STENTOFT
(Vildbjerg sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt)
Matr. Nr. 2a m. fl. Ejsingkær, Vildbjerg sogn

Ved udstykningen af Ejsingkær i 1794 og auktionssalget af parcellerne i 1796 indgik følgende tre parceller i det senere Stentoft:

Parcel nr. 1:

Ager nr. 9	Steensager 6 stk.	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 0¾ alb.
Ager nr. 10	Steensager 9 agre	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 2 fkr. 1¾ alb.
Ager nr. 12	Sønder Stentoft 4 agre	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 0 alb.
Eng nr. 18	Store Fælle 9 dages slet	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 1 fkr. 0 alb.
I alt		med hartkorn	0 tdr. 3 skp. 0 fkr. 2½ alb.

Højestbydende til denne parcel ved auktionen blev Oluf Jensen Lund i Pugdal, Christen Sørensen Ølgaard i Pugdal og Jens Jacobsen i Lysgaard.


Parcel nr. 6:

Eng nr. 7	Skrald	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 2 fkr. 0 alb.
Eng nr. 8	Ved Aaen	med hartkorn	0 tdr. 3 skp. 3 fkr. 2½ alb.
I alt		med hartkorn	0 tdr. 4 skp. 1 fkr. 2½ alb.

Højestbydende ved auktionen blev Moust Christensen i Rødding.


Parcel nr. 10:

Eng nr. 17

Rørkjær

med hartkorn

0 tdr. 0 skp. 3 fkr. 0½ alb.

Højestbydende ved auktionen blev Peder Mathiassen.

Det har ikke været muligt at identificere de enkelte parceller for deres beliggenhed i ejerlavet, bortset fra parcel nr. 1, der ud fra navnene på agrene må have ligget længst mod øst.


Parcel nr. 1:
20. juli 1796 – 15. november 1798, Oluf Jensen Lund i Pugdal, Christen Sørensen Ølgaard i Pugdal og Jens Jacobsen i Lysgaard
De købte i fællesskab denne parcel og fik udstedt skøde den 20. juli 1796, tinglyst 28. oktober 1797.
Købet omfattede parcel nr. 1 med hartkorn 0 tdr. 3 skp. 0 fkr. 2½ alb., hvilket de måtte give 150 rdl. for.

De to personer der er betegnet "i Pugdal", er henholdsvis Øster og Vester Pugdal.

Oluf Jensen Lund blev født 1733 i Lund, Gjellerup sogn, døbt 14. juni, som søn af fæstegårdmand i Lund Jens Troelsen og hustru Margrethe Olufsdatter. Han døde 11. juni 1809 i Ejsingkær, Vildbjerg sogn, og blev begravet 21. juni.
Han blev gift 2. december 1768 i Vildbjerg Kirke med Margrethe Nielsdatter, født ca. 1742. Hendes forældre kendes ikke. Hun døde 1805 i Ejsingkær, Vildbjerg sogn, begravet 21. november.
Han har overtaget Pugdal senest ved vielsen.

Christen Sørensen Ølgaard blev født ca. 1769, formodentlig i Ølgod sogn, Han overtog Pugdal ved vielsen i 1791. Han døde 15. november 1833 i Pugdal, Vildbjerg sogn, begravet 24. november.
Han blev gift den 28. oktober 1791 i Vildbjerg Kirke (i hendes andet ægteskab) med Dorthea Jensdatter, født ca. 1750 i Bæksgård, Snejbjerg sogn (men før kirkebogen begynder), som datter af gårdmand i Bæksgård Jens Christensen og hustru Kirsten Christensdatter. Hun døde 3. april 1830 i Pugdal, Vildbjerg sogn, og blev begravet 10. april.
Hun blev gift 1º 12. oktober 1769 i Snejbjerg Kirke med Lars Andersen af Pugdal, Vildbjerg sogn, født ca. 1733, død 1790 i Pugdal, Vildbjerg sogn, begravet 14. november.

Jens Jacobsen Hede (senere kaldet Lysgaard) blev født ca. 1726, og døde 1798 i Lysgård, Vildbjerg sogn, begravet 16. april.
Han blev gift 24. oktober 1754 i Vildbjerg Kirke med Sidsel Pedersdatter Borre, født ca. 1717. Hun døde 1791 i Lysgård, Vildbjerg sogn, begravet 11. juni.

Deres søn, som nedenfor nævnt var sælger af denne parcel, var:
Christen Jensen (kaldet Lysgaard), født 1755 i Lysgård, Vildbjerg sogn, døbt 7. september. Han døde 23. januar 1833 samme sted, og blev begravet 1. februar.
Han blev gift 25. september 1788 i Vinding Kirke med Maren Pedersdatter, født 1769 i Vejvad, Vinding sogn, døbt 18. juni, som datter af gårdmand i Vejvad, Peder Pedersen og hustru Mette Kirstine Mouridsdatter. Hun døde 1806 i Lysgård, Vildbjerg sogn, og blev begravet 16. marts.

De tre ejere beholdt kun denne parcel i godt 2 år, hvorefter de solgte den til Peder Mathiassen (se nedenfor).

Parcel nr. 6:
20. juli 1796 – 7. november 1796, Moust Christensen i Rødding.
Han fik udstedt skøde den 20. juli 1796, tinglyst 3. december 1796.
Købet omfattede parcel nr. 6 med hartkorn 0 tdr. 4 skp. 1 fkr. 2½ alb., hvilket de måtte give 106 rdl. for.

Moust Christensen blev født ca. 1745, og han døde 1796 i Vestergård i Rødding, Vildbjerg sogn, begravet 13. november. Han var oprindelig fæster af Vestergård, men købte den 1791 til selvejer fra Møltrup.
Han blev gift 13. maj 1779 i Vildbjerg Kirke med Maren Christensdatter, født ca. 1751. Hun døde 22. september 1819 i Vestergård i Rødding, Vildbjerg sogn, og blev begravet 4. oktober.

Efter mandens død blev parcellen overtaget af enken:
7. november 1796 – 20. juli 1801, Maren Christensdatter.
Hun blev gift 2º 6. oktober 1797 i Vildbjerg Kirke med Søren Pedersen, født ca. 1761 i Boelsgård, Flynder sogn (efter dødsindførslen i Vildbjerg kirkebog). Kirkebogen for Flynder er for disse år så ødelagt, at det ikke kan bekræftes. Han døde 2. juni 1837 i Vestergård i Rødding, Vildbjerg sogn, og blev begravet 10. juni. Han var ladefoged på Lergrav, Aulum sogn.

Efter 5 år i denne families eje solgte hun parcellen til Peder Mathiassen.

Parcel nr. 10:
20. juli 1796 – 6. november 1817, Peder Mathiassen.
Han fik udstedt skøde på denne parcel den 20. juli 1796 og tinglyst 3. december 1796. Købet omfattede:

Parcel nr. 10

med hartkorn

0 tdr. 0 skp. 3 fkr. 0¼ alb.

hvilket han måtte give 37 rdl. for.

Peder Mathiassen blev født 1757 i Ågård, Vildbjerg sogn, døbt 18. september, som søn af gårdmand i Ågård, Mathias Sørensen og hustru Inger Jørgensdatter.

Inden han begyndte tilværelsen som selvstændig gårdmand, blev han gift 3. oktober 1794 i Timring Kirke med Else Olesdatter, født 1756 i Bjerregård, Timring sogn, døbt 16. maj, som datter af gårdmand i Bjerregård Ole Simonsen og hustru Ellen Pedersdatter. De har formodentlig indtil købet opholdt sig i Timring sogn, måske hos hans svigerforældre, idet han betegnes som "af Timring" ved skødets udstedelse i 1796.

Peder Mathiassen var den første ejer af det samlede Stentoft og det synes, at navnet har været hæftet på gården allerede fra begyndelsen. Han havde tilsyneladende et ønske om mere jord og købte ved skøde dateret den 15. november 1798 og tinglyst den 3. december 1798, fra Oluf Jensen Lund, Christen Sørensen Ølgaard og Christen Jensen Lysgaard (søn af Jens Jacobsen Lysgaard):

Parcel nr. 1

med hartkorn

0 tdr. 3 skp. 0 fkr. 2½ alb.

Parcellen stammede fra udstykningen af Ejsingkær. Han måtte betale 160 rdl. for det.

Desuden købte han ved skøde dateret den 20. juli 1801, men først tinglyst 24. oktober 1807, af Moust Christensens enke Maren Christensdatter:

Parcel nr. 6

med hartkorn

0 tdr. 4 skp. 1 fkr. 2½ alb.

fra den samme udstykning. Han måtte betale 199 rdl. for det.

Efter disse to køb samt hans egen parcel bestod Stentoft, af følgende parceller (se figur 1):

Parcel nr. 1	med hartkorn	0 tdr. 3 skp. 0 fkr. 2½ alb.
Parcel nr. 6	med hartkorn	0 tdr. 4 skp. 1 fkr. 2½ alb.
Parcel nr. 10	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 3 fkr. 0¼ alb.
I alt	med hartkorn	1 tdr. 0 skp. 1 fkr. 2¼ alb.

Ved den tredje folketælling i Danmark 1801 (de to første i 1769 og 1787) bestod Stentoft af et markhus og familien med tre børn:

Navn	Alder	Civilstand	Stilling i husstanden	Beskæftigelse
Peder Mathiassen	45	Gift	Mand	Husmand med jord
Else Olesdatter	45	Gift	Hans Kone
Ole Pedersen	4	Ugift	Barn
Inger Kirstine Pedersdatter	2	Ugift	Barn
Mette Pedersdatter	1	Ugift	Barn

Den yngste Mette døde som lille, mens vi kommer til at høre mere om de to andre.

De tre parceller, som Stentoft var sammenlagt af, var tilsyneladende beregnet som én ejendom med ovennævnte samlede hartkorn, for i et brev dateret 15. februar 1803 gav Rentekammeret tilladelse til, at et stykke eng måtte udskilles fra den fælles ejendom. Opdelingen af ejendommen havde følgende indhold:

Det egentlige Stentoft	med hartkorn	0 tdr. 6 skp. 2 fkr. 1 alb.	(senere matr. nr. 2)
Kærstykke mod øst	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 3 fkr. 1¼ alb.	(senere matr. nr. 8)

Han solgte det sidstnævnte stykke ved skøde dateret den 9. januar 1804 og tinglyst den 24. oktober 1807, til ejeren af Store Romvig, Lars Christensen. Dette kærstykke tilhører stadig Store Romvig. Peder Mathiassen fik 90 rdl. (se figur 2)


Når en gård brændte, kunne det betyde ruin for en gårdmandsfamilie, idet der før 1792 ikke fandtes brandforsikringer. Efterhånden modnedes idéen om en solidarisk ordning, hvor landboere kunne forsikre deres gårde og derved opnå erstatning, når noget brændte. Den første danske brandforsikringsselskab blev oprettet 1792 og kaldet Landbygningernes Brandforsikring. En lokal branddirektør foretog med regelmæssige mellemrum en vurdering af de enkelte gårde, enten efter genopførelse efter en brand, efter til- og ombygninger samt med års mellemrum.

En sådan taksaktionsforretning for brandforsikringen af Stentoft blev første gang foretaget den 17. september 1804 og beskrev gården således:
a)
Stuehuset, sønden i Gaarden, 12 Fag, 7¾ Alen dyb, Ege Under- og Fyr Overtømmer, Straaetag og Lervægge. Indrettet til 1 Stue, 2 Kamre, Køkken og Bryggershus samt Loe og Lade. Med fornøden Loft, Vinduer og Døre og en Kobberkedel i Grue paa 4 skpr., en Bageovn og en Skorsten af rå brændte Steen i Piben.
210 rdl.
b)
Det østre Hus, 4 Fag, 7½ Alen dyb, Fyr Under- og Overtømmer, Lervægge, Straae- og Lyngtag. Indrettet til Faarehus og Lade.
40 rdl.
c)
Det vestre Hus, 8 Fag, 5¾ Alen dyb, Ege Under- og Fyr Overtømmer, Lervægge, Strå- og Lyngtag. Indrettet til Fæhus og Fårehus.
40 rdl.
i alt 290 rdl.

Et gammelt matrikelkort, oprindeligt fra 1801 og med senere tilføjelser, viser, at bygningernes beliggenhed i terrænet er samme sted som i dag. Stuehuset er fra taksationsforretningen placeret som den sydligste, hvilket er det samme som i dag. Stuehuset har haft de to avlsbygninger liggende på hver side og åben mod nord.

Fra Middelalderen har i Danmark eksisteret en tiendepligt til kirken, delt mellem bisperne og kirken. Tienden betød, at 10 % af indkomsten skulle afleveres til tiendehaver og betød en belastning af især landbruget, der var den altdominerende erhverv i det daværende samfund. Bispernes andel overgik senere til kongen. Derefter fandtes i mange år to former for tiende: Kirketiende og kongetiende. Ved Forordning af 7. april 1740 indførtes en kvægtiende.
Tiendeydelsen kunne afleveres i form af både naturalier og penge. Tiendehaverne kunne sælge retten til tiende, der så overgik til køberen. Skødet med tiendehandel blev også tinglyst på samme måde som skøder med fast ejendom. Efter Stavnsbåndets ophævelse 1788 beholdt mange ejere af herregårde i be-gyndelsen tienden af en gård, men efterhånden blev også dette solgt til ejeren af gården.

Peder Mathiassen købte ved skøde dateret den 14. juli 1812 og tinglyst den 11. december 1812, tienden af Stentoft fra ejeren af Møltrup, Christen de Lindes enke Ytte Dorothea Marie Grib. Ved skødets udstedelse nævnes det reducerede hartkorn for Stentoft, nemlig 0 tdr. 6 skp. 2 fkr. 1 alb. Han måtte give 150 rdl. for det.

Til enhver gård hørte normalt et stykke eng, hvor der kunne graves tørv til ildebrændsel, til brug for madlavning og opvarmning af stuehuset. Peder Mathiassen har tilsyneladende manglet et sådant stykke jord, for ved skøde dateret den 24. juni 1815 og tinglyst 30. september 1815, købte han af Ejsingkærs ejer Christen Christensen Tornvig følgende parcel:
Engparcel, kaldet Store Elkjær, med hartkorn 0 tdr. 2 skpr. 0 fkr. 1 alb.

Han måtte betale 50 rbdl. sedler for den. Engparcellen var beliggende vest for Ejsingkær.

Peder Mathiassen har efter Stavnsbåndets ophævelse ikke blot købt en eksisterende fæstegård fra Møltrup, men 3 parceller og derefter opbygget en gård. Hvordan livet har været for en bondefamilie i disse tider vides ikke med bestemthed, men et umådeligt slid har det sikkert været. Med primitive dyrkningsmetoder har misvækst været et årligt truende spøgelse, der kunne slå tilværelsen i stykker for en familie.

Ved matriklen 1688 var hartkornet for hele Ejsingkær ejerlav beregnet til 10½ tdr. hartkorn, og et antal kvadratalen svarende til 816,25 tdr. land (efter et matrikelkort fra 1801), svarende til ca. 78 tdr. land pr. tønde hartkorn. De enkelte stykker jord har dog svinget meget i hartkorn pr. tdr. land.
Ifølge samme matrikel var det dyrkede areal kun 69½ tdr. land. Resten har ligget ud i græsningsarealer, engarealer samt hedearealer. Når Stentoft efter frasalget af engstykket mod øst til Store Romvig herefter havde ca. ¾ tdr. hartkorn, har arealet været på ca. 58 tdr. land. Peder Mathiassen har ganske givet arbejdet hårdt på at gøre hele arealet dyrkbar.

Peder Mathiassen døde 6. november 1817 på Stentoft, Vildbjerg sogn, og blev begravet 17. november på Vildbjerg Kirkegård, i en alder af 60 år. Herefter blev gården overtaget af enken.


6. november 1817 – 20. februar 1819, Else Olesdatter.
Efter mandens død i 1817 blev hun ejer af gården. Hun har nok allerede på dette tidspunkt følt sig gammel, for et halvt år efter mandens død udfærdigede hun et testamente, dateret 17. april 1818, hvor hun bestemte, at gården skulle tilfalde sønnen Ole Christian Pedersen.

Et lille års tid efter testamentets udstedelse og omtrent halvanden år efter mandens død, fulgte enken ham i graven, idet hun døde 20. februar 1819 på Stentoft og blev begravet 2. marts på kirkegården. Hun blev 63 år gl.

Desværre fik hun ikke testamentet officielt registreret, og da skifteretten skulle behandle hendes bo, blev testamentet afvist, fordi "Testamentet er ikke paa behørig Maade blevet vedgaaet i Retten eller tilført Protocollen, hvorfra Afskrift kunne erholdes." Gården arvedes derfor af hendes 2 børn i fællesskab.

Desværre findes der ikke et skifte efter hverken Peder Mathiassen eller hustruen Else Olesdatter. Et skifte kunne have givet et indtryk af hjemmets indhold af møbler og bohave samt besætningen af dyr.


20. februar 1819 – 14. juni 1829, Ole Christian Pedersen og Inger Kirstine Pedersdatter
På grund af moderens manglende officielle registrering af testamentet måtte de to søskende overtage gården i fællesskab, men med Ole Christian Pedersen som den der drev gården. Inger Kirstine var blevet gift i 1820 med ejeren af Ågård i Vildbjerg og boede der. Hun var vendt tilbage til den gård hendes far var født på.

Inger Kirstine Pedersdatter blev født 1800 på Stentoft, Vildbjerg sogn, hjemme-døbt 24. april og fremstillet i kirken 27. april.
Hun blev gift den 23. juni 1820 i Vildbjerg Kirke med Mads Andersen (senere med tilnavnet Aagaard), født 1792 i Geddal, Torsted sogn, hjemmedøbt 24. januar og fremstillet i kirken 29. januar, som søn af fæstehusmand og væver i Geddal, Torsted sogn, Anders Nielsen og hustru Mette Kirstine Nielsdatter.
De drev i mange år Ågård i Vildbjerg, men flyttede med deres børn 1. maj 1839 til en gård i Vester Høgild i Rind sogn. Her døde han den 21. april 1869 og blev begravet 29. april på Rind Kirkegård. Inger Kirstine døde 3. juli 1885 i Fjelstervang, Vorgod sogn, hos sønnen Mads Aagaard Madsen, og blev begravet 8. juli på Rind Kirkegård.

Måske allerede i moderens levetid var Ole Christian Pedersen begyndt at bygge gården om, idet stuehuset blev den nordlige fløj. Om stuehuset blev liggende og udhusene flyttet, eller stuehuset rent faktisk blev flyttet kan ikke siges, men noget tyder på det sidste. Ved taksationsforretningen i 1804 var der som nævnt ikke bygget i nord, hvorfor denne plads må have været tom.
Efter den seneste ombygning blev der foretaget en ny taksationsforretning til brandforsikringen den 28. august 1819, der beskrev gården således:
a)
Stuehuset norden i Gaarden, 9 Fag, 7 ¾ Alen dyb, Ege Under- og Fyrre Oventømmer, Lervægge, Straae- og Lyngtag. Fyrreloft over 7 Fag, Vinduer og Døre, 2 Skorstene og raae med brændte Sten i Piberne. Indrettet til en Stue, 2 Kamre, Forgang, Køkken og Bryggers.
250 rbdl. sedler
b)
Det Søndre Hus, 12 Fag, 7¾ Alen dyb, Ege Under- og Fyrre Oventømmer, Lervægge, Straae- og Lyngtag. Indrettet med fornødne Dørre til Tærskeloe, Korn- og Hølade.
100 rbdl. sedler
c)
Det Vestre Hus, 8 Fag, 5¾ Alen dyb, Ege Under- og Fyrre Oventømmer, Lervægge, Straae- og Lyngtag. Indrettet med fornøne Dørre til Fæhus, Hølade og Vognport.
80 rbdl. sedler
d)
Det Østre Hus, 4 Fag, 7½ Alen dyb, Fyrre Under- og Oventømmer, Lervægge, Straae- og Lyngtag. Indrettet med fornødne Dørre til Hestestald, Hakkelseshus og Faarehus.
40 rbdl. sedler
i alt 470 rbdl. sedler

Det ses her, at gården nu er blevet firlænget med stuehuset i nord og tre stald- og ladebygninger omkring. Desuden nævnes særskilt de mange rum som stuehuset bestod af. Det kunne tyde på, at driften af gården har været givtig for familien siden samlingen i 1801. De har faktisk været i stand til at bygge en hel ny gård op gennem årene.

I 1815 havde faderen købt en engparcel fra Ejsingkær, kaldet Store Elkjær. Den blev nu solgt igen, idet den ved skøde dataret den 16. februar 1827, men først tinglyst 25. maj 1839, blev solgt tilbage til ejeren af Ejsingkær Christen Christensen Tornvig. Salget omfattede det samme hartkorn som ved købet, nemlig 0 tdr. 2 skp. 0 fkr. 1 alb., og salgssummen var den samme som ved købet, 50 rbdl. sedler.

Efter moderens død havde det jo aldrig været meningen, at datteren skulle have haft ejerandel i Stentoft, men alligevel fortsatte det i ca. 10 år. Hvad der har været årsag til, at der gik 10 år inden forholdet blev ændret, må stå hen i det uvisse. Imidlertid lod Mads Andersen Aagaard et dokument, dateret den 14. juni 1829, tinglyse den 27. juni 1829 om familieforholdene og overdrog ved samme lejlighed hustruens andel af gården til broderen:
"…. Peder Mathiassen og Else Olesdatter bleve Aar 1794 den 3die October viede i Timring Kirke. Nævnte Ægtefolk døde begge i Steentoft, Wildberg Sogn, nemlig Peder Mathiassen den 6te November 1817 og sammes Enke Else Olesdatter den 20de Februar 1819. Deres eneste Arvinger vare:
a) Ole Christian Pedersen, født 22de April 1797, der nu boer i Steentoft
b) Inger Kirstine, født 24de April 1800, gift 23de Juni 1820 i Vildbjerg med Mads Andersen Aagaard ……
Dateret den 14de Juni 1829."

Ole Christian Pedersen var herefter eneejer af Stentoft.


14. juni 1829 – 28. marts 1849, Ole Christian Pedersen
Han blev som nævnt eneejer i henhold til søsterens og svogerens tinglyste dokument og skøde af 14. juni 1829. Ved denne handel var hartkornet for Stentoft stadig de samme som tidligere nævnt, nemlig 0 tdr. 6 skp. 2 fkr. 1 alb. Værdien af gården blev ansat til 404 rbdl. sølv og Mads Andersens andel til 193 rbdl. 5 mk. 6 sk. sølv, svarende til 200 rbdl. sedler, hvilket svarer til overdragelsessummen.

Ole Christian Pedersen blev født 22. april 1797 på Stentoft, Vildbjerg sogn, hjemmedøbt 24. april og fremstillet i kirken 5. Juni, som søn af gårdejer i Stentoft Peder Mathiassen og hustru Else Olesdatter.
Han blev gift 28. december 1820 i Nøvling Kirke (men indskrevet i Vildbjerg kirkebog) med Ane Kathrine Iversdatter, der da tjente i Pugdal. Hun blev født 1791 i Snejbjerg, døbt 3. april, som datter af gårdmand i Snejbjerg by og sogn Iver Eriksen Smed og hustru Mette Jensdatter.

Ved folketællingen 1834 blev Stentoft betegnet som "et Huus" og der boede følgende personer på gården:

Navn	Alder	Civilstand	Beskæftigelse
Ole Christian Pedersen	37	Gift	Husmand
Ane Katrine Iversdatter	40	Gift	Hans Kone
Else Olesdatter	13	Ugift	Deres Barn
Mette Marie Olesdatter	11	Ugift	Deres Barn
Peder Olesen	8	Ugift	Deres Barn
Maren Olesdatter	6	Ugift	Deres Barn
Kirsten Olesdatter	1	Ugift	Deres Barn
Christen Jensen	21	Ugift	Tjenestekarl
Edel Steentoft	53	Ugift	Inderste, Strømpestrikkerske

Den nævnte Edel Steentoft hed Edel Christensdatter og var ikke i familie til ejeren af Stentoft, men havde, som det kan ses af folketællingerne, ophold på gården i mange år, senest fra 1834 og til sin død. Hun blev født i Østergård i Rødding, Vildbjerg sogn, 1779, døbt 1. april, og døde ugift 21. februar 1863 på Stentoft og blev begravet 27. februar på Vildbjerg Kirkegård i en alder af 83 år. Ved indførslen i kirkebogen betegnes hun som "Ugift Almisselem i Steentoft". Hun var datter af gårdmand i Østergård Christen Nielsen og Dorthea Marie Pedersdatter. Når hun betegnes som almisselem, har hun fået lidt understøttelse fra sogneforstanderskabet. Hun kan være indsat i Stentoft mod en pengesum til ejeren, der så skulle give hende underhold.

6 år senere i 1840 blev igen afholdt folketælling, der stadig betegner Stentoft som "et Huus". Det ses her, at der ikke er nogen tjenestefolk på gården. Familien har nok kunnet klare sig ved børnenes hjælp:

Navn	Alder	Civilstand	Beskæftigelse
Ole Christian Pedersen	43	Gift	Husmand, lever af sin Jordlod
Ane Cathrine Iversdatter	47	Gift	hans Kone
Else Olesdatter	19	Ugift	deres Barn
Dorthea Olesdatter	17	Ugift	deres Barn
Peder Olesen	14	Ugift	deres Barn
Maren Olesdatter	12	Ugift	deres Barn
Kjersten Olesdatter	7	Ugift	deres Barn
Ædel Christensdatter	61	Ugift	Indsidderske, ernærer sig af binding

Senere samme år, den 31. juli 1840, blev på ny foretaget taksationsforretning til brandforsikringen:
a)
Stuehuset, 9 Fag Bindingsværk, 8 Alen bred
150 rbdl.
b)
Det vestre Hus, 8 Fag Bindingsværk, 8 Alen bred, Faarehus
90 rbdl.
c)
Det søndre Hus, 12 fag Bindingsværk, 8 Alen bred, Lade
120 rbdl.
d)
Det østre Hus, 4 Fag Bindingsværk, 8 Alen bred, Stald.
40 rbdl.
i alt 400 rbdl.

Beskrivelsen af bygningerne er ikke så detaljeret som tidligere, men de 4 bygninger ligner meget taksationsforretningen i 1819, og tilsyneladende er der ikke bygget om eller til.

Den hidtil anvendte hartkornsbetegnelse var fastsat på grundlag af matriklen i 1688 (også kaldet Den gamle Matrikel). Der havde længe været arbejdet med en ny og bedre fastsættelse af hartkornet, der jo skal være udtryk for jordens bonitet. Allerede fra 1820 var der arbejdet på en ny, og den blev betegnet som Matriklen 1844 (også kaldet Den ny Matrikel). Matrikelnumre, som vi kender dem i dag, stammer fra denne matrikel. På Stentoft har de også mærket ændringerne, idet hartkornet blev sat en lille smule op:

Den gamle matrikel	0 tdr. 6 skp. 2 fkr. 1 alb.
Den ny matrikel	1 tdr. 0 skp. 3 fkr. 2½ alb.

Samtidig fik Stentoft matrikel nr. 2.
Ejeren er nævnt som Ole Christian Pedersen.

Den næste folketælling fandt sted 5 år senere, i 1845, og her betegnes Stentoft som henhørende til ejerlavet Helleskov, (hvilket selvfølgelig er en fejl) og den betegnes nu som en gård:

Navn	Alder	Civilstand	Beskæftigelse	Fødested
Ole Christian Pedersen	48	Gift	Gaardmand	Vildbjerg
Ane Cathrine Iversdatter	50	Gift	Hans Kone	Snejbjerg
Peder Olesen	19	Ugift	Hans Søn	Vildbjerg
Maren Olesen	17	Ugift	Hans Datter	Vildbjerg
Kjersten Olesen	12	Ugift	Hans Datter	Vildbjerg
Ædel Christensdatter	67	Ugift	Indsidder	Vildbjerg

De klarer sig stadig uden tjenestefolk, hvilket igen tyder på, at de har klaret dagligdagen ved hjælp af de hjemmeboende børn.

På grund af en tilbygning til stuehuset blev der 14. oktober 1848 foretaget en ny taktasationsforretning til brandforsikringen:
a)
Stuehuset i Nord. Tilbygget 3 Fag i vestre Ende, 8¼ Alen bredt, Grundmur, Fyr Over og Indtømmer, Straa med Lyngtægt. Indrettet til en stue med bred Loft, fornødne Vinduer og Døre.
80 rbdl.
Det gamle Stuehus
150 rbdl.
Den øvrige Gaard uforandret.
250 rbdl.
i alt 480 rbdl.

Som det ses, er der bygget 3 fag til stuehuset som derved blev på 12 fag. Ole Christian Pedersen og familie har tilsyneladende klaret sig godt med landbruget.

På grund af sygdom (underlivsbetændelse) udfærdigede han 28. marts 1849 et testamente til fordel for datteren Mette Marie Olesdatter, der straks overtog ejendommen. Testamentet blev tinglyst den 2. marts 1850. Godt en uge efter testamentets udstedelse døde han af den omtalte sygdom på Stentoft den 7. april 1849 og blev begravet 17. april.

Enken boede ved de nye ejere, datteren og svigersønnen på Stentoft. Da de 1870 solgte Stentoft og flyttede til Øster Romvig fulgte hun med på aftægt hos dem. Hun døde 13. februar 1876 hos dem i Øster Romvig, Ørre sogn, og blev begravet 21. februar på Vildbjerg Kirkegård.


28. marts 1849 – 3. oktober 1851, Mette Marie Olesdatter
Ifølge faderens testamente overtog hun gården alene 28. marts 1849, der blev tinglyst 2. marts 1850. Selvom vi skriver efter 1844 (den ny matrikels ikrafttrædelse), blev der i testamentet stadig nævnt hartkornsbetegnelsen fra den gamle matrikel, nemlig 0 tdr. 6 skp. 2 fkr. 1 alb.

I forbindelse med datterens overtagelse af Stentoft er der ikke nævnt nogen specifik købesum, men det blev bestemt, at hun skal give sine 4 søskende i alt 1.000 rbdl. (efter 1835 blev der reelt ikke skelnet mellem rigsbankdaler seddelværdi og sølvværdi).

Mette Marie Olesdatter blev født den 21. februar 1823 på Stentoft, Vildbjerg sogn, hjemmedøbt samme dag og fremstillet i kirken 31. marts.
Hun blev gift den 11. april 1851 i Vildbjerg Kirke med Lars Jespersen fra Lille Romvig. Han blev efter vielsen den tinglyste ejer af Stentoft.

En ny folketælling i 1850 viser den ny familie på Stentoft, der igen fejlagtigt er henregnet til Helleskov By. På gården boede:

Navn	Alder	Civilstand	Beskæftigelse	Fødested
Mette Olesen	27	Ugift	Lever af Gaarden, Huusmoder	Vildbjerg
Ane Cathrine Iversen	56	Enke	Aftægtskone	Snejbjerg
Ellen Christensen	70	Ugift	Tjener her	Vildbjerg
Mette Kirst. Nielsen	2	Ugift	Pleiebarn	Vildbjerg
Peder Olesen	27	Ugift	Huusmoders Broder, indkaldt til Krigen	Vildbjerg
Christen Andersen	23	Ugift	Tjenestekarl	Aulum

Der er igen kommet en tjenestekarl på gården, ligesom den gamle tjenestepige "Ellen Christensen" formodentlig er en forveksling med den tidligere omtalte Edel Christensdatter.

Efter deres vielse i april 1851 lod ægtefællen Lars Jespersen en udskrift fra Vildbjerg kirkebog, dateret 3. oktober 1851, tinglyse den 4. oktober:
"Ungkarl Lars Jespersen af Ørre, 24 Aar gl., og Pige Mette Marie Olesen, Datter af afdøde Gaardmand Ole Christian Pedersen og Hustru Ane Cathrine Iversdatter, 28 Aar gl., blev ægteviet i Vildbjerg Kirke den 11te April 1851. Læst som adkomst for Lars Jespersen. Dateret den 3. October 1851."
Denne handling med et tinglyst ejerskab til manden var en ganske normal foreteelse dengang, når denne overtog svigerforældrenes ejendom.


3. oktober 1851 – 2. maj 1870, Lars Jespersen
Han blev ejer af gården i henhold til præsteattest dateret den 3. oktober 1851 og tinglyst den 4. oktober 1851. Ved denne overdragelse af ejendomsretten mellem ægtefællerne brugtes den ny matrikels hartkorn med 1 tdr. 0 skp. 3 fkr. 2½ alb.
Værdien af gården blev sat til 1.200 rbdl.

Lars Jespersen blev født 6. februar 1827 i Lille Romvig, Ørre sogn, hjemmedøbt 7. februar og fremstillet i kirken 18. marts, som søn af ejeren af Lille Romvig Jesper Larsen og hustru Ane Marie Jensdatter. Lillebroderen Jørgen Romvig Jespersen havde overtaget fødegården Lille Romvig.

Igen blev der foretaget taksation til brug for brandforsikringen. Vurderingen blev foretaget den 23. august 1853:
a)
Stuehuset af nyt opført mod Nord, 14 Fag, 10½ Alen bred, Grundmur, Straa- og Lyngtag, Fyr Overtømmer. Indrettet til beboelse med Loft samt Gulv i 2 halve Fag, fornødne Vinduer og Døre.
700 rbdl.
b)
Det Søndre Hus, 6 Fag, 9½ Alen bred, Grundmur, Fyr Overtømmer, Straae og Lyngtag. Til Lade og Kostald.
120 rbdl.
c)
Det Østre Hus, 4 Fag, 9½ Alen bred, ibygget det Søndre Hus, Grundmur, Fyr Overtømmer, Straa og Lyngtag. Indrettet til Kostald og Hestestald.
80 rbdl.

Igen er der blevet bygget til stuehuset, der nu er på 14 fag og er formodentlig bygget op helt fra grunden og opført i grundmur (i modsætning til bindingsværk). Det vestre hus, der var fårestald, er ifølge brandforsikringen revet ned, og gården er nu 3-fløjet. Det går tilsyneladende godt for familien.

En ny folketælling i 1855 viste følgende beboere på Stentoft:

Navn	Alder	Civilstand	Beskæftigelse	Fødested
Lars Jespersen	30	Gift	Gaardmand, Huusfader	Ørre
Mette Marie Olesdatter	32	Gift	Hans Kone	Vildbjerg
Jesper Larsen	3	Ugift	deres Barn	Vildbjerg
Jacob Madsen	22	Ugift	Tjenestefolk	Vildbjerg
Kirsten Olesdatter	22	Ugift	Tjenestefolk	Vildbjerg
Ane Cathrine Iversen	64	Enke	forsørges af Huusfaderen	Snejbjerg
Edel Christensen	70	Ugift	lever af Uldbinding	Vildbjerg

Allerede to år efter, den 20. oktober 1855, blev igen foretaget vurdering til brandforsikringen, efter en tilbygning:
a)
Stuehuset mod Nord uforandret.
700 rbdl.
b)
Det Søndre Hus, nu 19 Fag, nu indrettet til Heste- og Kostald.
540 rbdl.
c)
Det Østre Hus, nu indrettet til Hestestald og Lade.
230 rbdl.
d) Det vestre Hus, 8 Fag, indrettet til Faarehus, Lade og Vognport.
230 rndl.
"De 3 sidstnævnte Bygninger ere samtlige 9 Alen brede, af Grundmur, Fyr Overtømmer, Straae- og Lyngtag".

Her har familien igen opført det vestligste hus til fårestald.

Ved folketællingen 1860 betegnes gården som liggende i Vildbjerg Hovedskoledistrikt:

Navn	Alder	Civilstand	Beskæftigelse	Fødested
Lars Jespersen	33	Gift	Gaardmand, Huusfader	Ørre
Mette Marie Olesen	36	Gift	Hans Kone	Vildbjerg
Jesper Larsen	8	Ugift	deres Barn	Vildbjerg
Ole Larsen	5	Ugift	deres Barn	Vildbjerg
Niels Pedersen	21	Gift	Deres Tjenestefolk	Tvis
Maren Olesen	31	Ugift	Deres Tjenestefolk	Vildbjerg
Ane Cathrine Iversdatter	70	Enke	Aftægtskone	Snejbjerg
Edel Christensen	80	Ugift	Almisselem, indtinget af Sognet	Vildbjerg

Engang i 1860'erne skal Lars Jespersen have bygget et nyt stuehus i grundmur og med stråtag. Dette stuehus stod indtil 1922, hvor det nuværende stuehus blev bygget.

Ved næste folketælling 1870 betegnes gården igen som beliggende i Helleskov by:

Navn	Alder	Civilstand	Beskæftigelse	Fødested
Lars Jespersen Romvig	42	Gift	Husfader, Landbruger	Ørre
Mette Marie Olesen	46	Gift	Husmoder, Hustru	Vildbjerg
Jesper Romvig Larsen	17	Ugift	deres Søn	Vildbjerg
Ole Christian Larsen	14	Ugift	deres Søn	Vildbjerg
Ane Cathrine Iversdatter	78	Enke	Svigermoder	Snejbjerg
Mette Kirstine Christensen	20	Ugift	Tjenestepige	Vildbjerg

Her ses det samme tilfælde som tidligere, at de to sønner er blevet så store, at der ikke er brug for tjenestekarle. Sønnen Jesper Romvig Larsen er den senere ejer af Øster Romvig efter faderen. Det gamle almisselem er død siden sidste folketælling.

Hvad der får Lars Jespersen og familie til at sælge Stentoft i 1870 vides ikke, men solgt blev gården. Familien flyttede til Romvig Mark, hvor de 1872 købte et stykke jord fra broderen Jørgen Romvig Larsen til Lille Romvig. Lars Jespersen byggede her en ny gård, kaldet Øster Romvig (se videre under denne gård).

Mette Marie Olesen døde 31. august 1893 i Øster Romvig, Ørre sogn, og blev begravet 7. september på Ørre Kirkegård. Hun blev 70 år.
Ægtefællen Lars Jespersen døde først i en alder af 97 år den 5. juli 1924 i Øster Romvig, og blev begravet 12. juli.


2. maj 1870 – 7. marts 1906, Christen Krogstrup Christensen
Den nye ejer af Stentoft kom fra Krogstrup i Snejbjerg sogn, hvor hans far var gårdmand. Faderen havde overtaget gården i Krogstrup efter sin svigerfar Peder Jørgensen, der blev stamfader til den vidt udbredte Krogstrup-slægt.

Christen Krogstrup Christensen købte Stentoft ved skøde dateret den 2. maj 1870, og men først tinglyst den 23. juli 1881. Handlen omfattede følgende matrikelnummer (under Ejsingkær ejerlav):

2

med hartkorn

1 tdr. 0 skp. 3 fkr. 2½ alb.

Han måtte give 4.000 rbdl. for gården, der vel har været på ca. 80 tdr. land. Gården størrelse havde været det samme siden 1803, hvor det østligste stykke jord blev solgt til Store Romvig.

Den nye ejer havde Stentoft i næsten 36 år, og i hans ejertid skete der meget med gården, idet han købte en række naboparceller, hvilket fremgår af det følgende.

Christen Krogstrup Christensen blev født 24. november 1843 i Krogstrup, Snejbjerg sogn, døbt 26. december, som søn af gårdmand i Krogstrup Peder Christensen og hustru Anne Pedersdatter, der var datter af Krogstrup-slægtens stamfar Peder Jørgensen.
Han blev gift 31. maj 1870 i Snejbjerg Kirke med Jensine Jensen, født 13. juni 1847 i Over Amtrup, Snejbjerg sogn, hjemmedøbt 26. juni og fremstillet i kirken 18. juli, som datter af gårdmand i Snejbjerg Jens Erichsen og hustru Mette Christine Jensdatter. Allerede 4 år efter købet af Stentoft udvidede han gården med to små stykker jord vest for gården. Det var matriklerne (under Ejsingkær ejerlav):

5a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.
6a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.

Han overtog jordstykkerne ved skøde dateret 14. november 1874, men først tinglyst den 23. juli 1881, fra Jens Riis Pedersen (fra 1905 kaldet Jens Grimstrup) i Pugdal.
Købesummen var aftalt til 300 rbdl. (se figur 3).


Ved folketællingen 1880 boede følgende personer på Stentoft:

Navn	Alder	Civilstand	Beskæftigelse	Fødested
Christen Krogstrup Christensen	36	Gift	Huusfader, Gaardeier	Snejbjerg
Jensine Jensen	32	Gift	Hans Hustru	Snejbjerg
Peder Krigstrup Christensen	8	Ugift	deres Barn	Vildbjerg
Mette Kristine Amtrup Christensen	5	Ugift	deres Barn	Vildbjerg
Jens Erik Christensen	2	Ugift	deres barn	Vildbjerg
Andreas Christensen	1	Ugift	deres Barn	Vildbjerg
Jørgen Christian Christensen	under 1 Aar	Ugift	deres Barn	Vildbjerg
Frands Sørensen	21	Ugift	Tienestefolk	Tvis
Knud Opstrup Andersen	15	Ugift	Tienestefolk	Vildbjerg
Andrea Karoline Sophie Christensen	16	Ugift	Tienestefolk	Snejbjerg

Christen Krogstrup Christensen og hustru Jensine Jensen fik i alt 9 børn, der alle blev født på Stentoft og voksede op der. Med så mange børn samt tjenestefolk har der rigtig været liv på gården. Flere af børnene var i deres voksne tilværelse bosat langt fra Vildbjerg, bl.a. på Sjælland og i Østjylland.

Ud over at være gårdejer Christen Stentoft, som han også blev kaldt, var han også handelsmand og drev en omfattende handel med heste. Han var en særdeles afholdt person i sin samtid.

Han købte nogle år senere 3 parceller fra den tidligere ejer af Ejsingkær Jens Christian Skov, der nu boede i og ejede Sinding Mølle. Jens Christian Skov havde beholdt en række parceller omkring Ejsingkær, da han solgte den i 1879. Christen Stentoft købte følgende matrikler under Ejsingkær ejerlav:

1d	med hartkorn	0 tdr. 4 skp. 0 fkr. 0 alb.
1e	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 3 fkr. 2½ alb.
1f	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 0¼ alb.

De to første lå syd for Stentoft, mens den sidste lå vest for. Købet skete ved skøde dateret den 12. juli 1881 og tinglyst den 23. juli 1881. Købesummen var 6.000 kr. (se figur 4). Ved en pengereform i 1873 var Danmark skiftet fra Rigsbankdaler til Kroner.

Efter det sidste køb i 1881 havde Christen Krogstrup Christensen givet Stentoft den største udbredelse, gården havde i datiden. Han ejede herefter følgende matrikelnumre (alle under Ejsingkær ejerlav):

2	med hartkorn	1 tdr. 0 skp. 3 fkr. 2½ alb.
1d	med hartkorn	0 tdr. 4 skp. 0 fkr. 0 alb.
1e	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 3 fkr. 2½ alb.
1f	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 0¼ alb.
5a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.
6a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.
I alt	med hartkorn	1 tdr. 7 skp. 1 fkr. 0¾ alb.

Ved folketællingen i 1890 boede der følgende personer på Stentoft:

Navn	Alder	Civilstand	Beskæftigelse	Fødested
Christen Kr.Christensen	46	Gift	Husfader, Gaardejer	Snejbjerg
Jensine Jensen	42	Gift	Husmoder	Snejbjerg
Jens Erik Christensen	12		Barn	Vildbjerg
Jørgen Kristian Christensen	10		Barn	Vildbjerg
Mads Medom Christensen	9		Barn	Vildbjerg
Kristian Karl Christensen	6		Barn	Vildbjerg
Niels Karl Christensen	1		Barn	Vildbjerg
Mette Kristine Christensen	15		Barn	Tvis
Marie Christensen	4		Barn	Vildbjerg
Karoline Christensen	1		Barn	Vildbjerg
Jens M. Jensen	21	Ugift	Tjenestetyende	Herning
Ole Kr. Stausbøll	18	Ugift	Tjenestetyende	Vildbjerg

Tørvegravningen til eget forbrug til ildebrændsel m.v. har muligvis foregået på Stentofts egne jorder, men var formodentlig ved at slippe op. Christen Stentoft købte i alle tilfælde et kærstykke nordvest for Ejsingkær ved skøde, dateret den 23. marts 1893 og tinglyst 8. april 1893, fra Niels Christian Nielsen, ejer af Overkær. Købet omfattede følgende matrikelnummer (under Ejsingkær ejerlav):

1al

med hartkorn

0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.

og han måtte betale 300 kr. for det.

I løbet af 1904 blev jernbanen Herning-Holstebro anlagt og sporene svingene gennem Vildbjerg og Aulum. Langs med jernbanen blev mange stykker landbrugsjord delt med samme matrikel på hver side af jernbanen. Dette skete også for Stentofts og de omliggende gårdes vedkommende. Christen Krogstrup Christensen (eller Christen Stentoft) havde måske allerede på det tidspunkt spekuleret på at sælge Stentoft, idet han efterhånden var blevet en ældre mand. Omtrent ½ år før salget i marts 1906, foretog han en udstykning af sine jorder, der blev godkendt i henhold til Landbrugsministeriets skrivelse 13. september 1905. Delingen af de østligste dele af jorden fulgte den østligste linie af banen (se figur 5).

2	med hartkorn	1 tdr. 0 skp. 3 fkr. 2½ alb.	(oprindeligt)
	Udstykket til:
2b	med hartkorn	0 tdr. 2 skp. 2 fkr. 1½ alb.
2c	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 0¾ alb.
2d	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 1 alb.
Til rest 2a	med hartkorn	0 tdr. 6 skp. 0 fkr. 2¼ alb.

Resten af matrikel nr. 2 blev herefter kaldt 2a.

1d	med hartkorn	0 tdr. 4 skp. 0 fkr. 0 alb.	(oprindeligt)
	Udstykket til:
1bn	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 2 fkr. 0¾ alb.
Til rest 1d	med hartkorn	0 tdr. 3 skp. 1 fkr. 2¼ alb.

1e	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 3 fkr. 2½ alb.	(oprindeligt)
	Udstykket til:
1bm	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0 alb.
Til rest 1e	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 3 fkr. 2½ alb.

5a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.	(oprindeligt)
	Udstykket til:
5e	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.
Til rest 5a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0½ alb.

6a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.	(oprindeligt)
	Udstykket til:
6e	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0 alb.
Til rest 6a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.

Den 7. marts 1906 solgte han Stentoft, men beholdt imidlertid nogle frastykkede parceller i yderkanterne af Stentofts jorder. Hovedejendommen blev solgt til Jørgen Jørgensen.

Efter salget flyttede parret til Herning og 1908 til sønnen Jørgen Kristian Christensen og svigerdatteren i Holbæk og derefter til sønnen Peder Krogstrup Christensen og svigerdatter, der havde en gård i Ladegård syd for Vissenbjerg på Fyn. Mens de boede her, døde Jensine Jensen den 25. september 1913 på Amtssygehuset i Odense (Odense, Ansgar sogn) og blev begravet 30. september på Vestre Kirkegård i Herning, 66 år gl.
I mellemtiden var Christen Krogstrup Christensen flyttet til Plejehjemmet Bethania i Jelling. Her døde han 14. november 1931 og begravet 19. november på Vestre Kirkegård i Herning, næsten 88 år gl.

---

Som et kuriosum kan nævnes, at Christen Krogstrup Christensen og hustru Jensine Jensen den 1. maj 1879 fik en søn, født på Stentoft, ved navn Jørgen Kristian Christensen. Han blev gift 26. oktober 1909 i Esbjerg Kirke med Maren Kirstine Pedersen. Han tog i 1912 navneforandring til Jørgen Kristian Stentoft-Christensen.

De fik den 1. maj 1915, (altså på faderens fødselsdag), født i Holbæk, en søn kaldet Aage Stentoft-Christensen. Han tog i 1957 navnforandring til Aage Stentoft, bedre kendt som komponisten og teatermanden Aage Stentoft.

---

De matrikelnumre, som Christen Krogstrup Christensen beholdt efter salget af Stentoft i 1906, var følgende (alle under Ejsingkær ejerlav):

1al	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.	som blev solgt 1908
1bm	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0 alb.	som blev solgt 1906
1bn	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 2 fkr. 0¾ alb.	som blev solgt 1906
2b	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 2 fkr. 1½ alb.	som blev solgt 1907
5e	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.	som blev solgt 1907
6e	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0 alb.	som blev solgt 1907

Han solgte ved skøde dateret 30. marts 1906 og tinglyst den 7. april 1906, til tømmerhandler Christen Iversen, Vildbjerg, med salgspris 1.200 kr.:

1bm	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0 alb.
1bn	med hartkorn	0 tdr. 2 skp. 2 fkr. 1½ alb.

(Disse jordstykker var senere ejet af Aage Buur Nielsen.)

Han solgte ved skøde dateret den 26. juni 1907 og tinglyst 29. juni 1907, til Jens Christian Olesen, med salgspris 3.400 kr.:

2b	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 2 fkr. 1½ alb.
5e	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.
6e	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0 alb.

Denne ejendom er den, der senere blev kendt som "Philip Randrups ejendom", nordvest for Stentoft. (Se videre under denne ejendom).

Han solgte ved skøde dateret 19. februar 1908 og tinglyst 29. februar 1908, det sidste stykke jord, nemlig kærstykket nordvest for Ejsingkær, til Peder Lauridsen, Merrild, med salgspris 1.000 kr.:

1al

med hartkorn

0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.

Matrikelkort over ejerlavet Ejsingkær. Matrikelkortet er udfærdiget i 1864 og brugt i perioden 1864 – 1921
(Copyright, Geodatastyrelsen).


7. marts 1906 – (1948), Jørgen Jørgensen fra Ulfborg.
Den nye ejer af Stentoft, Jørgen Jørgensen, købte ved skøde dateret den 7. marts 1906 og tinglyst den 17. marts 1906. Ved denne handel bestod Stentoft af følgende matrikelnumre (under Ejsingkær ejerlav):

2a	med hartkorn	0 tdr. 6 skp. 0 fkr. 2¼ alb.
2c	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 0¾ alb.
2d	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 1 alb.
5a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0½ alb.
6a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.
1d	med hartkorn	0 tdr. 3 skp. 1 fkr. 2¼ alb.
1e	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 3 fkr. 2½ alb.
1f	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 0¼ alb.

hvilken angivelse svarer til ca. 110 tdr. land jord. Han købte gården for 38.000 kr., hvoraf 8.000 kr. var for løsøre (se figur 6).


Jørgen Jørgensen blev født 13. februar 1877 på Nørtang, Ulfborg sogn, døbt 11. marts, som søn af forpagter af Nørtang Andreas Jørgensen og hustru Jensine Jensen (En af fadderne ved hans dåb var Christen Øgelstrup (= Christen Lauritsen), ejer af Øgelstrup, Råsted sogn, farfar til den senere ejer af Stentoft Arne Lauritsen).

Han blev gift 23. maj 1906 i Ulfborg Kirke med Marie Kirstine Lyse Bertelsen, født 26. juni 1885 i Kyttrupgård, Ulfborg sogn, døbt 2. august, som datter af gårdejer i Kyttrupgård Kristen Bertelsen og hustru Petrea Nikoline Kristine Lange.

I forbindelse med afgivelse af jord til jernbanen blev den formelle afståelse af jorden til Statsbanerne først ordnet i løbet af 1906. Det skete ca. 3 måneder efter Jørgen Jørgensens køb af Stentoft.

Først den 7. juli 1906, ca. 2 år efter bygningen af jernbanen, blev overdragelserne af jordstrimlerne til Statsbanerne tinglyst (alle i Ejsingkær ejerlav):
Fra matrikel nr. 2a blev afgivet 14.620 alen² til jernbanen. Desuden blev afgivet 50 alen² til offentlig vej samt modtaget 1.700 alen² fra offentlig vej. Herefter så matriklerne således ud:

2a	med hartkorn	0 tdr. 6 skp. 0 fkr. 2¼ alb.
Til jernbane m. v.	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.
Til rest 2a	med hartkorn	0 tdr. 6 skp. 0 fkr. 1½ alb.

Fra matrikel nr. 2d blev afgivet 1.380 alen² til offentlig vej. Herefter så matriklen således ud:

2d	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 1 alb.
Til offentlig vej	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0 alb.
Til rest 2d	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 1 alb.

Fra matrikel nr. 1d blev afgivet 9.040 alen² til jernbanen. Herefter så matriklen således ud:

1d	med hartkorn	0 tdr. 3 skp. 1 fkr. 2¼ alb.
Til jernbane	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 2½ alb.
Til rest 1d	med hartkorn	0 tdr. 3 skp. 0 fkr. 2¾ alb.

Til matrikel nr. 1e blev modtaget et lille stykke jord fra Fælledtoft (matrikel nr. 3). Herefter så matriklen således ud:

1e	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 3 fkr. 2½ alb.
Fra matr. nr. 3	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.
Nyt 1e	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 3 fkr. 2¾ alb.

Fra matrikel nr. 1e blev afgivet 1.770 alen² til jernbanen samt modtaget 5.080 alen² fra Fælledtoft (matr. nr. 3). Herefter så matriklen således ud:

1e	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 3 fkr. 2¾ alb.
Til jernbane m. v.	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0½ alb.
Til rest 1e	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 3 fkr. 2¼ alb.

Efter reguleringen til jernbanen blev der ikke ændret til jordarealet før end i 1912, hvor Jørgen Jørgensen foretog nogle udstykninger af 3 matrikelnumre. Det skete ved Landbrugsministeriets skrivelse af 28. august 1912:

2a	med hartkorn	0 tdr. 6 skp. 0 fkr. 1½ alb.	(oprindeligt)
	Udstykket til:
2e	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 2¾ alb.
Til rest 2a	med hartkorn	0 tdr. 5 skp. 3 fkr. 1¾ alb.

5a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0½ alb.	(oprindeligt)
	Udstykket til:
5f	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0½ alb.
Til rest 5a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0 alb.

Det resterende jordstykke var så lille, at det ikke kunne sættes i hartkorn.

6a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¾ alb.	(oprindeligt)
	Udstykket til:
6f	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.
Til rest 6a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0½ alb.

(se figur 7).



En nabohusmand Poul Christian Mikkelsen, der 1903 havde oprettet et husmandsbrug (se videre under Uranienborg) med jord fra Ejsingkær, ønskede at udvide denne og købte derfor de netop udstykkede parceller fra Stentoft.

Salget af arealerne skete ved skøde dateret den 29. december 1912 og tinglyst 8. februar 1913. Handelen omfattede følgende matrikelnumre (under Ejsingkær ejerlav):

2e	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 2¾ alb.
5f	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0½ alb.
6f	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.

Jørgen Jørgensen fik 1.800 kr. for jorden (se figur 8).

Efter at Christen Krogstrup Christensen ved salget af Stentoft havde beholdt sit mosestykke nordvest for Ejsingkær, var der ikke et særskilt stykke til Stentoft. Det rådede Jørgen Jørgensen bod på ved at købe to stykker i samme område som den forrige ejer solgte. Det skete ved skøde dateret den 9. januar 1913 og tinglyst 18. januar 1913, købt af Henrik Christian Sidelmann til Damtoft i Spegbjerg, Aulum sogn, for 852 kr., og omfattede følgende matrikelnumre (under Ejsingkær ejerlav):

1bx	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.
1bz	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.

Det gamle stråtækte stuehus havde stået siden Lars Jespersen byggede det engang i 1860'erne. Jørgen Jørgensen byggede et helt nyt stuehus i 1922, det stuehus som stadig er der. Udvendigt er det stadig det samme stuehus, men indvendigt er det ombygget flere gange.

Frem til 1937 havde Stentoft det jordtilligende, der er vist på figur 8. Fra at være en gård med jorden beliggende fra vest mod øst, var jordtilligendet vendt til at være nord-syd. Det blev endnu tydeligere, da jorden på den anden side af jernbanen (matriklerne 2c og 2d) blev solgt fra. Det skete ved købekontrakt af 1. april 1937 og skøde af 4. september 1937, der begge blev tinglyst 9. oktober 1937, til slagtermester Johannes Kristensen i Vildbjerg. Salget omfattede som nævnt følgende matrikelnumre (under Ejsingkær ejerlav):
2c med hartkornet 0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 0¾ alb. 2d med hartkornet 0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 1 alb.

2c	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 0¾ alb.
2d	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 1 alb.

Jørgen Jørgensen fik 10.660 kr. for jorden. Se det særskilte afsnit om dette jord under "Holger Møllers Jord" (se figur 9). Matrikel nr. 2c er for størsteparten købt tilbage til Stentoft (se nedenfor).


Efter at have ejet Stentoft i 42 år, og i en alder af 71 år, solgte Jørgen Jørgensen gården i 1948. Han solgte gården til Peter Jessen Callesen, der imidlertid fortrød sit køb, eller af anden årsag ikke kunne opfylde sit køb. Efter at have afhændet gården, flyttede Jørgen Jørgensen og hustruen til en pensionisttilværelse i Vildbjerg by.

Her døde han den 10. maj 1955 i Søndergade 35, Vildbjerg, begravet 14. maj, i en alder af 78 år. Enken Marie Kirstine Lyse Bertelsen døde den 14. september 1976 samme sted og blev begravet 17. september, i en alder af 91 år.


(1948) – 1. april 1948, Peter Jessen Callesen
Da Stentoft blev solgt til den næste ejer Christen Damgaard stod Peder Jessen Callesen som sælger på skødet. Det er også bemærket, at han var utinglyst ejer af gården. Den forrige ejer Jørgen Jørgensen var også medunderskriver af skødet, idet han var den tinglyste ejer.

Det må formodes, at Peter Jessen Callesen, der betegnes som "enkemand af Stentoft", har fortrudt sin underskrift på det utinglyste skøde og, at det så er lykkedes ham at få solgt gården til den næste ejer.

Peter Jessen Callesen blev født den 1. maj 1886 i Gallehus, Møgeltønder sogn, og blev døbt den 20. juni, som søn af arbejdsmand ved jernbanen Rasmus Callesen og hustru Anne Marie Janniksen (Clausen).
Han blev gift i 26. september 1913 i Flensburg, Sanct Petri Kirke, med Maren Johansen, der blev født 20. januar 1890 i Kalstrup, Magstrup sogn (vest for Haderslev), som datter af gårdmand i Kalstrup, Kresten Johansen og hustru Sara Marie Jepsen.

Peter Jessen Callesen havde tidligere ejet forskellige gårde i Sønderjylland, inden han købte en gård i Drungstrup i Sønder Felding sogn. Efterfølgende ejede han fra omkring 1943/44 bl.a. Pøtgård i Bur sogn. Herefter har han vel købt Stentoft, men afhændet den inden en tinglysning fandt sted.

Forinden flytningen til Midt- og Vetstjylland var hustruen Maren Johansen afgået ved døden den 5. juli 1941 i Brørup sogn og begravet på Magstrup Kirkegård.

Efter salget af Stentoft flyttede han til Tjørring, hvor hans ældste datter blev gift 1948. Her betegnes han som handelsmand. Senere flyttede han til Herning og købte et hus i Møllegade.

Peter Jessen Callesen døde den 11. februar 1956 i Møllegade 20, Herning, og blev begravet den 17. februar på Magstrup Kirkegård. Ved dødsfaldet blev han betegnet han som arbejdsmand.

Matrikelkort over ejerlavet Ejsingkær. Matrikelkortet er udfærdiget i 1922 og brugt i perioden 1922 – 1961 (Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen).


1. april 1948 – 23. juni 1953, Christen Frølund Damgaard
Han købte Stentoft ved skøde dateret den 15. april 1948 og tinglyst 21. april 1948. Overtagelsesdagen var aftalt 1. april 1948. Købet omfattede følgende matrikelnumre (under Ejsingkær ejerlav):

2a	med hartkorn	0 tdr. 5 skp. 3 fkr. 1¾ alb.
1d	med hartkorn	0 tdr. 3 skp. 0 fkr. 2¾ alb.
1e	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 3 fkr. 2¼ alb.
1f	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 0¼ alb.
5a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0 alb.
6a	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0½ alb.
1bx	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.
1bz	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.

De to sidstnævnte matrikelnumre er de to mosestykker, som ligger nordvest for Ejsingkær. Christen Damgaard måtte give 142.000 kr. for gården, hvoraf 60.000 kr. var for løsøre.

Denne ejer af Stentoft var ud af den berømte tekstilfabrikantfamilie Damgård fra Herning. Han blev født 3. december 1907 i Drongstrup, Sønder Felding sogn, hvor faderen, der i øvrigt var født i Vinding sogn, dengang havde et husmandssted. Han døde 12. august 1990 i Herning og blev begravet på Herning Vestre Kirkegård. Han var søn af husmand i Drongstrup Carl Johan Damgaard og Johanne Kathrine Thomsen. Omkring 1914 flyttede familien til Meldgård i Rødding i Vildbjerg sogn.
Christen Damgaard blev gift 24. marts 1932 i Vildbjerg Kirke med Elna Ruth Kristensen, født 4. juni 1912 i Gyldenlund, Vildbjerg sogn, som datter af gårdejer i Gyldenlund Kristian Andreas Kristensen og hustru Ane Nielsine Lauridsen.

En måned efter købet af Stentoft, den 1. maj 1948, købte Christen Damgaard Øster Helleskov og var ejer af denne en enkelt dag, før den blev solgt videre til gårdejer Alex Thomsen fra Timring. Ved salget af Øster Helleskov beholdt Christen Damgaard imidlertid den sydligst beliggende jord, der grænsede ind til Stentoft.

Dette stykke jord blev udstykket fra matrikel nr. 1b Helleskov, Vildbjerg sogn (Øster Helleskov), og blev først godkendt ved Landbrugsministeriets skrivelse af 28. oktober 1948 og kaldt matrikel nr. 1n Helleskov, Vildbjerg sogn, altså ca. ½ år efter han beholdt det (se figur 10).
Ved udstykningen var hartkornet af matrikel nr. 1n Helleskov, fastsat til 0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 1½ alb.



Den nordligste del af matrikel nr. 1n Helleskov (udstykket som matr. nr. 1o) solgte Christen Damgaard derefter tilbage til ejeren af Øster Helleskov, der i mellemtiden var skiftet til Andreas Agergaard. Sidstnævnte købte ved købekontrakt dateret den 29. september 1948 og skøde dateret den 3. marts 1949, der blev tinglyst den 29. marts, følgende matrikelnummer (under Helleskov ejerlav): 1o med hartkornet 0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 1¼ alb.

1o

med hartkorn

0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 1¼ alb.

Overtagelsesdagen var fastsat til 30. september 1948 og købesummen var 10.960,40 kr.


Selve udstykningen af matrikel nr. 1o fra 1n blev dog først godkendt ved Landbrugsministeriets skrivelse af 18. januar 1949 (under Helleskov ejerlav):

1n	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 1½ alb.	(oprindeligt)
	Udstykket til:
1o	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 1¼ alb.
Til rest 1n	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 3 fkr. 0¼ alb.

(se figur 11).

Herefter havde Stentoft helt frem til 1969 et tilligende som vist på figur 12 (bortset fra vejstrimlen, matr. nr. 1p Pugdalgårde, se nedenfor).

Christen Damgaard havde med 1. april 1949 som overtagelsesdag også købt ca. 4 tdr. land jord i Spegbjerg, Aulum sogn, af svogeren Jens Hjørnholm Christensen. Jorden havde matrikel nr. 12e Den sydvestlige Del, Aulum sogn, og havde et hartkorn på 0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 2¼ alb. Købet var sket ifølge skøde tinglyst den 10. september 1949.



Han havde i sin ejertid tillige købt en strimmel jord langs med vestsiden af jernbanen. Her blev anlagt en grusvej fra Stentoft og op til landevejen til Vildbjerg. Denne strimmel jord var udskilt fra Pugdal og fik matrikel nr. 1p Pugdalgårde, Vildbjerg sogn, og havde hartkornet 0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 2¼ alb.

Christen Frølund Damgaard ejede i mange år tekstilfabrikken "Creda Skjortefabrik", der på Silkeborgvej i Herning fremstillede herreskjorter.

Matrikelkort over ejerlavet Ejsingkær. Matrikelkortet er udfærdiget i 1961 og brugt i perioden 1961 – 1975 (Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen).


23. juni 1953 – 1. september 1987, Arne Lauritsen
Hans køb af Stentoft skete ved betinget skøde dateret den 23. juni 1953, der blev tinglyst den 26. juni 1953, og derefter ved endeligt skøde af 11. december 1953, der blev tinglyst den 12. december 1953. Købet af gården omfattede følgende matrikelnumre:

2a	Ejsingkær	med hartkorn	0 tdr. 5 skp. 3 fkr. 1¾ alb.
1d	Ejsingkær	med hartkorn	0 tdr. 3 skp. 0 fkr. 2¾ alb.
1e	Ejsingkær	med hartkorn	0 tdr. 1 skp. 3 fkr. 2¼ alb.
1f	Ejsingkær	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 0¼ alb.
5a	Ejsingkær	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0 alb.
6a	Ejsingkær	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0½ alb.
1bx	Ejsingkær	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.
1bz	Ejsingkær	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.
1n	Helleskov	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 3 fkr. 0¼ alb.
1p	Pugdalgårde	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 2¼ alb.
12e	Den sydvestlige Del, Aulum sogn	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 2¼ alb.

Overtagelsesdagen var fastsat til 23. juni 1953 og med en købesum på 325.000 kr.

Arne Lauritsen er født 1. februar 1922 på Øgelstrup, Råsted sogn, som søn af gårdejer i Øgelstrup Andreas Lauritsen og hustru Sigrid Poulsgaard.
Han blev gift 17. marts 1948 i Ulfborg Kirke med Anna Poulsgaard, født 26. januar 1926 i Vestergård, Ulfborg sogn, som datter af gårdejer i Vestergård i Ulfborg Lars Poulsgaard og hustru Karen Korsgaard Kristensen. Hun døde 24. november 2000 på Herning Sygehus, begravet 29. november på Vildbjerg Kirkegård.

Siden matriklen 1664 havde arealet af alt jord i Danmark været betegnet ved hjælp af hartkorn med en skala i tønder, skæpper, fjerdingkar og album. Dette blev ændret fra 1966, hvor betegnelsen blev kvadratmeter eller hektar (= 10.000 kvadratmeter). Ved denne ændring fra hartkorn til kvadratmeter blev de enkelte matrikelnumre ansat til følgende:

2a	fra	0 tdr. 5 skp. 3 fkr. 1¾ alb.	til	249.680 m2	heraf vej	380 m2
1d	fra	0 tdr. 3 skp. 0 fkr. 2¾ alb.	til	91.991 m2	heraf vej	1.540 m2
1e	fra	0 tdr. 3 skp. 0 fkr. 2¾ alb.	til	62.128 m2	heraf vej	810 m2
1f	fra	0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 0¼ alb.	til	8.077 m2
5a	fra	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0 alb.	til	1.348 m2
6a	fra	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0½ alb.	til	3.997 m2
1bx	fra	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.	til	2.340 m2
1bz	fra	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.	til	2.360 m2

af Helleskov ejerlav:

1n

fra

0 tdr. 0 skp. 3 fkr. 0¼ alb.

til

107.370 m2

heraf vej

1.690 m2

af Pugdalgårde ejerlav:

1p

fra

0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 2¼ alb.

til

2.148 m2

heraf vej

2.148 m2

I alt 531.439 m2, svarende til 96,34 tdr. land (arealet i Spegbjerg, ca. 4 tdr. land, er ikke indregnet).

I 1969 blev opført et parcelhus ved hjørnet hvor grusvejen fra Stentoft svinger om langs med banen. Huset skulle bruges til tjenestefolk med familie og blev opført efter reglerne i Lov om Arbejderboliger på landet. Derfor skulle husets grund udstykkes fra hovedmatrikelnummeret. Dette skete ved Matrikeldirektoratets skrivelse af 24. april 1969, hvorved der skete følgende (under Ejsingkær ejerlav) (se figur 13):

2a	med hartkorn	0 tdr. 5 skp. 3 fkr. 1¾ alb.	og	249.680 m2	heraf vej	380 m2
	udstykket til
2f	med hartkorn	0 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0¼ alb.	og	1.007 m2
Til rest 2a	med hartkorn	0 tdr. 5 skp. 3 fkr. 1½ alb.	og	248.673 m2	heraf vej	380 m2

I løbet af 1960'erne og 1970'erne blev alle stald- og ladebygninger bygget om og moderniseret, ligesom der blev bygget nyt maskinhus.

I 1971 blev der mulighed for at købe jorden fra Uranienborg. Dette skete ved betinget skøde dateret den 19. november 1971. Skødet var betinget af udstykningen af bygningerne fra jorden. Dette skete ved Matrikeldirektoratets skrivelse af 9. maj 1972, hvorved jorden fik eget matrikelnummer (under Ejsingkær ejerlav):

2g

med areal

125.924 m2

heraf vej

2.180 m2

Det endelige skøde blev dateret den 16. juni 1972 og tinglyst den 11. august 1972 og 20. oktober 1972. Sælgeren var Egon Langergaard og overtagelsesdagen var fastsat 11. juni 1972 (se figur 14).
Denne ejendom var i 1912 blevet solgt fra hovedsagelig Ejsingkær og nu købt til Stentoft.


Efter købet af jorden fra Uranienborg blev en række matrikelnumre for nemheds skyld sammenlagt til ét nummer. Det skete ved Matrikeldirektoratets skrivelse af 9. oktober 1972 (alle under Ejsingkær ejerlav):

2a	med areal	248.673 m2	heraf vej	380 m2
1d	med areal	91.991 m2	heraf vej	1.540 m2
1e	med areal	62.128 m2	heraf vej	810 m2
1f	med areal	8.077 m2
2g	med areal	125.924 m2	heraf vej	2.180 m2
5a	med areal	1.348 m2
6a	med areal	3.997 m2

Det sammenlagte matrikelnummer fik hovedparcellens nummer med:

2a

og fik areal

542.138 m2

heraf vej

4.910 m2

(se figur 15).
De øvrige nævnte matrikelnumre udgik herefter af matriklen.



3 år senere blev der solgt en strimmel jord til ejeren af Uranienborg (bygningerne fra matrikel nr. 2e), en strimmel som gav denne grund et rektangulært udseende. Salget skete som en skelforandring og arealoverførsel mellem to matrikelnumre i henhold til Matrikeldirektoratets skrivelse af 1. oktober 1975. Ved skelforretningen blev overført følgende (under Ejsingkær ejerlav):

2a	med areal	542.138 m2	heraf vej	4.910 m2
Overført til 2e	med areal	-1.406 m2
Til rest på 2a	med areal	540.732 m2	heraf vej	4.910 m2

(se figur 16).


De to tidligere nævnte mosestykker. matr. nr. 1bx og 1bz (købt til Stentoft i 1913) var 1972 blevet samlet til et matrikelnummer under matr. nr. 1bx med areal 4.700 m2 (summen af de to stykker). Det blev 1975 solgt til Vildbjerg Præsteembede, idet forpagteren af Vildbjerg Præstegård ville samle alle mosestykkerne og opdyrke arealet. Overtagelsesdagen var fastsat til 1. april 1975, men der blev først udstedt betinget skøde i 1976, tinglyst den 16. september 1976 og endeligt skøde blev tinglyst den 27. oktober 1976, da arealet skulle udstykkes fra landbruget Stentoft tillige med alle de andre mosestykker.

I forbindelse med, at Philip Randrup ville afhænde sit landbrug, blev jorden til denne ejendom delt mellem Helleskovgård, Overkær og Stentoft i to omgange. Først blev jorden øst for landevejen (Helleskovvej) frastykket i 1981 og solgt til henholdsvis Helleskovgård og Stentoft. Resten, vest for landevejen, blev udstykket i 1984 og solgt til henholdsvis Helleskovgård og Overkær. Tilbage blev et mindre areal omkring bygningerne.


Salget af et areal til Stentoft skete ved betinget skøde dateret den 18. februar 1981, der blev tinglyst den 23. februar 1981, og med overtagelsesdag for jorden den 1. april 1981.
På grund af udstykningsarbejdet, gik der det meste af et år før handelen var faldet endelig på plads. En ny betinget skøde blev dateret den 23. oktober 1981 og tinglyst den 2. november 1981, og det endelige skøde dateret den 18. november 1981, blev tinglyst den 15. marts 1982. Købet ifølge skødet omfattede følgende (i Ejsingkær ejerlav):

Parcel nr. 2

af matr. nr. 2b

med areal

23.276 m2

Ved udstykningen fik arealet matr. nr. 2h Ejsingkær (se figur 17).

Da Kresten Lundager Mortensen ønskede at afhænde Overkær (matr. nr. 1k Ejsingkær), blev denne gård købt til Stentoft i to omgange i 1984. Det første trekantede stykke jord, øst for Helleskovvej, blev solgt til Stentoft ved betinget skøde dateret den 31. januar 1984, der blev tinglyst to gange, nemlig den 3. februar 1984 og igen den 14. december 1984.
Arealet omfattede det, der blev kaldt:
Parcel nr. 2 af matr. nr. 1k med areal 22.800 m2

Parcel nr. 2

af matr. nr. 1k

med areal

22.800 m2

Ved udstykningen, der blev godkendt ved Matrikeldirektoratets skrivelse af 21. december 1984, fik arealet matr. nr. 1dc Ejsingkær og overtagelsesdagen var 1. februar 1984 (se figur 18).
Det endelige skøde blev dateret den 28. januar 1985 og tinglyst den 15. marts 1985 og den 22. maj 1985. De mange tinglysninger skyldtes, at udstykningen trak ud.


I løbet af foråret 1984 blev resten af Overkær købt til Stentoft. Det skete ved betinget skøde dateret den 15. marts 1984, der blev tinglyst den 11. april 1984 og den 14. december 1984. Købet omfattede det, der blev kaldt:

Parcel nr. 1

af matr. nr. 1k

med areal

267.814 m2

Denne parcel beholdt matrikel nr. 1k Ejsingkær og blev ligeledes godkendt ved Matrikeldirektoratets skrivelse af 21. december 1984. Overtagelsesdagen var dog allerede 15. marts 1984 (se figur 19).
Det endelige skøde blev dateret den 28. januar 1985 og tinglyst i to omgange, den 7. marts 1985 og den 22. maj 1985. I denne handel var også inkluderet matr. nr. 2l Ejsingkær på 23.078 m2, der i mellemtiden var købt til Overkær fra Philip Randrups ejendom (se under disse).



Matrikelkort over ejerlavet Ejsingkær. Matrikelkortet er udfærdiget i 1975 og brugt i perioden 1975 – 1995 (Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen).

Matrikel nr. 2h blev ved Matrikeldirektoratets skrivelse af 21. december 1984 sammenlagt med hovedparcellen matr. nr. 2a. Ændringen medførte følgende (under Ejsingkær ejerlav):
2a med areal 540.732 m2 heraf vej 4.910 m2 2h med areal 23.276 m2

2a	med areal	540.732 m2	heraf vej	4.910 m2
2h	med areal	23.276 m2

Efter sammenlægningen var matr. nr.: 2a med areal 564.008 m2 heraf vej 4.910 m2

2a

med areal

564.008 m2

heraf vej

4.910 m2

(se figur 20). Matr. nr. 2h udgik herefter af matriklen.


I løbet af 1970'erne og 1980'erne var en del af Pugdals jorder blevet udlagt til industriområde, og en række fabrikker blev bygget. Der opstod behov for udvidelse af visse områder i den nordlige del af industriområdet. I perioderne december 1984 til november 1985 og igen december 1986 til januar 1987 foregik salg fra Stentoft mellem industriområdet og Stentofts sydlige jorder.

I maj 1985 blev der fra Stentoft solgt 3 mindre arealer fra den sydvestligste del af Stentofts jorder ind til grænsen for Ejsingkærs jorder. Kommunen havde brug for nogle strimler jord til udvidelse af Sverigesvej samt tillæg til et par industrigrunde. Strimlerne blev solgt ved betinget skøde af maj 1985, der blev tinglyst den 22. maj 1985. Overtagelsen var aftalt til den 15. maj 1985.
Udstykningen af jorden fra Stentoft blev godkendt ved Matrikeldirektoratets skrivelse af 16. oktober 1985 og omfattede følgende:

Parcel nr. 2

af matr. nr. 2a

med areal

777 m2

(det senere matr. nr. 2m)

Parcel nr. 3

af matr. nr. 2a

med areal

932 m2

(det senere matr. nr. 2n)
samt et areal til offentlig vej med areal 2.429 m².


Ved denne udstykning blev matrikel nr. 2a Ejsingkær (hovedmatriklen for Stentoft) reduceret med følgende kvadratmeter:

2a	med areal	564.008 m2	heraf vej	4.910 m2
Udskilt til offentlig vej (Sverigesvej)	med areal	-2.429 m2
Overført til 2m (parcel nr. 2 af 2a)	med areal	-777 m2
Overført til 2n (parcel nr. 3 af 2a)	med areal	-932 m2
Efter ændringen er nr. 2a	med areal	559.870 m2	heraf vej	4.910 m2

(se fígur 21). Det endelige skøde blev tinglyst den 8. november 1985 til Trehøje Kommune.

Halvanden år senere havde kommunen igen brug for jord til udvidelse af industriarealerne. Fra Stentoft blev der igen solgt fra de sydligst beliggende jorder samt vejstrimlen matr. nr. 1p Pugdalgårde. Det skete ved betinget skøde dateret den 16. januar 1987, der blev tinglyst den 21. januar 1987. Overtagelsen var fastsat til 11. december 1986 og salget omfattede følgende:

Parcel nr. 2 af 2a

med areal

55.284 m2

heraf vej

3.165 m2

(det senere matr. nr. 2o)

1p Pugdalgårde

med areal

2.148 m2

heraf vej

2.148 m2

Udstykningen blev godkendt ved Matrikeldirektoratets skrivelse af 19. maj 1987 og indeholdt følgende (under Ejsingkær ejerlav):

2a	med areal	559.870 m2	heraf vej	4.910 m2
Nedlagt offentlig vejareal, inddraget under 2a	med areal	12 m2
Nyt vejstykke tegnet på matr.kort			heraf vej	2.200 m2
Udstykket til matr. nr. 2o	med areal	-55.284 m2	heraf vej	-3.165 m2
Efter ændring er matr. nr. 2a	med areal	504.598 m2	heraf vej	3.945 m2

Det endelige skøde blev dateret den 26. august 1987 og tinglyst den 28. august 1987, til Trehøje Kommune (se figur 22).



1. september 1987 – 1. august 1991, Arne Lauritsen og Erik Lauritsen
Efter at have ejet Stentoft i godt 34 år begyndte Arne Lauritsen og hustruen Anna at tænke på deres pensionering og en glidende generationsskifte med sønnen Erik blev planlagt. Sønnen var blevet færdig med sin landbrugsuddannelse og havde i en periode tjent hjemme.

Med overtagelse allerede 1. september 1987 blev halvdelen af det (næsten) oprindelige Stentoft ved skøde dateret den 16. marts 1988 solgt fra far til søn. Skødet blev tinglyst den 28. marts 1988 og igen den 8. juli 1988. Salget/købet omfattede følgende matrikelnumre:

2a	Ejsingkær, Vildbjerg sogn	med areal	504.598 m2	heraf vej	3.945 m2
1dc	Ejsingkær, Vildbjerg sogn	med areal	22.800 m2
1n	Helleskov, Vildbjerg sogn	med areal	107.670 m2	heraf vej	1.690 m2
2f	Ejsingkær, Vildbjerg sogn	med areal	1.007 m2

Overkær var ikke indeholdt i nævnte handel, idet forholdene var således: Det oprindelige Stentoft incl. tilkøbet fra Uranienborg og Philip Randrups ejendom tilhørte herefter begge i fællesskab.
Erik Lauritsen havde i sommeren 1987 købt Lille Romvig, der tilhørte ham alene. Overkær (matr. nr. 1k og 2l) tilhørte alene Arne Lauritsen.

I 1990 ville lejeren af bygningerne i Overkær, Jørn Erri, gerne købe disse og en udstykning af bygningerne med lidt jord omkring blev igangsat. Salget af arealet skete ved betinget skøde dateret den 2. maj 1990, der blev tinglyst den 3. maj 1990 og den 5. marts 1991. Overtagelsen var aftalt til 1. maj 1990. Skødet indeholdt følgende:

Parcel nr. 1 af matr. nr. 1k

med areal

10.916 m2

Udstykningen skete med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af 18. februar 1991 og indeholdt følgende (i Ejsingkær ejerlav):
Matr. nr. 1k opr. med areal 267.814 m2 heraf vej 2.350 m2 Overført fra matr. nr. 2l med areal + 23.078 m2 heraf vej 3.190 m2 Overført til nyt matr. nr. 1dm med areal -279.976 m2 heraf vej -5.540 m2 Rest tilbage til matr. nr. 1k med areal 10.916 m2 heraf vej -nul-

1k	opr. med areal	267.814 m2	heraf vej	2.350 m2
Overført fra matr. nr. 2l	med areal	+23.078 m2	heraf vej	3.190 m2
Overført til nyt matr. nr. 1dm	med areal	-279.973 m2	heraf vej	5.540 m2
Rest tilbage til matr. nr. 1k	med areal	10.916 m2	heraf vej	-nul-

Overkærs oprindelige matrikelnummer bestod nu kun af bygningerne og lidt jord omkring samt grusvejen ned til Helleskovvej (se figur 23).

Jorden, der blev overført til Stentoft, fik det nye matrikelnummer 1dm og var altså på 279.976 m2 og samtidig blev matr. nr. 2l (oprindelig jord fra Philip Randrups ejendom) blev sammenlagt med matr. nr. 1dm.

Efter salget i 1991 af sin halvdel af Stentoft flyttede Anna og Arne Lauritsen til et nybygget hus i Vildbjerg by, hvor de kunne nyde deres otium.




1. august 1991 – Erik Lauritsen.
Da han købte fra faderen, lød skødet på halvdelen af Stentoft samt al jorden fra Overkær, idet sidstnævnte havde været ejet af Arne Lauritsen alene. Skødet blev dateret den 3. oktober 1991 og tinglyst i tre omgange, nemlig den 29. oktober 1991, den 11. februar 1992 og igen den 24. februar 1992. Overtagelsen var aftalt til 1. august 1991 og omfattede følgende:
Under Ejsingkær ejerlav:

2a	med areal	504.598 m2	heraf vej	3.945 m2
1dc	med areal	22.800 m2
1dm	med areal	279.976 m2	heraf vej	5.540 m2
2f	med areal	1.007 m2

under Helleskov ejerlav:

1n

med areal

107.670 m2

heraf vej

1.690 m2

Erik Lauritsen er født 2. december 1960 på Stentoft, Vildbjerg sogn, som søn af gårdejer samme sted Arne Lauritsen og hustru Anna Poulsgaard. Han blev gift 30. november 1991 i Vildbjerg Kirke med Annelise Nielsen, født 22. november 1957 i Hjortshede sogn ved Bjerringbro, som datter af gårdejer i Hjortshede Marius Nielsen og hustru Sophie Pedersen.

Igen i 1993 blev der behov for mere industrijord ved den sydlige grænse til Stentofts jorder. Ved Kort- og Matrikelstyrelsens skrivelse af 23. marts 1993 blev der ved arealoverførsel foretaget følgende ændringer (alle i Ejsingkær ejerlav):

2a	med areal	504.598 m2	heraf vej	3.945 m2
Arealovf. til offentlig kommunevej - Sverigesvej og Norgesvej	med areal	-823 m2
Vej optaget på matrikelkort			heraf vej	596 m2
Areal overført til:
Matr. nr. 11	med areal	-3.830 m2
Matr. nr. 12	med areal	-7.029 m2	heraf vej	-721 m2
Matr. nr. 13	med areal	-326 m2
Efter ændring er 2a	med areal	492.590 m2	heraf vej	3.820 m2

Matrikelnumrene 11, 12 og 13 var nyoprettede matrikelnumre solgt til Trehøje Kommune (se figur 24).


Ved de tidligere salg af større og mindre stykker jord til Trehøje Kommune til brug for udvidelse af industriområdet, var grusvejen langs med jernbanen blevet solgt med til kommunen. Denne strimmel jord kom 1995 tilbage til Stentoft ved en arealoverførsel. Det skete ved Kort- og Matrikelstyrelsens skrivelse af 27. marts 1995, hvor der skete følgende:
Under Ejsingkær ejerlav:

2a	med areal	492.590 m2	heraf vej	3.820 m2
Arealoverførsel fra 2r	med areal	+1.596 m2	heraf vej	+1.596 m2
Arealoverførsel fra 12	med areal	+297 m2	heraf vej	+297 m2
Efter ændring er 2a	med areal	494.483 m2	heraf vej	5.713 m2

samt overførsel af den sidste strimmel vej op til Pugdalvej:
Under Pugdalgårde ejerlav:

1p arealoverført

med areal

2.148 m2

heraf vej

2.148 m2

I 2001 blev foretaget en større jordfordeling i området, hvor Vildbjerg, Ørre, Sinding og Aulum sogne grænser mod hinanden (området nord og nordøst for Vildbjerg). Hele denne sag sluttede med Kort- og Matrikelstyrelsens skrivelse den 13. december 2001.

Jordfordelingen omfattede mange gårde og huse i området, herunder også Stentoft. Der blev mulighed for at købe det jord, der i daglig tale kaldes "Holger Møllers jord", på den anden side af jernbanen. Jorden blev dog delt med naboen nord for jorden, nemlig ejeren af Mosevang, Flemming Svend Madsen. Dette stykke jord var blevet solgt fra Stentoft i 1937.

Desuden blev der foretaget sammenlægninger og udstykninger i både Helleskov ejerlav og i ejerlavet Den sydvestlige Del, Aulum sogn (Troelstrup). Disse er beskrevet under særskilte afsnit.

Ved jordfordelingen skete der følgende ændringer for Stentoft, idet jorden på den anden side jernbanen (til dels) blev købt (under Ejsingkær ejerlav):

2c	med areal	82.519 m2
Arealovf. til matr. nr. 1f Helleskov	med areal	-31.298 m2
Vejareal nyberegnet			heraf vej	+1.200 m2
Areal nyberegnet	med areal	+2.112 m2
Efter ændring er 2c	med areal	53.333 m2	heraf vej	1.200 m2

Ved samme jordfordeling den 13. december 2001 blev der købt jord nord for jorderne i Helleskov. Gården Mosekær (se under denne gård) og dens jorder blev udstykket og lagt sammen med den eksisterende matrikel nr. 1n Helleskov.

1n	med areal	107.670 m2	heraf vej	1.690 m2
Arealovf. fra matr. nr. 5 (Mosekær)	med areal	169.180 m2	heraf vej	2.840 m2
Arealovf. fra matr. nr. 1f (et vejstykke langs jernbanen ved "Holger Møllers jord")	med areal	952 m2
Efter ændring er matr. nr. 1n	med areal	277.802 m2	heraf vej	4.530 m2

(se figur 25).

Erhvervelsen af dette jord skete samtidigt med købet af jorden i Troelstrup, der nord for slutter sig til det øvrige jord (se videre under denne ejendom).


I forbindelse med fordelingen af jorden fra Øster Helleskov (se under denne ejendom) blev jorden øst for jernbanen købt til Stentoft. Det skete ved betinget skøde der blev tinglyst den 21. oktober 2003 og ved endeligt skøde tinglyst 27. februar 2004. Købet omfattede følgende matrikelnummer (under Helleskov ejerlav):
1o med areal 97.032 m2

1o

med areal

97.032 m2

Overtagelsesdagen var fastsat til 1. oktober 2003 (se figur 26).

Samtidig med købet af matrikel nr. 1o Helleskov, skete der en fordeling af jorden mellem nr. 1o og 1b samme sted (se under Øster Helleskov).


Efter købet af jorden fra Philip Randrups ejendom i 1985, havde bygningerne fra denne ejendom ligget på et trekantet stykke jord op til Helleskovvej. Den nye ejer af bygningerne ville gerne have udvidet trekanten til et mere regulært stykke jord omkring bygningerne.
Dette blev foretaget ved en arealoverførsel fra Overkærs jorder til ejendommen, hvilket skete ved Kort- og Matrikelstyrelsens skrivelse af 20. februar 2004 (under Ejsingkær ejerlav):

1dm	med areal	279.976 m2	heraf vej	5.540 m2
Arealoverførsel til matr. nr. 2b	med areal	-3.555 m2
Efter ændring er 1dm	med areal	276.421 m2	heraf vej	5.540 m2

Under samme dato, den 20. februar 2004, blev den del af matrikel nr. 1n Helleskov, der ligger vest for jernbanen tildelt eget matrikelnummer (under Helleskov ejerlav):

1n	med areal	277.802 m2	heraf vej	4.530 m2
Vej slettet på matrikelkortet			heraf vej	-1.330 m2
Overført til (nyt) matr. nr. 1t	med areal	-26.174 m2
Efter ændring er matr. nr. 1n	med areal	251.628 m2	heraf vej	3.200 m2

(se figur 27).


I 1995 var vejene imellem jernbanen og industrigrundene op til Pugdalvej blevet overdraget tilbage til Stentoft. Dette blev igen ændret, idet Trehøje Kommune ved arealoverførsel overtog vejene igen (dog undtaget en lille strimmel i den nordligste del af denne vej). Dette skete ved Kort- og Matrikelstyrelsens skrivelse af 17. august 2005:
Under Ejsingkær ejerlav:

2a	med areal	494.483 m2	heraf vej	5.713 m2
Arealoverførsel til offentlig vej	med areal	-1.339 m2	heraf vej	-1.339 m2
Efter ændring er 2a	med areal	493.144 m2	heraf vej	4.374 m2

Under Pugdalgårde ejerlav:

1p	med areal	2.148 m2	heraf vej	2.148 m2
Arealoverførsel til offentlig vej	med areal	-2.148 m2	heraf vej	-2.148 m2

Efter ændring er 1p udgået af matriklen.

I december 2008 blev der solgt et areal på 7.756 m2 til Herning Varmforzinkning A/S, der havde brug for mere plads øst for bygningerne. Jordstykket, der blev frastykket matr. nr. 2a, fik sit eget matrikelnummer med 2s Ejsingkær. Matrikel nr. 2a var herefter på 485.388 m2 (se figur 28).




Se i øvrigt under gårdene Vestergård og Søndergård.