Juliane Elisabeth Branner

Hun blev født 28. april 1798 på Den kongelige Fødselsstiftelse, København, og døbt 11. maj i Fødselsstiftelsens Kirke. Hun døde 27. marts 1860 på Sindssygeanstalten, Vordingborg, og begravet 3. april fra København, Vor Frue Kirke.

Ved hendes død blev bragt følgende dødsannonce i Berlingske Tidende:
"Den 27de Marts kaldte Gud min kjære Søster Juliane Elisabeth Howitz til Gjenforening med Mand og Børn og til den Hvile, hun så hårdt trængte til. Hvilket herved meddeles Slægt og Venner.
W. J. Branner.
Begravelsen finder Sted fra Frue Kirke Tirsdagen den 3die April. Formiddag Kl. 10,00" (Berlingske Tidende 31. marts 1860, No. 78).

Hun blev gift gift 7. november 1823 i hjemmet Krystalgade 51, København, med Frantz Gotthard Howitz, der blev født 25. december 1789 i København og døbt 10. januar 1790 i Frederiks Tyske Kirke. Han døde 3. april 1826 i København og begravet 10. april fra Vor Frue Kirke. Han var søn af stadsmægler, senere købmand og postekspeditør i Dansk Vestindien, Johann Heinrich Howitz og hustru Øllegård Christiane Kreutzfeld. De nåede således kun at være gift i knap 3 år.

I Dansk biografisk Leksion findes en ret omfattende biografi om Frantz Gotthard Howitz, hvoraf det bl. a. fremgår, at han var den første i Danmark, der beskræftigede sig med hygiejne som begrænsning af sygdom.

Han blev 1807 student fra Metropolitanskolen. Han var dog allerede fra ungdomårene præget af sygdom, som var med til at berede en tidlig død. 1812 tog han medicinsk embedseksamen og fungerede derefter som kandidat ved Frederiks Hospital og samtidig som distrikslæge i København.
1813 vandt han Universitetets guldmedaille og tog 1814 licentiat- og 1815 doktorgraden i medicin. Kort efter foretog han en treårig studierejse til Tyskland, Schweiz, Italien, Frankrig og England, hvor han studerede medicin og tillige kemi og fysik. Kort efter sin Hjemkomst blev han 1819 udnævnt til ekstraordinær professor i farmakologi og retsmedicin og ansattes samtidig som læge ved Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn.
Han har efter samtidiges beretning været en fremragende Lærer, der også på grund af sin interesse og venlighed over for studenterne var højt agtet og elsket af dem. Han var levende videnskabeligt og socialt interesseret og henledte ved en større afhandling (Bibliotek for Læger 1821) om de nye engelske feberhospitaler opmærksomheden på en række hygiejniske indretninger, der derefter blev indført på Frederiks Hospital.
Trods hans få virkeår står hans åndelige fysiognomi skarpt markeret gennem et par, i omfang ikke synderlig betydelige, afhandlinger fra 1824 "Om Afsindighed og Tilregnelse" og "Determinismen eller Hume imod Kant". Det sidste skrift er ikke blot en videnskabelig afhandling, men også et menneskeligt dokument, en personlig bekendelse, der trods sin beherskede form åbenbarer et dybt lidenskabeligt sind, der kan minde om Søren Kierkegaards, selv om de to personligheders åndelige indstilling er vidt forskellig. Hvad der navnlig forundrer, er den frigjorthed, hvormed Howitzs opfattelse af sindssygdom og forbrydelse virker på et tidspunkt, da ikke blot teologien, men også psykologien og juraen, ja vel også til en vis grad Medicinen, betragtede psykiske processer, normale såvel som patologiske, som relativt selvstændige "sjælelige" fænomener. I modsætning hertil er Howitz overbevist om, at enhver psykisk proces og herunder også de forskellige grader af "Afsindighed", har sit ganske bestemte ætiologiske grundlag i en materielt definerbar tilstand af legemets organer, særlig Hjernen. En sådan opfattelse er man vel nu i det store og hele fortrolig med, men den var her hjemme til en vis grad revolutionerende i 1800-tallets begyndelse.
Howitz, der 1821 var blevet Medlem af Sundhedskollegiet og dels herved, dels som professor i retsmedicin var ført ind på undersøgelser over tilregnelighedsspørgsmål, gav allerede 1822 herom en Meddelelse i Københavns Medicinske Selskab og udarbejdede derefter den foran omtalte første afhandling, der 1824 med undertitlen "Et Bidrag til Psychologien og Retslæren" tryktes i A. S. Ørsteds "Juridisk Tidsskrift" (Dansk Biografisk Leksikon. Redigeret af Povl Engelstoft, under medvirken af Svend Dahl, Bind X, København 1936).