Forskellige slægtslinier

Fra Ahlefeldt til Karl den Store

Den ovenfor viste mødrene linie af dronningens forslægt viser i 11. generation (som ane nr. 2047) et medlem af en dansk adelslægt, nemlig Ahlefeldt. Hendes far, Frederik Greve Ahlefeldt (1623-1686), var ud af en holstensk adelsslægt, der kendes fra begyndelsen af 1300-tallet. Slægten var en af det holstenske ridderskabs mægtigste slægter, hvad angår høje embeder og godsbesiddelser i både Holsten og Danmark. Frederik Greve Ahlefeldt var ingen undtagelse.
Det mærkværdige ved ham som forfar til vor nuværende dronning er, at han ikke kun forekommer denne ene gang, men 12 gange gennem begge sine ægteskaber. I det første er han forfar til dronning Ingrid og i det andet forfar til kong Frederik IX. som vist nedenfor i slægtslinierne.
Fra hans nærmeste fædrene linie kan der føres en dobbelt slægtslinie tilbage gennem svenske adelslægter til en dansk prinsesse Ingegerd, gift med den svenske stormand Folke den Tykke. Han var stamfader til Folkunge-slægten i Sverige, en slægt som 1250 kom på den svenske trone. Ingegerd var datter af Knud den Hellige og den flanderske grevinde Adele, der gennem mange linier kan føre sine forfædre tilbage til Karl den Store.
Fra dronning Margrethe II. kan der i øvrigt gennem hendes forslægt følges mange linier tilbage til Karl den Store, der vil forekomme adskillige tusinde gange i anetavlen.

Frederik Greve Ahlefeldt blev født på herregården Søgård i Kliplev Sogn syd for Åbenrå, en gård som havde været i slægten Ahlefeldts eje siden Claus von Ahlefeldt (død 1404) erhvervede gården, dels gennem sin hustru Anna Pogwisch og dels som pant fra den holstenske greve Gerhard (”den kullede greve”), der også var hertug af Slesvig. Claus von Ahlefeldts oldebarn Benedict von Ahlefeldt (død senest 1513) havde først gården sammen med broderen Jørgen, men da denne døde 1500, blev han eneejer af Søgård. Benedicts to sønner, Frantz (1. halvdel) og Gregers (2. halvdel), arvede Søgård, men delte den 1535 i to halvdele, der atter blev samlet 1662 af netop Frederik Greve Ahlefeldt. Ved delingen blev der lavet en nøjagtig delingskontrakt mellem brødrene og bl.a. beskrevet, hvordan hovedbygningen skulle deles imellem dem. Som en stadfæstelse af dette blev der bygget en mur tværs gennem gården, hvor brødrene havde hver sin halvdel. Muren kan bl.a. ses på nogle gamle billeder af Søgård.

Frederik Greve Ahlefeldt fik sit første betydende embede i 1660 som vicestatholder i hertugdømmerne og året efter udnævnt til statholder samtidigt med, at han blev amtmand over Segeberg Amt. Fra sin svigerfar (Rantzau) overtog han 1659 Tranekær Len på Langeland som pant fra Kronen og beholdt det siden i sin slægt, idet lenet 1672 blev ophøjet til grevskab. Fra sin far overtog han den ene halvdel af Søgård og købte 1662 den anden halvdel efter svigerfaderens konkurs samme år og forenede derved efter ca. 130 år igen gården. Samme år købte han Gråsten Slot af den fallerede hertug af Glücksburg. 1665 blev han tysk rigsgreve for nogle tjenester i Tyskland og købte 1667 de to små tyske rigsgrevskaber Rixingen og Mörsberg i Lothringen. Også på det ægteskabelige område færdedes han blandt de tyske regerende rigsgrever, idet hans 2. ægteskab var fra et sådant grevskab. Efter Griffenfeldts fald i 1676 blev han udnævnt til storkansler, en titel Griffenfeld havde indført, og som indebar, at han blev præsident for både Danske Kancelli og Tyske Kancelli. Frederik Ahlefeldt dannede et led i en kæde af statsmænd fra hertugdømmerne, der gennem 3 århundreder arbejdede på at opbygge en dansk-tysk helstat under monarkisk ledelse. Han var den enevældige konge en god støtte.

Fra Frederik Ahlefeldt kan en anerække følges tilbage til Karl den Store (747-814), frankisk konge og senere den første tysk-romerske kejser. Hans slægt, Karolingerne, kan følges endnu nogle generationer tilbage til slutningen af 500-tallet - det absolut tidligste, dronningens forslægt med sikkerhed kan følges tilbage i tiden.
Karl den Store kom efterhånden til at regere over et landområde, der i dag svarer til Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Luxemburg, Østrig, Schweiz og Norditalien. I året 800 kronedes han af paven til kejser; titlen tysk-romersk kejser blev benyttet af hans efterkommere og efterfølgere indtil 1806.
Karls store rige blev efterhånden delt i en række lande, herunder Tyskland og Frankrig, der for stedse blev adskilt under hver sin konge i 843.




Storkansleren Frederik Ahlefeldt med sine to hustruer.

Det delte Søgård

12. generation
FREDERIK Greve Ahlefeldt til Grevskabet Langeland, Reichsgrafschaft Rixingen und Freiherrschaft Mörsberg, født 1623 på 1. halvdel af herregården Søgård syd for Åbenrå, død 7. juli 1686 i København.

13. generation FREDERIK von Ahlefeldt, født 1594, død 25. marts 1657. Ejede godserne 1. halvdel af Søgård, Grøntoft og Årup. Gift 1º 1619 med modstående: Gift 2º (hemmeligt) 1632 med Helvig Roepstorff, død før 1667. Søster til proviantsekretær i Slesvig og Holsten Christopher Roepstorff (død 1665). 14. generation FREDERIK von Ahlefeldt, født omkr. 1558, død 1607. Ejede godserne 1. halvdel af Søgård, Seestermüh, Arlevad, Stendorf og Nüchel, amtmand i Åbenrå 1597. Gift 1º 28. januar 1582 på Schloss Breitenburg med Catharina Rantzau, født 13. december 1563 i Segeberg, død 26. maj 1587 på Åretoft, datter af Henrik Rantzau til Breitenburg (1526-1598) og Christina von Halle (1535-1603) Gift 2º 7. februar 1592 med DOROTHEA Blome, født 21. februar 1575, død efter 1623, datter af Didrik Blome til Hornstorf (1542-1611) og Elisabeth Rantzau (ca. 1550-1575). 15. generation DOROTHEA von Ahlefeldt, død 13. juli 1599. Gift 29. september 1555 på 1. halvdel af Søgård med JOHANN von Ahlefeldt, død 1559. Ejede godset Seestermüh, søn af Frederik von Ahlefeldt til Haseldorf, Seestermüh og Kaden (1492-1541) og Catharina Pogwisch (død 1561). Gift 2º 1556 med Daniel Rantzau, født 1534, død 12. august 1589. Klosterprovst i Uetersen. Ejede Hohenfelde og Salzau, søn af Henneke Rantzau til Hohenfelde (død 1557) og Drude Rantzau (død 1581). 16. generation FRANTZ von Ahlefeldt, faldet 13. juni 1559 i slaget ved Heide i krigen mod Ditmarsken. Ejede 1. halvdel af Søgård. Gift med CATHARINA Pogwisch, død 1599, datter af Otto Pogwisch til Bissee (død tidligst 1543) og Bertha Rantzau.

13. generation BIRGITTE von Ahlefeldt, født omkr. 1600, død 20. juni 1632 på Søgård. Gift 1619 med modstående Frederik von Ahlefeldt (1594-1657). 14. generation GREGERS von Ahlefeldt, født december 1577, død 1617. Ejede 2. halvdel af Søgård og Gråsten. Gift februar 1600 med METTE Blome, 1583, død 1646, begravet i Flensborg, datter af Hans Blome til Seedorf (1538-1599) og Catharine Sture (ca. 1550-efter 1618). 15. generation HANS von Ahlefeldt, død 1580. Ejede 2. halvdel af Søgård og Gråsten. Gift ca. 1575 med MARGRETHE Rantzau, død efter 1624, datter af Poul Rantzau til Bothkamp (1527-1579) og Beate Sehested (1535-1589). 16. generation GREGERS von Ahlefeldt, død 21 juni 1559 i Rendsborg, efter at være hårdt såret i slaget mod Ditmarsken. Ejede 2. halvdel af Søgård og Gråsten. Gift med ANNA von Ahlefeldt, ?-?, datter af Godske von Ahlefeldt til Saxtorp (ca. 1480-1545) og Margarethe Sehested.

17. generation
BENEDICT von Ahlefeldt, død før 1513. Ejede Søgård.
Gift med EIBE Rantzau, død efter 1522, datter af Peter Rantzau (ca. 1430-1510) og Margrethe von Ahlefeldt.

Slægtslinien til Karl den Store

2. generation (ane nr. 3) INGRID Victoria Sofia Lovisa Margarete Prinsesse av Sverige, født 28. marts 1910 på Stockholm Slott. 3. generation (ane nr. 6) Oscar Frederik Vilhelm Olaf GUSTAF VI. ADOLF Konung av Sverige, født 11. november 1882 i Stockholm, død 15. september 1973 i Helsingborg. Gift 15. juni 1905 i Saint George’s Chapel, Windsor, med MARGARET Victoria Augusta Charlotte Norah Princess of Great Britain and Ireland, Duchess of Connaught and Strathearn, født 15. januar 1882 i Bagshot Park, Surrey, England, død 1. maj 1920 i Stockholm. 4. generation (ane nr. 12) Oscar GUSTAF V. Adolf Konung av Sverige, født 16. juni 1858 på Drottningholm Slott ved Stockholm, død 29. oktober 1950 samme sted. Gift 20. september 1881 i Karlsruhe med Sophie Marie VIKTORIA Prinzessin von Baden, født 7. august 1862 i Karlsruhe, død 4. april 1930 i Rom, Italien. 5. generation (ane nr. 25) SOPHIE Wilhelmine Marianne Henriette Prinzessin von Nassau, født 9. juli 1836 i Biebrich, død 30. december 1913 i Stockholm. Gift 6. juni 1857 i Biebrich med OSCAR II. Fredrik Konung av Sverige och Norge, født 21. januar 1829 i Stockholm, død 8. december 1907 i Stockholm. 6. generation (ane nr. 50) Georg WILHELM August Heinrich Belgicus Herzog von Nassau, født 14. juni 1792 i Kirchheimbolanden, død 20. august 1839 i Kissingen. Gift 23. april 1829 i Stuttgart med PAULINE Friederike Marie Prinzessin von Württemberg, født 25. februar 1810 i Stuttgart, død 7. juli 1856 i Wiesbaden. 7. generation (ane nr. 101) FRIEDRICH WILHELM Fürst von Nassau-Weilburg, født 25. oktober 1768 i den Haag, død 9. januar 1816 i Weilburg. Gift 31. juli 1788 på Hachenburg med LUISE Isabella Alexandrine Auguste Burggräfin von Kirchberg, Gräfin zu Sayn-Hachenburg, født 19. april 1772 på Hachenburg, død 6. januar 1827 i Wien. 8. generation (ane nr. 202) Wilhelm GEORG III. Burggraf von Kirchberg, Graf zu Sayn-Hachenburg, født den 23. april 1751 på Schloss Hachenburg, død 7. februar 1777 samme sted. Gift 1. juni 1771 i Obergreiz med ISABELLA Auguste Prinzessin Reuss zu Greiz, født 7. august 1752 i Obergreiz, død 10. oktober 1824 på Schloss Hachenburg. 9. generation (ane nr. 404) WILHELM LUDWIG Burggraf von Kirchberg, Graf zu Sayn-Hachenburg, født 30. maj 1709 i Farnroda, død 18. februar 1751 på Schloss Hachenburg. Gift 19. juni 1744 i Dhaun med LUISE Gräfin von Salm, Wild- und Rheingräfin zu Dhaun, født 27. februar 1721 i Dhaun, død 23. december 1791 på Schloss Hachenburg. 10. generation (ane nr. 809) SOPHIE AMALIE Gräfin von Nassau-Ottweiler, født 8. oktober 1688 i Ottweiler, død 28. maj 1753 på Schloss Hachenburg. Gift 19. maj 1708 i Ottweiler med GEORG FRIEDRICH Burggraf von Kirchberg, Graf zu Sayn-Hachenburg, født 3. marts 1683 i Farnroda, død 14. august 1749 på Schloss Hachenburg. 11. generation (ane nr. 1619) CHRISTIANE Grevinde Ahlefeldt, født 11. april 1659 i Glückstadt, død 12. februar 1695 i Ottweiler. Gift 28. juli 1680 på Gråsten Slot med FRIEDRICH LUDWIG Graf von Nassau-Ottweiler, født 13. november 1651 i Ottweiler, død 25. maj 1728 i Saarbrücken. 12. generation MARGRETHE DOROTHEA Grevinde Rantzau, født 8. marts 1641 på Schloss Rendsburg, død 16. august 1665 i Itzehoe. Gift 26. december 1656 med nedenstående:

2. generation (ane nr. 2) Christian FREDERIK IX. Franz Michael Carl Valdemar Georg Konge til Danmark, født 11. marts 1899 på Sorgenfri Slot, Lyngby, død 14. januar 1972 i København. 3. generation (ane nr. 4) CHRISTIAN X. Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm Konge til Danmark, født 26. september 1870 på Charlottenlund Slot, død 20. april 1947 på Amalienborg Slot, København. Gift 26. april 1898 i Villa Wenden i Cannes, Frankrig, med ALEXANDRINE Auguste Prinzessin von Mecklenburg-Schwerin, født 24. december 1879 på Schloss Schwerin, død 28. december 1952 i København. 4. generation (ane nr. 9) LOUISE Josephine Eugenie Prinsesse av Sverige, født 31. oktober 1851 i Stockholm, død 20. marts 1926 på Amalienborg Slot, København. Gift 28. juli 1869 i Stockholm med Christian FREDERIK VIII. Vilhelm Carl Konge til Danmark, født 3. juni 1843 i Det Gule Palæ, København, død 14. maj 1912 i Hamburg. 5. generation (ane nr. 19) Wilhelmine Frederike Alexandra Anna LOUISE Prinses van Nederlanden, født 5. august 1828 i den Haag, død 30. marts 1871 på Stockholm Slott. Gift 19. juni 1850 i Stockholm med CARL XV. Ludvig Eugen Konung av Sverige och Norge, født 3. maj 1826 på Stockholm Slott, død 18. september 1872 i Malmö. 6. generation (ane nr. 39) LUISE Augusta Wilhelmine Amalie Prinzessin von Preussen, født 1. februar 1808 i Berlin, død 6. december 1870 i Haus de Pauw, Wassenaer. Gift 21. maj 1825 i Berlin med Villem FREDERIK Karel Prins van Nederlanden, født 28. februar 1797 i Berlin, død 8. september 1881 i Haus de Pauw, Wassenaar. 7. generation (ane nr. 79) LUISE Auguste Wilhelmine Amalie Prinzessin von Mecklenburg-Strelitz, født 10. marts 1776 i Hannover, død 19. juli 1810 på Schloss Hohenzieritz. Gift 24. december 1793 i Berlin med FRIEDRICH WILHELM III. König von Preussen, Kurfürst von Brandenburg, født 3. august 1770 i Potsdam, død 7. juni 1840 i Berlin. 8. generation (ane nr. 159) FRIEDERIKE Karoline Luise Prinzessin von Hessen-Darmstadt, født 20. august 1752 i Darmstadt, død 22. maj 1782 i Hannover. Gift 18. september 1768 i Darmstadt med KARL II. Grossherzog von Mecklenburg-Strelitz, født 10. oktober 1741 i Mirow, død 6. november 1816 i Neustrelitz. 9. generation (ane nr. 318) GEORG WILHELM Prinz von Hessen-Darmstadt, født 11. juli 1723 i Darmstadt, død 21. juni 1782 i samme sted. Gift 6. marts 1748 i Heidesheim med Marie LUISE Albertine Gräfin von Leiningen-Dachsburg-Falkenburg in Heidesheim, født 16. marts 1729 i Heidesheim, død 11. marts 1818 i Neustrelitz. 10. generation (ane nr. 639) KATHARINA POLYXENA Gräfin zu Solms-Rödelheim und Assenheim, født 30. januar 1702 i Rödelheim, død 21. marts 1765 i Heidesheim. Gift 27. november 1726 i Mettenheim med CHRISTIAN KARL REINHARD Graf von Leiningen-Dachsburg-Falkenburg in Heidesheim, født 7. juli 1695 i Broich an der Ruhr, død 17. november 1766 i Heidesheim. 11. generation (ane nr. 1278) CHARLOTTE SIBYLLE Grevinde Ahlefeldt, født 21. august 1672 i København, død 17. februar 1726 i Frankfurt am Main. Gift 12. januar 1696 i Hamburg med LUDWIG Graf zu Solms-Rödelheim und Assenheim, født 27. september 1664 i Rödelheim, død 5. december 1716 samme sted. 12. generation MARIE ELISABETH Gräfin von Leiningen-Dachsburg-Hartenburg, født 10. marts 1648 på Schloss Hartenburg, død 13. april 1724 på Augustenborg Slot. Gift 1. december 1668 på Schloss Emichsburg med nedenstående:

FREDERIK Greve Ahlefeldt til Grevskabet Langeland, Reichsgrafschaft Rixingen und Freiherrschaft Mörsberg, født 1623 på 1. halvdel af herregården Søgård syd for Åbenrå, død 7. juli 1686 i København.

13. generation
FREDERIK von Ahlefeldt, født 1594, død 25. marts 1657. Ejede godserne 1. halvdel af Søgård, Grøntoft og Årup.
Gift 1º 1619 med BIRGITTE von Ahlefeldt, født omkr. 1600, død 20. juni 1632 på Søgård, datter af Gregers von Ahlefeldt til 2. halvdel af Søgård (1577-1617) og Mette Blome (1583-1646).
Gift 2º (hemmeligt) 1632 med Helvig Roepstorff, død for 1667. Søster til proviantsekretær i Slesvig og Holsten Christopher Roepstorff (død 1665).

14. generation
FREDERIK von Ahlefeldt, født omkr. 1558, død 1607. Ejede godserne 1. halvdel af Søgård, Seestermüh, Arlevad, Stendorf og Nüchel, amtmand i Åbenrå 1597.
Gift 1º 28. januar 1582 på Breitenburg med Catharina Rantzau, født 13. december 1563 i Segeberg, død 26. maj 1587 på Åretoft, datter af Henrik Rantzau til Breitenburg (1526-1598) og Christina von Halle (1535-1603).
Gift 2º 7. februar 1592 med DOROTHEA Blome, født 21. februar 1575, død efter 1623, datter af Didrik Blome til Hornstorf (1542-1611) og Elisabeth Rantzau (ca. 1550-1575).

15. generation
DOROTHEA von Ahlefeldt, død 13. juli 1599.
Gift 1º 29. september 1555 på 1. halvdel af Søgård med JOHANN von Ahlefeldt, død 1559. Ejede godset Seestermüh, søn af Frederik von Ahlefeldt til Haseldorf, Seestermüh og Kaden (1492-1541) og Catharina Pogwisch (død 1561).
Gift 2º 1566 med Daniel Rantzau, født 1534, død 12. august 1589. Klosterprovst i Uetersen. Ejede Hohenfelde og Salzau, søn af Henneke Rantzau til Hohenfelde (død 1557) og Drude Rantzau (død 1581).

16. generation
FRANTZ von Ahlefeldt, faldet 13. juni 1559 i slaget ved Heide i krigen mod Ditmarsken. Ejede 1. halvdel af Søgård.
Gift med CATHARINA Pogwisch, død 1599, datter af Otto Pogwisch til Bissee (død tidligst 1543) og Bertha Rantzau.

17. generation
BENEDICT von Ahlefeldt, død før 1513. Ejede Søgård.
Gift med EIBE Rantzau, død efter 1522, datter af Peter Rantzau (ca. 1430-1510) og Margrethe von Ahlefeldt.

18. generation
IDA Breide.
Gift med CLAUS von Ahlefeldt, død 1487/90. Ejede Søgård ved Åbenrå, søn af Benedict von Ahlefeldt til Søgård (død tidligst 1440) og Catharina Dosenrode.

19. generation
JOACHIM Breide, død tidligst 1462.Holsteinsk ridder.
Gift med IDA …

20. generation
N.N. Ummereise.
Gift med POVL Breide, død før 1420. Panthaver af byen og fogedriet Oldenburg i Holsten, søn af Johan (Henneke) Breide (død tidligst 1398) og N.N.

21. generation
BENGTA (BENEDICTE) Glysingsdotter, død efter 1402.
Gift senest 1374 med JOHAN Ummereise, død tidligst 1381, men før 1390, ridder, søn af mecklenburgsk ridder Johann Ummereise.

22. generation KETTIL Glysing (= Puke Glysing), død 1360/64. Svensk rigsråd. Gift med hosstående: 23. generation N.N. Ragvaldsdotter Puke. Gift med (HENRIK?) Glysing, død efter 1324. 24. generation KATARINA Karlsdotter (Lejonbalk), død efter 3. januar 1319. Gift med RAGVALD Puke, død efter 1308, ridder og rådgiver for den svenske hertug Erik. 25. generation ULFHILD Sigtryggsdotter (Boberg), begravet i Nydala Kloster. Gift med KARL Ingeborgason (Lejonbalk), død før 1273. Lagmand i Tiohärad i Sverige fra 1266. 26. generation N.N. Magnusdotter. Gift med SIGTRYGG Bengtsson (Boberg), død efter 1219, søn af Bengt Matsson (Boberg) (død senest 1219).

22. generation INGEBORG Eriksdotter (Bielke af Åkerö), død efter 1374. Gift med hosstående: 23. generation MARGARETA Bengtsdotter. Gift før 1315 med Erik Turesson (Bielke af Åkerö), død efter 14. februar 1328. Lagmand i Småland, Sverige, søn af Ture Kettilsson (Bielke af Åkerö) (død senest 1327) og Sigrid (død tidligst 1327). 24. generation BENGT Elofsson, nævnes omkr. 1293. Gift med N.N. 25. generation ELOF Magnusson (Folkunge), nævnes 1253-1268. Gift med N.N.

27.(26.) generation
MAGNUS Minnesköld (Bengtsson), død 31. januar 1208, faldet i slaget ved Lena. Ejede Bjälbo og jarl i Sverige.
Gift 1º med N.N.
Gift 2º med Ingrid Ylva Prinsesse av Sverige, død 1251, datter af Sune Sik Prins av Sverige.

28.(27.) generation
BENGT Folkason Snivel, jarl i Sverige i 1100-tallet.
Gift med N.N.

29.(28.) generation
INGEGERD Prinsesse af Danmark.
Gift med FOLKE den Tjocke (den Tykke), svensk jarl og stormand, nævnes omkr. 1100.

30.(29.) generation
ADELA Gräfin von Flandern, født ca. 1065, død april 1115.
Gift efter 1080 med KNUD II. den Hellige Konge af Danmark, født omkr. 1043, død (myrdet) 10. juli 1086 i Sankt Albani Kirke i Odense, søn af Svend Estridsen Konge af Danmark (ca. 1020-1074/1076) og en ukendt frille.

31.(30.) generation
ROBERT I. der Friese Graf von Flandern, født ca. 1035, død 13. oktober 1093. Greve af Holland 1062-1071, Greve af Flandern 1071-1093.
Gift 1063 med GERTRUD Herzogin von Sachsen, død 4. august 1113, datter af Bernhard II. Herzog von Sachsen (slægten Billunger) (ca. 995-1059) og Eilika Markgräfin von Schweinfurt (død tidligst 1039).

32.(31.) generation
ADÉLAIDE (la Sainte) Princesse de France, født ca. 1009, død 8. januar 1079 i Klosteret Messines ved Ypern, som hun selv grundlagde. Comtesse de Contenance i Normandiet.
Gift 1º januar 1027 med Richard III Duc de Normandie, født ca. 1001, død 6. august 1027, søn af Richard II. Duc de Normandie (død 1027) og Judith Comtesse de Rennes (982-1017)
Gift 2º 1028 i Paris med BALDUIN V. Graf von Flandern, født omkr. 1013, død 1. september 1067 i Lille. Greve af Flandern 1035, regent i Frankrig 1060-1067, søn af Balduin IV. Graf von Flandern (ca. 980-1035) og Otgiva Gräfin von Luxemburg (død 1030).

33.(32.) generation
CONSTANCE Comtesse d’Arles et de Provence, født ca. 986, død 28. juli 1032.
Gift 1001/1002 med ROBERT II. le Pieux (den Fromme) Roi de France, født 27. marts 972 i Orléans, død 20. juli 1031 i Melun. Konge af Frankrig 996-1031, søn af Hugues II. Capet Roi de France (941-996) og Alice Comtesse de Poitou, Duchesse d’Aquitaine (ca. 950-1006).

34.(33.) generation
GUILLAUME II. Comtes d’Arles et de Provence, Marquis de Provence, død som gejstlig 994.
Gift 1º med Arsenda de Comminges.
Gift 2º 984/986 med ADELAIDE (BLANCHE) Comtesse d’Anjou, død 1026, datter af Foulques II. Comte d’Anjou (død ca. 958) og Gerberge Comtesse de Maine (død før 952).

35. (34.) generation
CONSTANCE Comtesse de Vienne.
Gift med BOSON II. Comte d’Avignon et d’Arles, død 965/967, søn af Rotbald I. d’Agel (død ca. 949) og N.N. Duchesse d’Aquitaine.

36. (35.) generation CHARLES CONSTANTINE Comte de Vienne 926-930, født omkr. 901, død efter januar 962. Gift med hosstående: 37. (36.) generation LOUIS III. Comte de Vienne, død 5. juni 928 i Arles. Konge af Provence 887, Konge af Italien 900-905, Romersk Kejser 901-902. Gift omkr. 900 med ANNA Prinsesse af Byzanz, født 886/888, død før 914, datter af Leo VI. Kejser af Byzanz (866-912) og Theophano … (død 893). 38. (37.) generation ERMENGARD Prinsesse af Italien, født 852/855, død 896. Gift 876 med BOSON Comte de Vienne 870-887, død 11. januar 887. Konge af Italien 879-887, søn af Buvinus Graf von Metz (død ca. 862) og N.N. Com-tesse d’Arles. 39. (38.) generation LUDWIG II. Konge af Italien 839/840-875, født omkr. 825, død 12. august 875. Romersk kejser 855. Gift tidligst 851 (trolovet 851, før 5. oktober) med ENGELBERGA …, død 896/901.

36. (35.) generation TEUTBERGA Comtesse de Troyes, død efter 960 Gift med hosstående: 37. (36.) generation TEUTBERGA Comtesse d’Arles, død før september 948. Gift med GARNIER Comte de Troyes et Vicomte de Sens 895/896-924, faldet i slaget ved Chaumont-en-Bassigny 6. december 924 mod Normannerne. 38. (37.) generation BERTHA Prinsesse af Lothringen, født ca. 863, død 8. marts 925. Gift 1º 879/881 med THEOTBALD Comte d’Arles, død 887/895, søn af Hugbert Comte d’Arles, Herzog von Transjuranien (død 864) (bror til Buvinus Graf von Metz’s hustru, se overfor i samme generation). Gift 2º 895/898 med Adalbert II. Graf von Lucca, Markgraf von Tuscien, død 10/19. september 915, søn af Adalbert I. Graf von Lucca, Markgraf von Tuscien (død tidligst 884) og Rothilde Herzogin von Spoleto (død tidligst 884). 39. (38.) generation LOTHAR II. Konge af Lothringen 855-869, født ca. 835, død 8. august 869 i Piacenza. Gift 1º 855 med Teutberga Comtesse d’Arles, død 25. november 875, søster til Hugbert Comte d’Arles (se ovf.) og datter af Boson Comte d’Arles (død før 855). Gift 2º 862 med WALDRADA …, død 9. april 868 som nonne i klosteret i Remiremont.

40. (39.) generation
LOTHAR I. Romersk Kejser 840-855, født 795, død 29. september 855 som munk i Prüm. Konge af Italien og Lothringen 843-855.
Gift oktober 821 i Diedenhofen med ERMENGARD Comtesse de Tours, død 20. marts 851, datter af Hugo Comte de Tours (død 867) og Ava …

41. (40.) generation
LUDWIG I. den Fromme Romersk Kejser 816-840, født juli/august 778 i Chasseneuil ved Poitiers, død 20. juni 840 ved Ingelheim. Konge i Italien 822-840.
Gift 1º 794 med ERMENGARD, død 3. oktober 818, datter af greve Ingram.
Gift 2º 819 i Aachen med Judith, død 19. april 843, datter af greve Welf (den oprindelige Welfer-slægts stamfader).

42. (41.) generation
KARL DEN STORE Konge i Frankerriget 768-814, Romersk Kejser 800-814, født ca. 2. april 747, død 28. januar 814.
Gift 1º 769 (forstødt 770/771) med N.N., datter af Desiderius Konge af Longobarderriget.
Gift 2º 771, før 30. april med HILDEGARD, født 758, død 30. april 783, datter af Graf Gerold (der er stamfader til slægten Udalricherne, de senere Grafen von Bregenz, død før 795) og Imma Herzogin von Allemanien (død ca. 786).
Gift 3º omkr. oktober 783 med Fastrada, død 10. august 794, datter af greve Radulf.
Gift 4º 794/796 med Liutgard …, død 4. juni 800.

43. (42.) generation
PIPPIN den Yngre Konge i Frankerriget 751-768, født 714, død 24. november 768. Majordomus (husmester) i Neustrien, Burgund og Provence 742.
Gift med BERTRADA Comtesse de Laon, død 12. juni 783, datter af Heribert Comte de Laon og Bertrada …

44. (41.) generation
KARL Martel, død 22. oktober 741 i Quierzy. Majordomus i Austrien 717, i hele Frankerriget 718.
Gift 1º med CHROTHRUD…, død før 725.
Gift 2º ned Svanahild, død ca. 741, niece af den bayerske hertug Odilo af slægten Agilolfinger.

45. (44.) generation
PIPPIN den Midterste, død 16. november 714 i Jupille. Majordomus 688.
Gift 1º 670/675 med Plektrudis, død før 676, datter af pfalzgreve Huogobert og Irmina von Oeren.
Gift 2º med CHALPAIDIS …

46. (45.) generation ANSEGISEL …, dræbt før 679 Gift med hosstående: 47. (46.) generation ARNULF, biskop af Metz 614-629, død 18. juli ca. 640 ved Remiremont. Gift med N.N.

46. (45.) generation BEGGA, død ca. 692. Gift med hosstående: 47. (46.) generation PIPPIN den Ældre, død 640. Majordomus i Austrasien 623/829. Gift med ITTA/IDUBERGA, født 592, død 652. Grundlagde 640 klosteret Nivelles.

^{DA1942. DA1982. DBL1. DS1-1. DS2. DS3-4. DSH16. SOB. TRAPX3.}

I indledningen til denne artikel nævnes, at Arnulf, biskop af Metz, og Pippin den Ældre er de ældste sikre personer (fra slutningen af 500-tallet) i dronning Margrethe II.s forslægt.
Der har i tidens løb været gjort flere forsøg på at påvise en forbindelse mellem Karolinger-slægten, som er den ovenfor viste, og den endnu ældre Merovinger-slægten, der regerede i Frankrig fra midten af 400-tallet.
Karl August Eckardt har i to artikler Merowingerblut I og II (udgivet i serien Germanenrechte, Neue Folge, af Historisches Institut des Werralandes 1965) arbejdet med teorien om en afstamning fra Merovinger til Karolinger på grund af sidstnævntes brug af mandsnavne, som efter skik og brug hører hjemme i førstnævnte slægt.
Ligeledes har der tidligere været arbejdet med en sikker linie gennem de tidlige engelske konger. Den første fælles engelske konge Egbert af Wessex’ (død 839) mor er prinsesse af Kent og blandt hendes forfædre var en Merovinger-prinsesse. I den nyeste forskning, bl.a. i Mike Ashley: British Monarchs (London 1998) og Detlev Schwennicke: Europäische Stammtafeln, Neue Folge, Band I,1 (Frankfurt am Main 1999), er der sat spørgsmålstegn ved denne forbindelse. Indtil videre vil ovennævnte personer være de ældst kendte.

Ved brug af Internettet og de oplysninger, som kan hentes der om slægtsforskning, ses en del steder anerækker helt tilbage til de persiske konger og de egyptiske faraoner i perioderne flere hundrede år før Kristi fødsel. Linierne tager udgangspunkt fra ovennævnte 36. (35.) generation Louis III. Comte de Vienne (død 928) og Anna Prinsesse af Byzanz (886/888-før 914), datter af Leo VI. Kejser af Byzanz (866-912) og Theophano … (død 893) og følger Anna af Byzanzs forfædre tilbage i tiden. Hun og hendes far er ud af den østromerske (byzantiske) kejserslægt Makedonerne. Ifølge sikre kilder kendes kun Leo VI.s far Basilios I. Kejser af Byzans 867-886, idet han som tidligere hærfører, af ukendt oprindelse, tilrev sig magten.
De lange anerækker, som findes på Internettet, er uden dokumentation og kan ikke betragtes som seriøse og pålidelige - måske udtryk for folks ønske om noget eksotisk og mystisk.
I samme forbindelse kan nævnes, at der på Internettet også kan findes anerækker fra tidlige konger i Spanien, gennem de mauriske (arabiske) herskere der og tilbage til profeten Muhammed. Ligeså fra den første franske kongeslægt Merowinger gennem Syagrius, (historisk kendt og dokumenteret) konge i en del af Frankrig efter Romerrigets fald, til Cæsar og andre kejsere i Romerriget omkring Kristi fødsel.
Fælles for alle disse anerækker er, at de som nævnt er aldeles uden dokumentation.