Dronning Margrethe II.s forslægt - Syvende generation

7. GENERATION – TIP³-OLDEFORÆLDRE

Ane nr. 64

FRIEDRICH Karl Ludwig Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Beck 1775-1816

Født 20. august 1757 i Königsberg, død 25. marts 1816 på godset Wellingsbüttel ved Hamburg.


I preussisk militærtjeneste og deltog 1778-79 i 1. Bayerske Arvefølgekrig, 1795 generalløjtnant, en kort tid i russisk tjeneste, men trak sig tilbage til sine østpreussiske godser og begyndte her en forbedring af landbrugsdriften. Under Napoleons-krigene i Østpreussen i 1807 blev hans godser meget ødelagt, og sammen med store udgifter til festligheder samt manglende indtægter fra tidligere preussiske embeder førte 1810 til hans konkurs. Han forlod samme år Østpreussen og rejste til Danmark, hvor sønnen opholdt sig, og fik overladt krongodset Wellingsbüttel, som han styrede med stor dygtighed. Forfattede flere landøkonomiske skrifter. 1810 dansk generalløjtnant og betegnedes som en handlekraftig, beslutsom og forstandig mand. Fra 1812 præsident for de af ham stiftede Slesvigholstenske patriotiske Selskab, der havde til formål at forbedre landbrugsdriften.
Gift 5. marts 1780 i Königsberg med:
Ane nr. 65

FRIEDERIKE Antonie Amalie Gräfin von Schlieben

Født 28. februar 1757 i Königsberg, død 17. december 1827 i Schleswig.


^{AT22, tavle 30. BLSH8. DBL7. DS1, tavle 88. SKS, tavle 16.}

Ane nr. 66

KARL Prinz von Hessen-Kassel

Født 19. december 1744 i Kassel, død 17. august 1836 på Louisenlund.


Efter faderens overgang til den katolske tro kom Karl og brødrene Wilhelm og Friedrich (ane nr. 68) på foranledning af morfaderen 1756 til hoffet i København og blev opdraget sammen med bl.a. deres fætter (mosters søn) kronprins Christian (VII.). Karl valgte tidligt den militære løbebane, avancerede hurtigt, men gjorde sig ikke fordelagtigt bemærket. Omkring tronskiftet 1766 kom han til at spille en fremtrædende rolle, men mindre som agerende end som en, der blev brugt. Hæren indførte 1766 et system af bronzekanoner, som siden blev opkaldt efter ham, og mange af disse kanoner er stadig bevaret i Danmark og Norge. 1766 blev han udnævnt til generalløjtnant og statholder i Norge, men han og hustruen måtte 1767 returnere til Hessen. Et års tid efter blev han dog udnævnt til statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten med sæde på Gottorp. 1772 var han en kort tid overgeneral i den norske hær, men vendte tilbage til hertugdømmerne og indrettede sig på det lille landsted Louisenlund ved Slesvig med harmonisk familieliv og miniaturehof. I hertugdømmerne understøttede han teater- og musiklivet. I sin alderdom kom han som ledende frimurer under indflydelse af udenlandske afdelinger, der hældede til spiritismen.
Gift 30. august 1766 på Christiansborg Slot, København, med sin kusine (mors søsterdatter):
Ane nr. 67

LOUISE Prinsesse af Danmark

Født 30. januar 1750 på Christiansborg Slot, København, død 12. januar 1831 på Schloss Gottorp, Schleswig.


Lærte at tegne og male af hoffets miniaturemalere. At hun også lærte at fremstille kobberstik viser et signeret landskabsstik fra 1766.
^{DBL3-3. DS1, tavle 85 og 100. SDE4. WK5.}

Ane nr. 68

FRIEDRICH Prinz von Hessen-Kassel

Født 11. september 1747 i Kassel, død 20. maj 1837 i Frankfurt am Main.
Dansk generalmajor og nederlandsk general i kavalleriet og guvernør i Maastricht og Wuyk.
Gift 2. december 1786 i Biebrich med:
Ane nr. 69

KAROLINE Polyxena Prinzessin von Nassau-Usingen

Født 4. april 1762 i Biebrich, død 17. august 1823 på Schloss Rumpenheim, Kassel.
^{DS1, tavle 100 og 112b.}

Ane nr. 70

FREDERIK Arveprins af Danmark

Født 11. oktober 1753 i København, død 7. december 1805 på Amalienborg Slot, København.


Var stærkt historisk interesseret og foranledigede Snorre Sturlassons værker udgivet, meget socialt indstillet og afskaffede livegenskabet på sit gods Jægerspris. Frederik var ikke en stor begavelse, men blev ved kuppet mod Struensee 1772 anbragt i begivenhedernes centrum. Han blev leder af Gehejmestatsrådet i stedet for halvbroderen, den sindsyge Christian VII., og søgte ihærdigt at forestå statens styrelse, men han var for svag. De reelle magthavere var hans mor, enkedronning Juliane Marie, og Ove Høegh-Guldberg. Efter kronprins Frederiks kup 1784 var arveprins Frederiks politiske rolle udspillet. I arveprins Frederiks ægteskab fødtes bl.a. sønnen Christian VIII., men at faderen var adjudant Frederik Blücher (1760-1806), er almindelig antaget.
Gift 21. oktober 1774 i København med:
Ane nr. 71

SOPHIE Friederike Herzogin von Mecklenburg-Schwerin

Født 24. august 1758 i Schwerin, død 29. november 1794 på Sorgenfri Slot, Lyngby.


Var af sind let og munter og havde svært ved at finde sig til rette ved det stive danske hof.
^{DS1, tavle 85 og 140. AT22, tavle 21. SDE7.}

Ane nr. 72
CARL XIV. JOHAN Konung av Sverige och Norge 1818-1844(født som JEAN Baptiste Jules Bernadotte), Prince de Pontecorvo 1806
Født 26. januar 1763 i Pau, departement Béarn, Frankrig, død 8. marts 1844 i Stockholm.


Voksede op i Pau i en borgerlig familie, der modsatte sig hans ønske om at blive officer. Avancerede hurtigt under de franske revolutionskrige, blev general 1794 og deltog i Napoleons felttog i Italien 1797, blev ambassadør i Wien 1798 og krigsminister 1799. Hans ægteskab bragte ham ind i den snævre kreds omkring Napoleon. Udnævntes 1804 til marskal og fyrste af Ponte Corvo 1806. Han var 1807-1809 guvernør over Bremen, Hamburg og Lübeck og udnævntes tillige til chef for de tropper, der skulle bistå Danmark ved en planlagt invasion i Skåne. Invasionen blev opgivet, og han distancerede sig efterhånden fra Napoleon. Den svenske udsending, løjtnant Mörner, der skulle opnå Napoleons godkendelse af den danske kong Frederik VI.s svoger, hertugen af Augustenborg, som svensk tronfølger, mente imidlertid, at Bernadotte ville være bedre egnet til at bringe Sverige ud af den vanskelige politiske situation efter nederlaget i Den russisk-svenske Krig 1808-1809, og 1810 blev han svensk kronprins under navnet Carl Johan. Han blev straks den faktiske leder af Sveriges udenrigspolitik, sluttede forbund med Rusland og deltog 1812-1813 i krigen mod Frankrig. Han opgav Finlands generobring og fik Ruslands støtte til at erhverve sig Norge fra Danmark, hvilket skete ved Kielerfreden 1814. Efter sin tronbestigelse 1818 søgte han accept hos andre fyrstehuse, fortsat forståelse med Rusland og var stadig på vagt over for Danmark. Formelt begrænsede den svenske regeringsform kongens magt, men ved udskiftning af modstandere i statsrådet, lykkedes det at opnå så godt som enestyre. Gjorde en stor indsats for at fremme Sverige både materielt og økonomisk. Efter 1830 øgedes modsætningen til de liberale kræfter, og i forholdet til Norge affandt han sig kun nødtvunget med Eidsvollforfatningens bestemmelser om norsk selvstyre. Han bevarede livet igennem sit franske modersmål, besad fremragende evner som hærfører og som regeringsleder, og hans livsbane fra borgerlig revolutionsgeneral til svensk-norsk konge er uden sidestykke.
Gift 17. august 1798 på Château Sceaux ved Paris i Frankrig, med:
Ane nr. 73

Eugénie Bernardine DÉSIRÉE Clary

Født 9. november 1777 i Marseille, død 17. december 1860 i Stockholm.


Den smukke og rige købmandsdatter fra Marseille var som ung forlovet med Napoleon Bonaparte, men blev 1798, efter mange tilbud om ægteskab, gift med Bernadotte. Efter hans valg til svensk kronprins rejste hun med ham til Sverige, men rejste sammen med sønnen tilbage til Paris og boede der til 1823, hvor hun for stedse tog ophold i Stockholm.
(Parret forekommer 2 gange:
I 7. generation også som nr. 96-97).
^{AT22, tavle 68. DS2, tavle 119. SDE5. SDE10. TRB, tabel 1 og 125.}

Ane nr. 74

EUGÉNE Rose de Beauharnais (bayerische) Herzog von Leuchtenberg und Fürst von Eickstädt 1817-1824, Prince imperiale de France 1804, Prince de Venice 1807

Født 3. september 1781 i Paris, død 21. februar 1824 i München.


Fransk officer, deltog med Napoleon Bonaparte i felttoget i Italien 1796-1797 og i Egypten 1798-1799 og støttede denne ved andre lejligheder. Fik ved Napoleons kejserkroning fyrstetitlerne og udnævntes til vicekonge i Italien og 1809 øverstbefalende samme sted. Ledede krigen mod Rusland 1812 og den franske hær i Tyskland 1813. Efter Napoleons fald søgte han hjælp hos sin svigerfar, der gav ham hertugtitlen og udnævnte ham til bayersk rigsråd.
Gift 14. januar 1806 i München med:
Ane nr. 75

AUGUSTE Amalie Ludovika Georgia Prinzessin von Bayern

Født 21. juni 1788 i Strasbourg, død 13. maj 1851 i München.
Blev mod sin vilje tvunget til ægteskabet med Beauharnais, kviede sig ved at gifte sig med denne ”kreoler” og forsøgte 1815 forgæves at få sin far til at ophæve det. På trods af dette blev ægteskabet ret lykkeligt.
(Parret forekommer 2 gange:
I 7. generation også som nr. 98-99).
^{AT11. DS1, tavle 34. DS3-3, tavle 401. SDE12. TRB, tabel 126.}

Ane nr. 76

VILLEM I. Frederik Konink van Nederlanden og Herzog (Grossherzog 1815) von Luxemburg 1813-1840 (som Wilhelm VI.), Fürst von Nassau-Dietz 1806-1840, Fürst von Fulda und Corvey 1802-1807

Født 24. august 1772 på Oraniensaal, død 12. december 1843 i Berlin.


1803 nederlandsk øverstkommanderende og deltog i dobbeltslagene ved Jena og Auerstädt mod Napoleon og senere i befrielseskrigene mod Napoleon. Erklærede sig 1813 for suveræn fyrste i Nederlandene og anerkendtes på Wienerkongressen som konge af Nederlandene og storhertug af Luxemburg, indførte reaktionære forfatninger. Ved et oprør i Belgien 1830 (iøvrigt inspireret af operaen ”Den stumme fra Portici”) mistedes dette land. Efter en strid med sønnen, der var tronarving, abdicerede han i 1840 og levede indtil sin død som privatperson.
Gift 1. oktober 1791 i Berlin med:
Ane nr. 77

Friederike Luise WILHELMINE Prinzessin von Preussen

Født 18. november 1774 i Potsdam, død 12. oktober 1837 i den Haag.
^{AT21. DS1, tavle 119 og 156.}
(Villem I. blev gift 2º 17. februar 1841 i Berlin, i et morganatisk ægteskab, med Henrietta Adrienne Louise Flora Comtesse d’Oultremont de Wégimont (1792-1864), datter af Ferdinand Comte d’Oultremont de Wégimont og Johanna Hartsinck).

Ane nr. 78

FRIEDRICH WILHELM III. König von Preussen 1797-1840, Kurfürst von Brandenburg 1797-1806

Født 3. august 1770 i Potsdam, død 7. juni 1840 i Berlin.


Tilsluttede sig 1806 koalitionen mod Napoleon, men preusserne led ydmygende nederlag i slagene ved Jena og Auerstädt, og han måtte ved Freden i Tilsit 1807 se sit rige kraftigt reduceret, hvorefter han tog ophold i Königsberg i Østpreussen. Efter Napoleons nederlag 1813 blev Friedrich Wilhelm en central figur i genrejsningen, og ved Wiener-kongressen 1814-15 genoprettedes de gamle grænser. I modsætning til faderen var Friedrich Wilhelm jævn og beskeden. Han var konfliktsky og havde svært ved at overskue det storpolitiske spil, men kom dog til at fremstå som et symbol for den vågnende nationalbevisthed. Opskræmt af liberale rørelser og trods løfter om en forfatning førte han efterhånden en mere og mere reaktionær politik, dog indførtes 1823 provinsialstænder, men uden reel indflydelse.
Gift 24. december 1793 i Berlin med:
Ane nr. 79

LUISE Auguste Wilhelmine Amalie Prinzessin von Mecklenburg-Strelitz

Født 10. marts 1776 i Hannover, død 19. juli 1810 på Schloss Hohenzieritz.


Forenede skønhed og udstråling med en stærk personlighed og var en stor støtte for sin svagere mand. Efter nederlaget ved Jena 1806 fulgte hun ham til Königsberg, og ved en personlig henvendelse under fredsforhandlingerne i Tilsit 1807 forsøgte hun forgæves at mildne Napoleon. Luise blev herefter en samlende skikkelse i bestræbelserne på at genrejse Preussen. Hun var positivt stemt over for de nye liberale strømninger. Hun døde ung af tuberkulose og er siden blevet dyrket på patetisk vis.
(Parret forekommer 5 gange:
I 7. generation også som nr. 82-83, nr. 90-91, nr. 108-09 og nr. 120-21).
^{DS1, tavle 141B og 157. NDB15. SDE7. SDE12.}
(Friedrich Wilhelm III. blev gift 2º 9. november 1824 på Schloss Charlottenburg, Berlin, i et morganatisk ægteskab, med Auguste Gräfin von Harrach, (fra 1824) Fürstin von Liegnitz und Gräfin von Hohenzollern (1800-1873), datter af Ferdinand Graf von Harrach og Johanna von Rayski.

Ane nr. 80

FRIEDRICH Ludwig Erbgrosshersog von Mecklenburg-Schwerin

Født 13. juni 1778 på Schloss Ludwigslust, død 29. november 1819 samme sted. Russisk og preussisk generalløjtnant og deltog i befrielseskrigene mod Napoleon. Under og efter Napoleons-krigene blev mange tyske småstater nedlagt som selvstændige og Mecklenburg-Schwerin fik kun lov til at bestå på grund af slægtsskabet til det russiske fyrstehus. Døde af en gådefuld sygdom, for hvis skyld han bar en jernring om hovedet.
Gift 1º 23. oktober 1799 på slottet Gatschina med:
Ane nr. 81

HELENA Pavlovna Storfyrstinde af Rusland

Født 24. december 1784 i Sankt Petersborg, død 24. september 1803 på Schloss Ludwigslust.
^{DS1, tavle 141A. DS2, tavle 152. AT12, tavle 495.}
(Friedrich blev gift 2º 1. juli 1810 i Weimar med Caroline Luise Prinzessin von Sachsen-Weimar-Eisenach (1786-1816), datter af Karl August Grossherzog von Sachsen-Weimar-Eisenach og Luise Prinzessin von Hessen-Darmstadt.
og gift 3º 3. april 1818 i Homburg med Auguste Friederike Prinzessin von Hessen-Homburg (1776-1871), datter af Friedrich V. Landgraf von Hessen-Homburg og Karoline Prinzessin von Hessen-Darmstadt).

Ane nr. 82

FRIEDRICH WILHELM III. König von Preussen, Kurfürst von Brandenburg

og
Ane nr. 83

LUISE Auguste Wilhelmine Amalie Prinzessin von Mecklenburg-Strelitz

(Parret er identisk med nr. 78-79).

Ane nr. 84

HEINRICH XLIV. Prinz Reuss zu Köstritz (mittlerer Zweig)

Født 20. april 1753 i Berlin, død 30. juli 1832 på Schloss Trebschen.
I preussisk militærtjeneste samt preussisk kammerherre, ejede en række godser, bl.a. Trebschen, i Schlesien.
Gift 1º 11. september 1783 i Berlin med:
Ane nr. 85

WILHELMINE Friederike Marie Auguste Eleonore Freiin von Geuder genannt Rabensteiner

Født 19. november 1755 i Berlin, død 17. december 1790 samme sted.
^{AT12. FL1, tavle 174. SKS, tavle 33.}
(Heinrich XLIV. blev gift 2º 12. maj 1792 i Valkenburg nær Maastricht med Auguste Amalie Leopoldine Riedesel, Freiin zu Eisenbach (1771-1805), datter af braunschweigsk generalløjtnant Friedrich Adolf Riedesel, Freiherr zu Eisenbach, og Luise von Massow).

Ane nr. 86

HEINRICH II. Graf zu Stolberg-Wernigerode 1824-1854

Født 25. december 1772 i Wernigerode, død 16. februar 1854 samme sted. Preussisk statsråd.
Gift 1º 4. juli 1799 på Waldenburg i Sachsen med:
Ane nr. 87

Karoline Albertine Henriette JOHANNE (JENNY) Prinzessin von Schönburg

Født 4. oktober 1780 på Schloss Waldenburg i Sachsen, død 29. august 1809 i Wernigerode.
^{DS4, tavle 148. FL4, tavle 56.}
(Heinrich II. blev gift 2º 30. december 1810 med Eberhardine Freiin von der Recke (1785-1851), datter af preussisk stats- og justitsminister Eberhard Freiherr von der Recke og Elisa Dora Freiin von Vincke).

Ane nr. 88

PAUL I. Petrovitsch Czar af Rusland 1796-1801, Herzog von Schleswig-Holstein-Gottorp 1762-1772

Født 1. oktober 1754 i Sommerpaladset, Sankt Petersborg, død (myrdet) 24. marts 1801 i Michaelpaladset, Sankt Petersborg.


I sine unge dage af moderen holdt væk fra statsstyrelsen og militæret, levede afsondret, hvorved han kom i opposition til hende. Udviklede sig til en mistroisk, indelukket og menneskesky person. Ændrede på en række områder den af moderen førte politik, bl.a. en militærreform og ændring af de livegnes forhold. Det medførte et forværret forhold til bl.a. officerer og adelen, der stod bag mordet på ham. Efter faderens død 1762 arvede han hertugdømmet Gottorp, men afstod det, som følge af moderens aftale og mageskifte, til Danmark i 1772.
Gift 2º 7. oktober 1776 i Sankt Petersborg med:
Ane nr. 89

SOPHIE Dorothea Auguste Luise Prinzessin von Württemberg (Marija Fjodorovna)

Født 25. oktober 1759 i Stettin, død 5. november 1828 i Pavlovsk.
(Parret forekommer 4 gange:
I 8. generation som nr. 162-63, nr. 222-23 og nr. 246-47).
^{AT22. DS1, tavle 125. DS2, tavle 152. SDE15.}
(Paul I. blev gift 1º 10. oktober 1773 i Sankt Petersborg med Wilhelmine Prinzessin von Hessen-Darmstadt (1755-1776), datter Ludwig IX. Landgraf von Hessen-Darmstadt og Karoline Pfalzgräfin am Rhein zu Zweibrücken und Birkenfeld).

Ane nr. 90

FRIEDRICH WILHELM III. König von Preussen, Kurfürst von Brandenburg

og
Ane nr. 91

LUISE Auguste Wilhelmine Amalie Prinzessin von Mecklenburg-Strelitz

(Parret er identisk med nr. 78-79).

Ane nr. 92

KARL FRIEDRICH Grossherzog von Baden 1806-1811, Markgraf von Baden-Durlach 1738-1771, Markgraf (Kurfürst 1803) von Baden 1771-1806

Født 22. november 1728 i Karlsruhe, død 10. juni 1811 samme sted.
I sine unge dage en god danser og rytter. Var under indflydelse af de franske oplysningsfilosoffer og regerede med oplyst enevælde, afskaffede 1783 livegenskab, forbedrede de sociale forhold med pensions- og forsikringsvæsen og fremmede landbrug og handel. Indførte almindelig skolepligt og åbnede 1768 det første badiske lærerseminarium. Under Napoleons-krigene støttede han Napoleon og fik derved mangedoblet sine besiddelser, ligesom han tidligere havde arvet og samlet hele Baden til et land.
(I sit 1. ægteskab forekommer han 2 gange – også som nr. 380 og nr. 428).
Gift 2º 24. november 1787 i Karlsruhe med:
Ane nr. 93

LUISE Karoline Freiin Geyer von Geyersberg, (1796) Reichsgräfin von Hochberg

Født 26. maj 1768 i Karlsruhe, død 23. juli 1820 samme sted.
Var oprindelig elskerinde til sin senere stedsøn Ludwig (af faderens første ægteskab), arbejdede på en intrigant måde på, at hendes egne børn blev gjort arveberettigede, hvilket også lykkedes.
(Parret forekommer 2 gange:
I 7. generation også som nr. 104-05).
^{ABDI, side 168ff. AT12, tavle 372. DS1, tavle 134. NDB11. SDE10.}
(Karl Friedrich blev gift 1º 28. januar 1751 i Darmstadt med Caroline Louise Prinzessin von Hessen-Darmstadt (1723-1783, se ane nr. 381), datter af Ludwig VIII. Landgraf von Hessen-Darmstadt og Charlotte Gräfin von Hanau-Lichtenberg).

Ane nr. 94

GUSTAF IV. ADOLF Konung av Sverige 1792-1809

Født 1. november 1778 i Stockholm, død 7. februar 1837 i Sankt Gallen, Schweiz.


Fra 1884 begravet i Riddarholmskyrkan i Stockholm. Blev anset for intelligent, men havde et indelukket og tungsindigt væsen. 1796 indførtes et konservativt styre, præget af en pietistisk kultur- og kirkepolitik, men han arbejdede fremsynet for bondejordens udskiftning. Udenrigspolitisk samarbejdede han med Rusland og Danmark, men hans overordnede mål var at bemægtige sig Norge. Gradvist kom hans fjendskab til Napoleon til at dominere, og 1805 gik Sverige med i krigene mod Napoleon, der for Sveriges vedkommende endte med nederlaget i Den russisk-svenske Krig 1808-1809 og afståelse af Finland. Ved et militærkup blev han arresteret 1809, og kronen frataget ham og hans børn. Herefter begyndte et omflakkende liv i eksil under navnet Greven af Gottorp, senere oberst Gustavsson. 1812 blev han skilt og resten af hans liv var præget af fattigdom, da han nægtede at modtage den tildelte apanage, og sammenstød med politi og værtshusholdere. I sit eksil havde han en litterær virksomhed, og hans bøger blev oversat til flere sprog.
Gift 31. oktober 1797 i Stockholm med (skilt 1812):
Ane nr. 95

FRIEDERIKE Dorothea Wilhelmine Prinzessin von Baden

Født 12. marts 1781 i Karlsruhe, død 25. september 1826 i Lausanne, Schweiz.
Fik en franskpræget opdragelse, bl.a. gennem sin schwezisk-franske guvernante, og fransk blev hendes naturlige brev- og konversationssprog. Foretog 1792, sammen sine to ældre søstre, en rejse til Sankt Petersborg, med henblik på vielse med en russisk prins. Den senere czar Alexander I. valgte dog en af storesøstrene. Da forhandlingerne om Gustaf IV Adolfs vielse til en russisk prinsesse gik i vasken, blev hun i stedet foreslået. Ved sin ankomst til Sverige var hun kun 16 år, men blev bemærket på grund af sin skønhed, dog vakte hendes generthed bekymringer, og hun afskyede offentlig optræden. Forholdet mellem ægtefællerne var i begyndelsen nærmest fjendtligt og pinagtigt, og indtil det første barns fødsel 1799 var der mange scener imellem dem. Herefter blev forholdet bedre, og sammen foretog de mange rejser, både i Sverige og til Tyskland. Efter afsættelsen boede de en overgang i Baden, men Gustaf Adolf ønskede en borgerlig tilværelse hos enten herrnhuterne i Christiansfeld eller i Schweiz, hvilket hun ikke ønskede. Dette førte dem fra hinanden, og uenigheden blev større og endte med skilsmisse 1812. Gennem hele sit liv, også i eksilårene, havde hun en omfattende korrespondance med sine familiemedlemmer i Baden, især moderen.
(Parret forekommer 2 gange:
I 7. generation også som nr. 106-07).
^{AT22, tavle 67. DS1, tavle 134. DS2, tavle 118. SBL16. SDE8.}

Ane nr. 96

CARL XIV JOHAN konung av Sverige och Norge

og
Ane nr. 97

Eugénie Bernardine DÉSIRÉE Clary

(Parret er identisk med nr. 72-73).

Ane nr. 98

EUGÉNE Rose de Beauharnais Herzog von Leuchtenberg

og
Ane nr. 99

AUGUSTE Amalie Ludovika Georgia Prinzessin von Bayern

(Parret er identisk med nr. 74-75).

Ane nr. 100

FRIEDRICH WILHELM Fürst von Nassau-Weilburg 1788-1816

Født 25. oktober 1768 i den Haag, død 9. januar 1816 i Weilburg.
Studerede i Leipzig og gennem sine lærere der udviklede han sig til en diplomatisk og politisk dygtig personlighed. Var en stor tilhænger af Napoleon og deltog i hans kejserkroning i Paris. Ophævede livegenskabet og indførte forfatning med en opdeling af stænderne i en adelig og en borgerlig del, men var ellers åndelig og politisk meget konservativ og stædig.
Gift 31. juli 1788 på Schloss Hachenburg med:
Ane nr. 101

LUISE Isabella Alexandrine Auguste Burggräfin von Kirchberg, Gräfin zu Sayn-Hachenburg

Født 19. april 1772 på Schloss Hachenburg, død 6. januar 1827 i Wien.
Var den sidste person i sin slægt og derfor arvedatter efter faderen, bragte grevskabet Sayn-Hachenburg til sin mand.
^{AT12. DS1, tavle 114. FL4, tavle 75. NDB5.}

Ane nr. 102

PAUL Heinrich Karl Friedrich August Prinz von Württemberg

Født 19. januar 1785 i Sankt Petersborg, død 16. april 1852 i Paris.
Meget belæst og lærd, havde revolutionære ideer og blev anset for en württembergsk ”Bürger egalité”. Gik først i preussisk tjeneste, senere i russisk tjeneste som general og blev derved uvenner med faderen.
Gift 28. september 1805 på Schloss Ludwigsburg ved Stuttgart med (levede adskilt fra 1818):
Ane nr. 103

Catharina CHARLOTTE Georgine Friederike Luise Sophie Prinzessin von Sachsen-Hildburghausen

Født 17. juni 1787 i Hildburghausen, død 12. december 1847 i Bamberg.
^{AT12, tavle 344. DS1, tavle 49 og 126a.}

Ane nr. 104

KARL FRIEDRICH Grossherzog von Baden

og
Ane nr. 105

LUISE Karoline Freiin Geyer von Geyersberg, Reichsgräfin von Hochberg

(Parret er identisk med nr. 92-93).

Ane nr. 106

GUSTAF IV ADOLF Konung av Sverige

og
Ane nr. 107

FRIEDERIKE Dorothea Wilhelmine Prinzessin von Baden

(Parret er identisk med nr. 94-95).

Ane nr. 108

FRIEDRICH WILHELM III. König von Preussen, Kurfürst von Brandenburg

og
Ane nr. 109

LUISE Auguste Wilhelmine Amalie Prinzessin von Mecklenburg-Strelitz

(Parret er identisk med nr. 78-79).

Ane nr. 110

KARL FRIEDRICH Grossherzog von Sachsen-Weimar-Eisenach 1828-1853

Født 2. februar 1783 i Weimar, død 8. juli 1853 på Schloss Belvedere ved Weimar. Betegnes som en venlig person, indførte efter revolutionær uro 1848-1849 en ny liberal forfatning. Knyttede komponisten Frantz Liszt til sig som hofkapelmester.
Gift 3. august 1804 i Sankt Petersborg med:
Ane nr. 111

MARIA Pavlovna Storfyrstinde af Rusland

Født 15. februar 1786 i Sankt Petersborg, død 23. juni 1859 på Schloss Belvedere ved Weimar.
En handlekraftig og klog person, der blev anset for at være den egentlige regent.
(Parret forekommer 2 gange:
I 7. generation også som nr. 122-23).
^{AT11, tavle 266. DS1, tavle 46. DS2, tavle 152.}

Ane nr. 112

FRANZ Friedrich Anton Herzog von Sachsen-Coburg-Saalfeld 1800-1806

Født 15. juli 1750 i Coburg, død 9. december 1806 samme sted.
Regerede økonomisk forsigtigt og betalte en stor del af landets gæld, fik derfor 1802 ophævet den under faderen indførte kejserlige administration.
Gift 2º 13. juni 1777 i Ebersdorf med:
Ane nr. 113

AUGUSTE Caroline Sophie Gräfin Reuss zu Ebersdorf

Født 9. januar 1757 i Ebersdorf, død 16. november 1831 i Coburg.
Fra hende stammer anlægget for blødersygdommen, som kom til udbrud hos bl.a. sønnen hertug Ernst, ane nr. 56, og hos 6 oldebørn af hendes barnebarn dronning Victoria, ane nr. 29 (Max Fischer: Die Bluterkrankheit in europäischen Fürstenhüsern, i kilde FGB 1937).
(Parret forekommer 2 gange:
I 7. generation også som nr. 118-19).
^{AT11, tavle 279. DGA, side 306f. DS1, tavle 50. FL1, tavle 172.}
(Franz blev gift 1º 6. marts 1776 i Hildburghausen med Ernestine Friederike Sophie Prinzessin von Sachsen-Hildburghausen (1760-1776), datter af Ernst Friedrich III. Herzog von Sachsen-Hildburghausen og Ernestine Prinzessin von Sachsen-Weimar).

Ane nr. 114

Emil Leopold AUGUST Herzog von Sachsen-Gotha-Altenburg 1804-1822

Født 23. november 1773 i Gotha, død 27. maj 1822 samme sted.
Var en varm tilhænger af Napoleon og tiltrådte som en af de første ivrigt det af denne oprettede Tyske Forbund, regerede meget konservativt. Udviklede sig efterhånden til en komisk fyrsteoriginal i tiden, elskede alt kinesisk og gik klædt som en mandarin og regerede fra sin seng. Var meget interesseret i videnskab og selv medlem af flere videnskabelige selskaber.
Gift 1º 21. august 1797 på Schloss Ludwigslust med:
Ane nr. 115

LUISE CHARLOTTE Herzogin von Mecklenburg-Schwerin

Født 19. november 1779 i Schwerin, død 4. januar 1801 i Gotha.
^{AT11, tavle 270. DS1, tavle 47 og 141. DS3-1, tavle 270.}
(August blev gift 2º 24. april 1802 i Kassel med Caroline Amalie Landgräfin von Hessen-Kassel (1771-1848), datter af Wilhelm IX. Landgraf von Hessen-Kassel og Caroline Prinsesse af Danmark).

Ane nr. 116

GEORGE III. William Frederick King of Great Britain and Ireland, Kurfürst von Hannover 1760-1820

Født 4. juni 1738 i Norfolk House, Saint James’s Square, London, død 29. januar 1820 på Windsor Castle.


Var et familiemenneske, pligttro og religiøs, men også streng, stædig og rethaverisk. Han forsøgte at styrke kongemagten overfor parlamentet og regeringen, dog med vekslende held, idet parlamentarismen blev styrket. Tabet af de nordamerikanske kolonier var et hårdt personligt slag og prestigetab for ham. I de kommende år udviklede han en længerevarende sygdom, der bl.a. gav sig udslag i sindssyge, og som til sidst gjorde ham uegnet til at regere. Under Napoleons-krigene var han stærk modstander af at give borgerlige rettigheder til sine katolske indbyggere og skabte derved et spændt forhold til Irland. 1804 blev han blind, og 1811 brød hans sygdom atter ud, så hans ældste søn blev regent, hvorefter han resten af sit liv levede en skyggetilværelse. I sit tyske fyrstendømme Hannover lettede han landbrugets vilkår, mildnede bl.a. livegenskabet.
Gift 8. september 1761 i Saint James’s Palace, London, med:
Ane nr. 117

Sophie CHARLOTTE Herzogin von Mecklenburg-Strelitz

Født 19. maj 1744 i Mirow, død 17. november 1818 i Kew Palace, London.
^{AT11, tavle 60. AT21, tavle 216. DS1, tavle 67 og 140. NDB6. SDE7.}

Ane nr. 118

FRANZ Friedrich Anton Herzog von Sachsen-Coburg-Saalfeld

og
Ane nr. 119

AUGUSTE Caroline Sophie Gräfin Reuss zu Ebersdorf

(Parret er identisk med nr. 112-13).

Ane nr. 120

FRIEDRICH WILHELM III. König von Preussen, Kurfürst von Brandenburg

og
Ane nr. 121

LUISE Auguste Wilhelmine Amalie Prinzessin von Mecklenburg-Strelitz

(Parret er identisk med nr. 78-79).

Ane nr. 122

KARL FRIEDRICH Grossherzog von Sachsen-Weimar-Eisenach

og
Ane nr. 123

MARIA Pavlovna Storfyrstinde af Rusland

(Parret er identisk med nr. 110-11).

Ane nr. 124

FRIEDRICH Prinz von Anhalt-Dessau

Født 27. december 1769 i Dessau, død 27. maj 1814 samme sted.
Blev forsømt af faderen og udviklede et ustyrligt temperament. Preussisk generalmajor.
Gift 12. juni 1792 i Homburg vor der Höhe med:
Ane nr. 125

Charlotte AMALIE Landgräfin von Hessen-Homburg

Født 29. juni 1774 i Homburg vor der Höhe, død 3. februar 1846 i Dessau.
^{AT12, tavle 452. DS1, tavle 75 og 107.}

Ane nr. 126

Friedrich Karl LUDWIG Prinz von Preussen

Født 5. november 1773 i Potsdam, død 28. december 1796 i Berlin.
Preussisk generalmajor.
Gift 26. december 1793 i Berlin med:
Ane nr. 127

FRIEDERIKE Caroline Sophie Alexandrine Prinzessin von Mecklenburg-Strelitz

Født 2. maj 1778 i Hannover, død 29. juni 1841 samme sted.
^{DS1, tavle 141B og 156.}
(Friederike blev 2º 10. december 1798 i Berlin med Friedrich Wilhelm Prinz zu Solms-Braunfels (1770-1814), søn af Ferdinand 2te Fürst zu Solms-Braunfels og Sophie Gräfin zu Solms-Laubach.
og gift 3º 29. maj 1815 i Neustrelitz med sin fætter Ernst August II. König von Hannover (1771-1851), søn af George III. King of Great Britain and Ireland, Kurfürst von Hannover, og Charlotte Herzogin von Mecklenburg-Strelitz).