdr. 5 skp. 0 fkr. 1 alb. | Hovedparcellen og den vestlige del |
| Parcel nr. 2 | med hartkorn | 1 tdr. 2 skp. 3 fkr. 0½ alb. | Øster Helleskov og den østlige del |
| I alt | med hartkorn | 3 tdr. 7 skp. 3 fkr. 1½ alb. | (jvf. ovenfor) |
Ved to skøder, begge udstedt den 8. april 1844 og begge tinglyst 15. marts 1845, solgte de begge parceller til to brødre. Hovedparcellen, Helleskovgård, med hartkorn 2 tdr. 5 skp. 0 fkr. 1 alb. blev solgt til Niels Christensen, søn af den tidligere ejer Christen Nielsen.
Historien om Helleskovgård stopper her, da det er en del af Øster Helleskovs jorder, der senere kom til at høre under Stentoft.