Dronningen anetavle - forord

Udgiverens forord

Ingen vælger selv sine forfædre - ikke engang vort statsoverhoved, Hendes Majestæt Margrethe II. Danmarks Dronning. Med forholdsvis velkendte nære familierelationer må dronningen finde sig i at se disse anvendt - bl.a. til at anskueliggøre forskellige opstillingsformer i forbindelse med formidling af slægtsforskningsmæssige forhold.
Denne gang er ærindet ikke at anskueliggøre diverse opstillingsformer, men at fremlægge tilforladelige oplysninger om dronningens forslægt - med speciel interesse for lidet kendte udsnit af anetavlen og med særlig vægt på personer og slægtslinier af interesse for danske læsere.
Dronningens 60 års fødselsdag er anledningen til, at nærværende arbejde med disse oplysninger om stort set alle hendes aner, forfædre og stammødre, 11 generationer tilbage i tiden til 1600-tallet, ser dagens lys.

Det er velkendt, at dronningens forslægt er international - absolut ikke specielt dansk, da samtlige hendes forgængere på tronen har hentet deres ægtefæller i udlandet. Resultatet skulle nødvendigvis synes at blive en forslægt, hvoraf kun mandslinien (i anetavlens venstre side) er dansk, mens de resterende felter er udfyldt af udenlandske personer - for langt den overvejende dels vedkommende af tyske, fyrstelige personer. Men forskellige forhold har gjort, at den faktiske virkelighed ser anderledes ud. - Det er det, der er interessant!
Dels uddøde den ældre oldenborgske slægtsgren på den danske trone 1863, og dels tilførte kongerne Frederik VIII.s og Frederik IX.s ægtefæller fra den nuværende svenske kongeslægt, den oprindeligt franske, borgerlige slægt Bernadotte, indslag af fransk blod. - Gennem den svensk-norske kong Oscar I.s hustru, ane nr. 37, barnebarn af Napoleons første hustru, Josephine, ane nr. 149, er der afstamning fra flere franske slægter med lavadelig baggrund - til dels bosat i de franske kolonier i Caribien.
De hermed fremlagte undersøgelser viser, at også de mindre velkendte tyske slægtslinier indeholder overraskende slægtsforbindelser, dels med forbindelser til personer og slægter af interesse for danske læsere og dels med egentlig afstamning fra danske slægter. - Det er også interessant!
De sociale forhold omkring de fyrstelige personer, der for de sidste 150 års vedkommende udfylder anetavlens felter, taget i betragtning, er det overraskende, at anetavlen allerede i felterne nr. 65, 85 og 93 har kvinder fra forholdsvis ganske almindelige tyske adelsslægter som von Schlieben, von Geuder genannt Rabensteiner og Geyer von Geyersberg.
Gennem Anna Grevinna Oxenstierna af Korsholm och Vasa, ane nr. 1035, er der afstamning fra bl.a. den svenske gren af den danske adelsslægt Gyldenstierne.

Anetavlens personer
Anetavlens personer er forsøgt biograferet i kort form: Lidt om deres karriere og nogle ord om deres personlighed. - Med hensyn til sidstnævnte er det forsøgt ikke at henfalde til sætninger, der af probanden ville kunne karakteriseres som "dumsmarte bemærkninger".
For at fremskaffe de nyeste og pålideligste oplysninger til disse biografier er der foretaget opslag i Den Store Danske Encyklopædie; for danske personer suppleret med opslag i Dansk biografisk Leksikon. - Tyske personer, der ikke er fundet omtalt i førstnævnte værker, er derpå søgt i:
- Neue deutsche Biographie, bind 1-19, 1966-1999.
- Biographisches Wörterbuch zur deutschen Geschichte, bind 1-3, 1973-1975.
- Allgemeine deutsche Biographie, bind 1-56, 1875-1912.
For disse leksikale opslag gælder, at årstallet for det pågældende bind er anført i kildehenvisningerne.
Som illustrationer er anvendt portrætter af ca. 70 af anetavlens persongalleri - fortrinsvis ved gengivelser af ældre grafiske portrætter, træsnit, litografier og kobberstik; portrætterne er enten købt som originale grafiske blade eller affotograferet af Det kgl. Bibliotek, hvilket fremgår af listen over illustrationer.

Forfatteren
Kristian Lauritsen har i mange år været en ivrig slægtsforsker, og han har i flere år samlet oplysninger om dronningens forslægt - til en anetavle, som går længere tilbage end de hidtil tilgængelige. - Udforskningen har specielt koncentreret sig om de mindre fremtrædende og mindre kendte forfædre og slægter, der ikke er umiddelbart tilgængelige, men måske blot er omtalt i diverse tidsskriftartikler. Dette har voldt en del kvaler! - Herom fortælles nærmere i Indledning til forslægten.

Indledning til forslægten

Dronningens forslægt
Dronningen og hendes families anetavler har før været offentliggjort, bl. a. er bedstefaderen Christian X.s anetavle udarbejdet i 1937 af Albert Fabritius i Hans Majestæt Kong Christian X. og hans Slægtninge, hvor kongens aner i 4 generationer er medtaget. Dette svarer til Margrethe II.s (delvise) aner i 6 generationer. Samme forfatter har tillige anvendt Christian X.s anetavle i 5 generationer til og med ane nr. 63 i tavleform i sin og Harald Hatts bog Håndbog i slægtsforskning, f.eks. 3. udgave 1963. Sidstnævnte anetavles ældste generation ligger 7 generationer bag dronning Margrethe og er identisk med generationen med kong Christian IX.s oldeforældre.
I 1996 udgav Knud Højrup sin bog om ”knude”-systemet Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. og Hendes Slægt, hvor han medtager dronningens hele anetavle, både i listeform og tavleform, i 6 generationer. I andre anetavler er medtaget dele af 7. generation, bl.a. har Th. Hauch-Fausbøll i 1905 udgivet en anetavle for Prins Carl (den senere Kong Haakon VII. af Norge) og Prinsesse Maud af England.
Dronningens anetavle i 6 generationer, til og med ane nr. 127, er ligeledes anvendt af Hans H. Worsøe i Håndbog i Slægtshistorie, f. eks. 3 udg., 2. oplag 1999.
I udlandet, især i Tyskland, har der for en del år siden været udgivet en række forskellige fyrstelige og adelige anetavler, hvor også dele af dronningens forslægt forekommer, dels meget spredt og dels kun i få generationer.

Anenumre og generationer
Nærværende anetavle medtager 11 generationer inkl. dronningen selv. Generationsbetegnelsen skal forstås således, at dronningen selv er 1. generation, forældre 2. generation o.s.v. Til og med 10. generation er det lykkedes at finde alle personer, undtagen ane nr. 581 blandt Bernadotte-forfædrene. I 11. generation er der flere huller, dels er forfædrene ukendte, dels er det indenfor tidsrammen ikke lykkedes at finde personerne. Der vil dog fortsat blive arbejdet med at indsamle oplysninger om disse.
Nummereringen i anetavlen følger det almindelige princip med probanden (dronningen) som nr. 1, faderen det dobbelte nr. (altid lige tal) og moderen det dobbelte nr.+1 (altid ulige tal).
Navnene på personerne, herunder deres titel, er skrevet i det pågældende lands sprog, undtagen de russiske, der er skrevet på dansk. Personernes ordenstal er angivet med romertal.

Personerne
Anetavlen indeholder til og med 6. generation kun fyrstelige personer, hvilket vil sige regerende konger, samt i Tyskland regerende konger, hertuger og grever samt deres familie. I 7. generation indgår medlemmer af almindelige tyske adelsslægter (godsejer-, officers- og embedsmandsadel) som hustruer i fyrstelige familier.
Tidligst forekommer det, at dronningens forfader i lige fædrene linie Friedrich Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Beck (1757-1816), ane nr. 64, 1780 giftede sig med Friederike Gräfin von Schlieben (1757-1827), datter af en godsejer og statsminister i Königsberg i Østpreussen. Af andre, både borgerlige og adelige, kan nævnes, at kongen i Sverige, Carl XIV. Johan (1763-1844), ane nr. 72, blev født i Sydfrankrig som Jean Baptiste Bernadotte og søn af en lokal prokurator, og at hans hustru, Désirée (Clary), stammede fra borgerskabet i Marseille, samt at dronning Alexandrines farmors farmor Wilhelmine Freiin von Geuder genannt Rabensteiner (1755-1790), ane nr. 85, var datter af en preussisk embedsmand. Desuden forekommer slægten Beauharnais (fransk militær adelsslægt) og slægten Geyer von Geyersberg (badisk embedsmandsslægt).

Kilderne
Til den fyrstelige del af forslægten er kilderne mangfoldige og let tilgængelige. Derimod har det været en del vanskeligere at finde oplysninger om de andre personer. Den anvendte litteratur fremgår af litteraturfortegnelsen. I det omfang det har været muligt, er alle oplysningerne kontrolleret i flere forskellige kilder.
For ane nr. 580, Bernard Saint-Jean, har det kun været muligt at finde personen i en enkelt kilde, nemlig Stephan Kekule von Stradonitz’ bog Ahnentafel-Atlas, Ahnentafeln zu 32 Ahnen der Regenten Europas und ihrer Gemahlinnen (Berlin 1898-1904), hvorfor denne ane bør tages med forbehold. Det fremgår heller ikke, hvad hans hustru hed. De andre kilder angiver ingen forældre til ane nr. 290. Ved de enkelte personer er nævnt én eller flere kilder. Dette er blot udtryk for den eller de vigtigste kilder til personen. Personen kan sagtens være omtalt i flere af de i kildefortegnelsen nævnte bøger.
1977 udgav Gerald Paget sin bog The Lineage and Ancestry of H.R.H. Prince Charles, Prince of Wales i 2 bind. I bind 2 findes prinsens forfædre 17 generationer tilbage. Da faderen prins Philip tilhører det græske kongehus, er Christian IX.s forfædre med. Bogen indeholder imidlertid ingen kildehenvisninger, og de enkelte personer er ikke nærmere beskrevet undtaget med et navn og årstal uden stedangivelse. Her har bogen ikke været anvendt som direkte kilde og er derfor ikke nævnt i kildeangivelsen. Derimod har bogens persongalleri været inspiration til at fremskaffe anden litteratur for at bekræfte oplysningerne.

Geuder og Lethmate
I mit arbejde med at finde alle personerne i anetavlen er der skrevet til biblioteker, privatpersoner, arkiver og organisationer, fortrinsvis i Tyskland. Et godt eksempel på en arbejdsgang er fremskaffelsen af materialet omkring slægterne Geuder og Lethmate.
Slægten Geuder optrådte i Berlin, og der blev skrevet til Staatsbibliotek zu Berlin, Preussische Kulturbesitz, der svarede, at slægten oprindelig hørte hjemme i Nürnberg, og de medsendte kopier fra en adelsårbog fra Bayern. Heri er kun nævnt en summarisk stamrække uden forbindelse til de aktuelle personer. Et brev blev sendt til Stadtbibliothek in Nürnberg, der henviste, dels til en udstilling biblioteket havde i 1965 med materiale om slægten Geuder (og vedlagde det daværende katalog), dels henviste til Geuder-slægtens arkiv på stamslottet Heroldsberg udenfor Nürnberg. Samtidig henvistes til to bøger fra 1748 og 1854, hvor biblioteket tilbød at mikrofilme de aktuelle sider.
Mikrofilmene blev bestilt, og samtidig sendtes brev til Heroldsberg, hvorfra den nuværende ejer E. Brunel-Geuder venligst svarede og tilbød fotografisk optagelse af en stamtavleplanche, der også blev bestilt. Heri bekræftedes, at den ældste Geuder i dronningens anetavle var gift med en fra slægten Lethmate, hvis forfædre også er nødvendige til 10. og 11. generation.
I mikrofilmen af bogen fra 1748 (i øvrigt rimelig detaljeret med genealogiske oplysninger) optræder friherreinde Sophie Eleonora von Lethmate med nøjagtige datoer for fødsel, vielse og død. Dog er hendes fader kun nævnt som ”... kongelig preussisk generalmajor Friherre von Lethmate ...”. I et brev fra Landesarchiv Oranienbaum for Sachsen-Anhalt vedlægges kopier fra et tysk adelsleksikon fra 1929/30, der kort oplyste, at ”... Friherre Caspar Friedrich von Lethmate, preussisk generalmajor ...” døde 1714 som slægtens sidste mand, hustruens navn, og at de havde 5 døtre.
Fra de almene bøger om tyske fyrstefamilier vides, at friherreinden var født 1687 i Stassfurth i fyrstendømmet Anhalt-Bernburg. Det gamle adelsleksikon oplyste samtidigt, at Caspar Friedrichs far Caspar von Lethmate var panthaver til amtet Stassfurth. I omtalen af slægten nævnes også, at slægten stammer fra byen Letmathe ved Dortmund. Et brev sendtes til Stadt- und Landesbibliothek Dortmund, og fra hr. Duhme ved biblioteket kom svaret i form af kopier fra et lokalhistorisk tidsskrift med omfattende stamtavler over slægten Lethmate, men desværre ikke den rigtige slægt. I kopierne var der imidlertid en henvisning til en byhistorie for byen Letmathe.
Gennem det lokale bibliotek bestiltes bogen, og det viste sig, at ovennævnte Caspar og sønnen Caspar Friedrich von Lethmate er udførligt beskrevet, bl.a. med panteforholdet til amtet Stassfurth samt en henvisning til generalmajorens ophøjelse i friherrestanden, hans død som sidste mand af slægten og hans ligprædiken.

En række andre biblioteker i Tyskland har hjulpet ved at sende meget materiale til forslægten i form af fotokopier og en tak skal lyde til dem.
En speciel tak rettes til Herning Centralbibliotek og bibliotekarerne Vera Daugaard, Inge Lise Jensen og Grete Halling i læsesalen for stor hjælp til at fremskaffe både dansk og udenlandsk litteratur. Uden deres og andres hjælp har arbejdet ikke været muligt. Til udarbejdelse af anetavlen er der kun anvendt trykte og andre eksisterende kilder.

Anesammenfald
Et skema nederst på siden viser graden af anesammenfald i dronningens forslægt. Teoretisk omfatter de i alt 11 generationer 2047 personer. Da mange af disse forekommer flere gange, er antallet af forskellige personer reduceret betydeligt.

Herning, august 2000.

Kristian Lauritsen

Antal (forskellige) aner i hver generation:

Generation	Anenumre		Teoretisk antal aner	Faktisk antal aner
	Fra	Til
1.	1	1	1	1
2.	2	3	2	2
3.	4	7	4	4
4.	8	15	8	8
5.	16	31	16	16
6.	32	63	32	28
7.	64	127	64	44
8.	128	255	128	73
9.	256	511	256	115
10.	512	1023	512	187
11.	1024	2047	1024	304

I alt 782 forskellige personer mod et teoretisk antal på 2047.