ASBÆKHEDEGÅRD
(Aulum sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt)
Matr. Nr. 2, Asbækhede (Den sydvestlige Del), Aulum sogn
Asbækhedegård er den østligste af gårdene i Den sydvestlige Del i Aulum sogn og fik i Matriklen 1844 matrikel nr. 2. Første gang gården nævnes er i 1681, hvor den var en fæstegård tilhørende Lergrav Hovedgård, der igen var ejet af familien Ramel. Asbækhedegård har sikkert tilhørt Lergrav i mange år forud for 1681.
Efter Stavnsbåndets ophævelse i 1788 blev mange herregårde reduceret med fæstegårdene, der blev solgt til selveje. Det skete også for Asbækhedegård, der blev solgt i 1800.
Indtil 11. november 1681, Ove Ramel
Han havde arvet Lergrav gennem sin hustru Mette Rosenkrantz, der igen havde arvet den fra sin far Erik Rosenkrantz.
Ove Ramel blev født 1637 som søn af landsdommer i Skåne Henrik Ramel og hustru Margrethe Skeel. Han døde 29. januar 1685 på Borreby, Magleby sogn, ved Skelskør.
Han blev gift 1663 med Mette Rosenkrantz, der blev født 1646, som datter af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Skeel. Hun døde 25 januar 1730.
Ove Ramel ejede, ud over Lergrav, også to sjællandske herregårde, Basnæs og Borreby. Han boede oprindelig i Skåne, men valgte ved dennes afståelse til Sverige i 1658 at bosætte sig i Danmark. Under det generobringsforsøg, Danmark foranstaltede i 1678, blev han en kort overgang amtmand over Helsingborg Amt.
11. november 1681 – 11. juni 1684, Anna Ramel
Hun købte Lergrav Hovedgård af sin ovennævnte bror. I skødet ved denne handel er nævnt en fæster på Asbækhedegård ved navn Christen Knudsen, dog er der ikke nævnt noget hartkorn for gården.
Anna Ramel blev født 28. august 1643 på Sorø Kloster, hvor faderen, landsdommer i Skåne Henrik Ramel, var hofmester, og hustru Margrethe Skeel. Anna Ramel døde 8. juni 1702 på herregården Turebyholm, Tureby sogn ved Fakse, og blev begravet i Sorø Kirke.
Hun blev gift 1º 1662 med kancellisekretær Albret Skeel til Katholm og Hessel, født 18. marts 1635 på Katholm, Ålsø sogn på Djursland, som søn af hofjunker og ritmester Otte Skeel og Ide Jørgensdatter Lunge. Albret Skeel døde 16. april 1667 på Katholm og blev begravet i Århus Domkirke.
Hun blev gift 2º 25. juli 1672 i Tureby Kirke med kansler og gehejmeråd Peder Reedtz til Turebyholm, født 17. november 1614 på Tygestrup (=Kongsdal) i Undløse sogn syd for Holbæk, som søn af ritmester Frederik Reedtz til Tygestrup og Birgitte Brahe. Peder Reedtz døde 10. juli 1674 i København og blev begravet 26. august fra Sankt Nikolai Kirke.
Anna Ramel og broderen Ove Ramel var oprindelig fra Skåne, men bosatte sig i Danmark efter Skånes afståelse til Sverige. Slægten Ramel uddøde i Danmark med ovennævnte Ove Ramel i 1685, men en bror forblev i Sverige efter Skånes afståelse og hans efterkommere lever fortsat i Sverige.
11. juni 1684 – (10. oktober 1690), Peder von Brandt
Den næste ejer af Lergrav Hovedgård var sønderjyde, der hele sit liv boede langt væk fra Midt- og Vestjylland. Hvad der har fået ham til at købe Lergrav Hovedgård i Aulum sogn vides ikke.
Peder Brandt blev født 11. juli 1644 i Sønderborg som søn af borger i Sønderborg Christian Brandt og hustru Margrethe Brandt. Han døde 28. januar 1701 i København.
Peder Brandt var først skriver i Norge, blev senere rentemester og amtmand i Tønder. Han blev adlet den 15. december 1679.
Han blev gift 30. december 1678 i København med Abigael Marie von Stöcken, der blev født ca. 1661, som datter af overrentemester Henrik von Stöcken og hustru Cathrine von Felden. Hun døde 1714 i København og blev bisat i Sankt Petri Kirkes Kapel.
I hans ejertid blev indført en ny matrikel (dog kaldet Den gamle Matrikel) 1688. Den forrige matrikel fra 1664 var Asbækhedegård ansat til hartkorn 5 tdr. 3 skp. 0 fkr. 2 alb.
I matriklen 1688 blev gården ansat til 4 tdr. 6 skp. 1 fkr. 1 alb. Her var nævnt en fæster af gården ved navn Jens Christensen.
(10. oktober 1690) – 1694, Peder Andersen
Den nøjagtige købsdato for ham kendes ikke, men den 10. oktober 1690 udstedte han et pantebrev til Peder von Brandt, vel sagtens for købesummen eller en del af denne for Lergrav.
I det pantsatte gods nævnes Christen Knudsen igen som fæster. Om der reelt har været to fæstere af Asbækhedegård, eller det er tidsmæssige forskydninger imellem de to personer vides ikke.
Noget kunne tyde på, at Christen Knudsen var fæster af Asbækhedegård før Jens Christensen, idet sidstnævnte også nævnes 1699 som fæster.
Peder Andersen blev født, vel omkring 1640/50, i Nedergård i Kåstrup sogn ved Thisted, som søn af rådmand i Thisted samt fæster af Nedergård Anders Pedersen og hustru Karen Villadsdatter, der var datter af sognepræst i Sjørring sogn ved Thisted Villads Simonsen.
Peder Andersen var oprindelig forpagter på Nørre Vosborg, Ulfborg sogn, fra omkring 1680, i øvrigt sammen med broderen Rasmus Andersen. Han fratrådte 1682 og har samtidig købt Store Trøstrup i Timring sogn, som han ejede til sin død i 1694. Fra 1690 var han tillige ejer af Lergrav Hovedgård.
Han blev gift 1º med Anne Jensdatter.
Peder Andersen og første hustru Anne Jensdatters navne er knyttet til en dramatisk historie fra den tid, hvor han var forpagter af Nørre Vosborg. Under et længere fravær fra egnen blev hans hustru forført af den unge sognepræst i Ulfborg Christen Lauridsen Bording, der var sognepræst 1675-1682. Anne Jensdatter fødte et barn og Peder Andersen anklagede sognepræsten for hor og for at være far til barnet, og indklagede ham for retten. Sagen endte ved Herredagen (datidens højesteret), hvor der den 10. oktober 1682 blev afsagt dom. Præsten blev ikke alene "fradømt kald, kjole og krave", men også "fra Kongens riger og lande at rømme inden 6 uger, eller hvis han efter den tid antræffes, han at lide på sin hals ", altså landsforvist. Hvad der siden er hændt præsten vides ikke.
Peder Andersen og Anne Jensdatter blev skilt i 1681/82, men hendes videre færd er ikke kendt.
Han blev gift 2º, vel omkring 1685, med Johanne Lauridsdatter.
Peder Andersen døde 1694, formodentlig på Store Trøstrup, og enken Johanne Lauridsdatter overtog gårdene.
1694 – senest 1695, Johanne Lauridsdatter
Peder Andersens enke solgte Lergrav Hovedgård allerede inden for et års tid.
Hendes familieforhold er ikke kendte, og det vides heller ikke hvor hun flyttede hen efter salget af Lergrav, ligesom hendes dødsdag eller år heller ikke er kendte.
Hun solgte Lergrav til én af Norges rigeste personer på den tid.
Senest 1695 – 13. november 1696, Anders Simonsen
Anders Simonsen blev født 7. februar 1628, formodentlig i Oksenvad ved Jels i Sønderjylland. Han blev uddannet jurist og tog arbejde i Norge, hvor han var assessor i Christiania (datidens Oslo) og foged over Øvre Romerike.
Han var én af Norges rigeste mænd og ejede over 225 gårde.
Anders Simonsen døde 13. november 1696 i Christiania.
Han blev gift omkring 1655 med Inger Eriksdatter Grønvold, der overtog Lergrav efter mandens død.
Hvad der har fået én i Norge bosiddende person til at købe Lergrav vides ikke, men et godt gæt kan jo være pengeanbringelse.
13. november 1696 – 13. februar 1699, Inger Eriksdatter Grønvold
Hun var enke efter den forrige ejer Anders Simonsen og overtog Lergrav Hovedgård efter hans død.
Inger Eriksdatter Grønvold blev født omkring 1630 som datter af sognepræst i Hof og Solær sogne i Norge, senere sognepræst i Rakkested, Erik Madsen Grønvold og hustru Anna Jørgensdatter.
Hun beholdt ikke Lergrav ret længe, vel på grund af den lange afstand fra Norge. Hun døde før 24. august 1700 i Aker, Norge.
13, februar 1699 – 2. januar 1716, Bent Pedersen Møller
Den nye ejer var formodentlig en lokal person, men ellers kendes ikke meget til hans forhold.
Han blev ejer af Lergrav Hovedgård ved skøde dateret den 13. februar 1699, et skøde der blev tinglyst på Viborg Landsting.
I skødet er nævnt, at fæsteren i Asbækhedegård var (den ovenfor omtalte) Jens Christensen. Det styrker teorien om, at Christen Knudsen har været fæsteren til omkring 1685 og blev afløst af Jens Christensen.
I en senere ajourført udgave af Matriklen 1688 er nævnt, at efterfølgeren som fæster af Asbækhedegård hed Christen Jensen, vel en søn af Jens Christensen.
Bent Pedersen Møller døde 2. januar 1716 formodentlig på Lergrav. Efter sigende døde han som en forarmet mand.
Den 26. marts 1708 havde Bent Pedersen Møller og Hustru Birgitte Sofie Blom fået bevilling på, at den længstlevende måtte hensidde i uskiftet bo. Denne bevilling er indført i Lundenæs og Bøvling Amters skifteprotokol mellem et skifte i januar 1716 og et skifte i april 1716.
Han blev gift med Birgitte Sofie Blom, der overtog Lergrav efter mandens død.
1716 – senest 1720, Birgitte Sofie Blom
Hun overtog Lergrav Hovedgård efter sin afdøde mand, og selvom han efter sigende døde som en forarmet mand, beholdt hun gården i yderligere ca. 4 år.
Hendes familieforhold ikke er kendt, udover at hun må være en søster til major Frands Didrik Blom til Lydumgård i Lydum sogn.
Hendes dødsboskifte er dateret den 2. november 1736 og indført i Lundenæs og Bøvling Amters Skifteprotol. Hun er vel død i sommeren/efteråret 1736 og boede ved dødsfaldet i Åby, Aulum sogn.
Senest 1720 – 10. maj 1727, Niels Ibsen (Soelgaard)
Den nye ejer af Lergrav Hovedgård var købmand i Holstebro, hvor han drev en omfattende handel. Foruden Lergrav ejede han også herregården Tvis Kloster i Tvis sogn (købt 1703), samt en mængde strøgods købt på auktion ved forskellige lejligheder. Blandt andet havde han købt ryttergodset på Fur.
Han blev født, vel sidst i 1660'erne, i Holstebro, som søn af rektor for Holstebro Latinskole Jep (Ib) Christensen Soelgaard og hustru Johanne Nielsdatter Soelgaard.
Han blev omkr. 1690 gift med Karen Jørgensdatter Grøn, datter af brygger i Lübeck Jørgen Grøn og Cecilie Möllenhoff. Hvornår hun er død er ikke fundet.
Slægten Grøn stammede oprindeligt fra Holstebro, og i mange år virkede de forskellige familiemedlemmer i Holstebro eller omegnen af byen.
På grund af stor gæld måtte Niels Ibsen "gøre opbud", som det hed dengang. Det betød en truende konkurs, og han måtte efterhånden sælge ud af sine mange ejendomme. Han måtte 1727, for at skaffe penge, sælge Lergrav til næste ejer.
Niels Ibsen døde 1728 i Holstebro og blev begravet 29. august.
10. maj 1727 – 31. december 1745, Andreas Frederik Opitius (Opitz)
Den nye ejer af Lergrav Hovedgård var ikke i sin oprindelse en lokal mand. Han begyndte sin karriere som sekretær i Danske Kancelli, men flyttede senere til Vestjylland og Thy.
Andreas Frederik Opitz blev født ca. 1675, men hans herkomst er ukendt. Hans efternavn staves dels Opitius og dels Opitz.
Han blev gift omkring 1710 med Magdalene Madsdatter Lemvig, der blev født 1681 i Lemvig, døbt 21. maj, som datter af købmand i Lemvig Mads Christensen og ukendt hustru.
Hun blev gift første gang 3. maj 1701 i Lemvig Kirke med sognepræst i Hove sogn Peder Nielsen Weirum, der døde 1709.
Da Andreas Frederik Opitz blev gift med Magdalene Madsdatter Lemvig, var han forvalter på Rysensteen Hovedgård i Bøvling sogn. Han købte i 1711 Lydumgård i Lydum sogn, og var ejer af denne gård indtil 1725. Ved købet betegnes han også som forpagter af herregården Damsgård i Ovtrup sogn på Mors.
Han havde åbenbart ikke nok i Lydumgård, for i 1720 købte han den lille herregård Skibstedgård i Ydby sogn i Thy, Her var han ejer frem til 1729, hvor han mageskifter Skibstedgård med Romvig i Ørre sogn (se under denne gård).
Andreas Frederik Opitz døde 31. december 1745 på Lergrav, Aulum sogn.
Magdalene Madsdatter Lemvig døde 1767 i Boddum Præstegård hos sin datter og svigersøn, sognepræst til Boddum og Ydby sogne, Oluf Holger Saxesen Ascanius.
Fæsterne under hans ejerskab af Lergrav, og dermed Asbækhedegård, var nævnt som Anders Andersen og Christen Andersen.
31. december 1745 – 6. februar 1749, Andreas Frederik Opitius' dødsbo
Skifteretten, der var Lundenæs og Bøvling Amter, var godt 3 år om at færdiggøre boopgørelsen efter hans død.
6. februar 1749 – 12. juli 1749, Arvingerne efter Andreas Frederik Opitius
Arvingerne fik 3 år efter Andreas Frederik Opitius' død tinglyst deres ejendomsret til Lergrav Hovedgård. Arvingerne var hans enke samt deres børn:
Magdalene Madsdatter Lemvig, hans enke
Børnene:
Sebastian Opitz, der var hjælpepræst i Boddum og Ydby sogne
Matthias Opitz, der boede hjemme på Lergrav hos moderen
Dorethe Kirstine Opitz, der var gift med sognepræst Oluf Holger Saxesen Ascanius i Boddum og Ydby sogne
samt steddatteren (af enkens første ægteslab):
Gertrud Marie Weyrum, gift med amtsforvalter Rasmus Bondesen til Søvig.
Ved denne tinglysning nævnes kun én fæster af Asbækhedegård, nemlig Michel Iversen, der må have fæstet gården nogle få år forinden.
12. juli 1749 – 3. maj 1759, Matthias Opitz
Han var søn af den forrige ejer og fik tilskødet Lergrav Hovedgård fra sine medarvinger efter faderen. Da han fik overdraget Lergrav, hed fæsteren på Asbækhedegård stadig Michel Iversen.
Matthias Opitz blev født 21. marts 1724 på Lydumgård, Lydum sogn, som søn af Andreas Frederik Opitius (Opitz) og hustru Magdalene Madsdatter Lemvig.
Han blev gift 1º 4. marts 1751, vielsen foregik i hendes fars hus i Holstebro, med Gertrud Kirstine Hansdatter Grøn, født 1732 i Holstebro, døbt 9. marts, som datter af farver i Holstebro Andreas Hansen og hustru Dorthea Linde Grøn. (Dorthea Linde Grøn er en kusine til den tidligere ejer af Lergrav Niels Ibsens hustru Karen Jørgensdatter Grøn).
Ved en offentlig auktion solgte han Lergrav Hovedgård til den hidtidige forpagter og bosatte sig i Holstebro. Han forsatte dog med at købe andre herregårde i Midt- og Vestjylland.
Hustruen Gertrud Kirstine Grøn døde efter kun 11 års ægteskab den 18. marts 1762 i Holstebro og blev begravet den 24. marts, kun 30 år gl.
Matthias Opitz giftede sig 2º 27. september 1764 i Fredericia, Michaelis Kirke, med Anne Kirstine Seidelin, der blev født ca. 1743, formodentlig i Ringsted, som datter af overauditør Søren Hansen Seidelin og hustru Christiane Antonisdatter Bartholomæi.
Samme år, som han blev gift anden gang, købte han 1764 den lille herregård Vennergård i Velling sogn, hvorunder hørte en anden herregård Rybjerg i samme sogn. Vennergård solgte han dog 1771, men beholdt Rybjerg indtil 1779.
Mens han ejede Rybjerg købte han 1777 en anden herregård Kærgårdsholm i Håsum sogn i Salling.
Han havde åbenbart spændt over mere, end han kunne klare, for 1779 måtte han "gøre opbud" (nærmest konkurs), d. v. s. realisere sine aktiver for at skaffe penge til at betale lån ud. Han måtte afhænde både Rybjerg og Kærgårdsholm.
Igen bosatte familien sig i Holstebro, og her døde han kun 5 år efter opbuddet, nemlig den 26. maj 1784, og blev begravet 2. juni fra Holstebro Kirke.
Enken, Anne Kirstine Seidelin, overlevede ham i yderligere 14 år og døde 28. april 1798 i Holstebro og blev begravet 7. maj.
3. maj 1759 – 2. februar 1781, Conrad Christensen Lundsgaard
Den nye ejer af Lergrav Hovedgård havde været hidtil forpagter af gården. Hvornår han er kommet dertil vides ikke, men han havde forinden været forpagter af en række herregårde i egnen øst for Skive. Han købte Lergrav på en offentlig auktion den 11. april 1758, men skødet er først udstedt den 3. maj 1759, hvor han formodentlig har betalt købesummen.
Conrad Christensen Lundsgaard blev født 15. september 1701 i Hjermind Præstegård, som søn af sognepræst i Hjermind, Lee og Hjorthede sogne, Christen Nielsen Lundsgaard og hustru Karen Thomasdatter Høeg.
Han blev gift 13. februar 1737 i Viborg, i hendes stedfar Peter Gjedsteds hus (Sortebrødre sogns kirkebog), med Else Johansdatter Farre, født ca. 1713, som datter af en ukendt Johan Farre og hustru Anne Pedersdatter (hun blev gift 2º med ovennævnte Peter Laursen Gjedsted).
Fæsteren af Asbækhedegård ved hans køb var stadig Michel Iversen. Før 1787 har han tilsyneladende afgivet fæstet af Asbækhede og flyttet til gården Gabs.
Conrad Lundsgaard døde den 2. februar 1781 på Lergrav, Aulum sogn, og blev begravet 9. februar.
Enken, Else Johansdatter Farre, overlevede manden med kun 3 år og døde 9. september 1784 på Lergrav, Aulum sogn, og blev begravet 17. september, 71 år gl.
Både han og hustruen blev formodentlig ført til Vorde Kirke øst for Skive og begravet der.
Lergrav blev overtaget af en søn.
2. februar 1781 – 9. april 1798, Christen Conradsen Lundsgaard
Han var søn af forrige ejer og overtog Lergrav Hovedgård ved faderens død.
Christen Conradsen Lundsgaard blev født 1757 på Tårupgård, Tårup sogn, øst for Skive, døbt 13. marts, som søn af forpagter på Tårupgård Conrad Christensen Lundsgaard og hustru Else Johansdatter Farre.
Han blev gift 10. juli 1783 i hendes faders hus i Holstebro med Margrethe Christensdatter Nyboe, født 1750 i Holstebro, døbt den 23. august, som datter af købmand i Holstebro Christen Lassen Nyboe og hustru Anne Kirstine Schiønning.
Hustruen Margrethe Nyboe døde allerede efter få års ægteskab. Hun er formodentlig død mellem oktober 1794 og juni 1795, hvor dødsindførsler-ne mangler i Aulum kirkebog. Den 18. juni 1796 indsattes en søn som arving efter morfaderen.
Christen Conradsen Lundsgaard døde den 14. oktober 1807 på Lergrav, Aulum sogn, men nogen begravelsesdato er ikke nævnt.
Christen Lundsgaard solgte ved offentlig auktion Lergrav i 1798 til to herrer, som kun har været interesseret i at tjene penge på udstykning og frasalg af fæstegodset. I 1800 købte han imidlertid den stærk reducerede hovedgård tilbage og ejede den til sin død i 1807.
Fæsteforholdene:
Ovennævnte Michel Iversen har kort før år 1787 afgivet fæstet af Asbækhedegård og i stedet overtaget gården Gabs lidt længere vest på i Aulum sogn.
Den ny fæster af Asbækhedegård blev Anders Christensen, der blev født ca. 1758 som søn af Christen Nielsen, der boede i Tved, Aulum sogn (han døde 28. novemeber 1786 i Tved, Aulum sogn, 75 år gl.).
Anders Christensen blev gift 1º 2. maj 1779 i Aulum Kirke med Kirsten Pedersdatter, der blev født 1757 i Spegbjerg, Aulum sogn, døbt 24. juli, som datter af gårdmand i Spegbjerg, Peder Jakobsen og hustru Anne Marie Jensdatter.
Kirsten Pedersdatter døde i barselsseng den 3. december 1786 i Asbækhedegård, og blev begravet 10. december sammen med et dødfødt barn.
Han blev gift 2º 1786/87 (vielser mangler i Aulum kirkebog 1781-91) med Mette Margrethe Larsdatter, der blev født 1759 i Rotviggård i Skjærk i Aulum sogn, og døbt 6. maj, som datter af Lars Rottervig og ukendt hustru.
Anders Christensen flyttede efter faderens død 1787 tilbage til sit fødehjem og overtog fæstet af dette. Her boede han ved folketællingen 1801 sammen med sin hustru.
Fæstet af Asbækhedegård blev overtaget af Jens Lauridsen fra Ørre , der 1. juni 1792 blev gift i Ørre Kirke med Anne Marie Michelsdatter, der er født 1757 i Over Simmelkjær, Ørre sogn, døbt 23. oktober, som datter af gårdmand i Over Simmelkjær Mikkel Jensen og ukendt hustru. Anne Marie Michelsdatter døde den 26. april 1800 i Asbækhedegård, Aulum sogn, og blev begravet 3. maj, 43 år gl.
Jens Lauridsen giftede sig 2º 9. november 1800 i Ørre Kirke med enken Anne Jensdatter fra Staunvig i Ørre sogn. Ved vielsen flyttede Jens Lauridsen fra Asbækhedegård til Staunvig.
9. april 1798 – 15. maj 1800, Peter Christian Petersen og Søren Borch
De to nye ejere af Lergrav Hovedgård købte formodentlig gården for at tjene penge på udstykning af gården. Efter Stavnsbåndets ophævelse 1788 var en række, især mindre herregårde, blevet købt af såkaldte godsslagte-re. Disse personer søgte om tilladelse til at bortsælge fæstegårdene og i nogle tilfælde om at udstykke selve hovedgårdsjorden, der normalt var privilegeret med skattefrihed.
Den 11. juli 1798 fik de kongelig tilladelse til at udstykke Lergrav og i de næste par år blev stort set alt fæstegods bortsolgt, herunder Asbækhedegård. Af selve hovedgårdsjorden blev ca. halvdelen udstykket og frasolgt, så det har været en noget reduceret herregård Christen Conradsen Lundsgaard købte tilbage i 1800.
Efter Jens Lauridsens afrejse i 1800 kom en ny fæster i Asbækhedegård ved navn Niels Pedersen. Det var ham der senere købte Asbækhedegård til selveje (se videre herom nedenfor).
Peter Christian Petersen blev født ca. 1750, formodentlig i Flensburg, men hans herkomst er ukendt.
Han blev gift 9. september 1775 i "huset" i Vejle (Vejle Sanct Nikolaj kirkebog) med Christiane Eleonora Rasmusdatter Fog, der blev født ca. 1747, formodentlig som datter af sognepræst i Stenstrup og Lunde sogne på Fyn, Rasmus Davidsen Fog og hustru Maren Bjørn Hansdatter Allerup (der i øvrigt var født i Varde). Dette ægtepar var stamforældre til slægten Mourier-Petersen.
Peter Christian Petersen var landvæsens- og sandflugtkommisær samt kammerråd og boede i gården Skjernbro, hvor ejeren havde opsyn med broen over Skjern Å.
Christiane Eleonora Rasmusdatter Fog døde 1810 i Skjernbro, Skjern sogn, og blev begravet 5. marts. Efter hustruens død flyttede enkemanden ind til Skjern by, og her døde han den 17. juni 1821 og blev begravet 26. juni.
Søren Borch blev født 20. juni 1752 i Ringkøbing, døbt 23. juni, som søn af Hans Jensen Borch og hustru Usie Sørensdatter Klemme.
Han blev gift omkr. 1777 med Kirstine Marie Ølgaard, der blev født 1756 i Varde, døbt 19. september, som datter af købmand i Varde Niels Sørensen Ølgaard og hustru Karen Pedersdatter Stephansen.
Søren Borch var byfoged i Ringkøbing Købstad samt herredsfoged i Ulfborg-Hind herreder. Han døde 1810 i Ringkøbing og blev begravet 10. marts.
Enken Kirstine Marie Ølgaards død er ikke fundet, men hun døde efter manden.
15. maj 1800 – 19. juni 1806, Niels Pedersen (Sold)
Han købte Asbækhedegård til selveje ved skøde dateret den 15. maj 1800 og udstedt af ejerne af Lergrav Hovedgård, tinglyst den 15. november 1800. Købet omfattede følgende:
| Asbækhedegård | med hartkorn | 4 tdr. 6 skp. 1 fkr. 1 alb. |
Niels Pedersen havde været den hidtidige fæster af Asbækhedegård under Lergrav Hovedgård. Fæsteforholdet var begyndt samme år, som han købte gården. Da de to ejere af Lergrav ville frasælge alle fæstegårde, benyttede Niels Pedersen lejligheden til at købe til selveje.
Niels Pedersen blev født ca. 1737, formodentlig som søn af Peder Jacobsen i Spegbjerg, Aulum sogn, og hans første hustru af ukendt navn.
Han blev gift 4. juli 1771 i Aulum Kirke med Maren Jensdatter, der blev født ca. 1739. Ved vielsen betegnes hun med tilnavnet Solgaard, og er formodentlig født i denne gård.
Figur 78: Asbækhedegård 15. maj 1800 – 24. december 1852
Niels Pedersen og hustrus dødsfald er ikke fundet i Aulum kirkebog, men det må formodes, at de er døde før 1815. Efter salget af Asbækhedegård i 1806 er de formodentlig gået på aftægt ved den nye ejer.
19. juni 1806 – 18. september 1820, Peder Nielsen
Han købte Asbækhedegård af den forrige ejer ved skøde dateret den 19. juni 1806 og tinglyst den 19. december 1807. Købet omfattede følgende:
| Asbækhedegård | med hartkorn | 4 tdr. 6 skp. 1 fkr. 1 alb. |
Peder Nielsen blev født 1754 i Gammelmølle i Ørre sogn, døbt 29. december, som søn af gårdmand i Gammelmølle Niels Pedersen og hustru Maren Nielsdatter.
Han blev gift 24. oktober 1783 i Ørre Kirke med Mette Jensdatter, der blev født 1755 i Tjagvad, Vinding sogn (Vinding kirkebog mangler fødte 1754-1758), som datter af gårdmand i Tjagvad Jens Jacobsen og Anne Christensdatter.
Ved vielsen 1783 i Ørre Kirke blev Mette Jensdatter betegnet som enke i Foldager, Ørre sogn. Peder Nielsen og Mette Jensdatter drev fra vielsen og til 1806 Foldager, hvorefter de flyttede til Asbækhedegård og drev denne, indtil sønnen tog over i 1820.
Forbindelse fra Foldager i Ørre sogn til Asbækhedegård i Aulum sogn:
Mette Jensdatter havde tidligere været gift med enkemanden Anders Poulsen i Foldager og ved en nærmere undersøgelse viste det sig, at Foldager havde været rammen om en kæderække af vielser fra ca. 1715 til 1783. Rækken begyndte med:
Mads Sørensen, der formodentlig har drevet Foldager fra begyndelsen af 1700-tallet, blev ca. 1715 gift 1º med Maren Lauridsdatter. Herkomsten er for begges vedkommende ukendte. Maren Lauridsdatter døde i august 1748, før Ørre kirkebog begynder. Hendes skifte findes imidlertid i Sindinggård gods skifteprotokol under datoen 25. september 1748, hvor den ældste søn er 30 år gammel.
Mads Sørensen blev gift 2º 15. december 1748 i Ørre Kirke med Kirsten Jacobsdatter, der er en søster til Peder Jacobsen i Spegbjerg i Aulum sogn. Hun er således faster til den forrige ejer af Asbækhedegård, og det er muligvis her, man skal se forbindelsen til, at nærværende ejer Peder Nielsen overtog Asbækhedegård.
Mads Sørensen i Foldager døde i november 1758 (Ørre kirkebog mangler indførsler fra efteråret 1758 til begyndelsen af 1760). For ham findes imidlertid også et skifte, afholdt 8. december 1758, i Sindinggård gods skifteprotokol.
Enken Kirsten Jacobsdatter blev gift 2º den 30. januar 1761 i Ørre Kirke med Anders Poulsen af Visgård i Sinding sogn. Han flyttede ind i Foldager og drev denne indtil sin død. Han blev født ca. 1738 i Visgård, Sinding sogn, som søn af gårdmand i Visgård, Poul Jensen og Anne Margrethe Andersdatter.
Kirsten Jacobsdatter døde 24. januar 1778 i Foldager, Ørre sogn, og blev begravet 2. februar.
Anders Poulsen giftede sig 2º den 2. juli 1778 i Vinding Kirke med Mette Jensdatter fra Tjagvad i Vinding sogn (se ovf.). Anders Poulsen døde allerede 27. juli 1783 i Foldager, Ørre sogn, og blev begravet 3. juli, 46 år gl.
Enken i Foldager Mette Jensdatter giftede sig 2º med Peder Nielsen (se ovf.)
Peder Nielsen døde som aftægtsmand 16. december 1829 i Asbækhedegård, Aulum sogn, og blev begravet 26. december. Hans enke, Mette Jensdatter døde 20. januar 1844 i Asbækhedegård, hvor hun var på aftægt, og blev begravet 28. januar i den høje alder af 88 år. Hun sad faktisk på aftægt hos de to næste ejere af Asbækhedegård.
18. september 1820 – 7. oktober 1828, Anders Pedersen
Han købte Asbækhedegård af sin far ved skøde dateret den 18. september 1820 og først tinglyst den 31. december 1823. Købet omfattede følgende:
| Asbækhedegård | med hartkorn | 4 tdr. 6 skp. 1 fkr. 1 alb. |
Dette pantebrev skulle senere blive Anders Pedersens skæbne med hensyn til hans ejendomsret til Asbækhedegård.
Anders Pedersen blev født den 14. november 1788 i Foldager, Ørre sogn, og døbt 4. januar 1789, som søn af gårdmand i Foldager, senere i Asbækhedegård, Peder Nielsen og hustru Mette Jensdatter.
Han blev gift 10. oktober 1824 i Aulum Kirke med Kirsten Christensdatter, der blev født 1789 i Aulumgård, Aulum sogn, døbt 30. april, som datter af gårdmand i Aulumgård Christen Pedersen Skautrup og hustru Kirsten Nielsdatter.
Pantebrevet til Den almindelige Enkekasse var siden udstedelsen i 1800 ikke blevet afdraget, hvilket var ganske normalt dengang (de blev som regel krævet indfriet på én gang), hvorimod renterne skulle betales ved terminerne. Anders Pedersen havde tilsyneladende undladt at betale renterne, måske på grund af de svære tider for landbruget efter Statsbankerotten 1813.
I 1826 blev gården begæret til tvangsauktion af Den almindelig Enkekasse. Auktionen blev afholdt i alt 4 gange, med 1. auktion den 3. juni 1826 og sidste og 4. auktion den 21. juli 1826. Højestbydende var sognefoged Peder Andersen med et bud på 56 rbdl. sølv samt omkostninger.
Sognefoged Peder Andersen boede i Varhede i Aulum sogn og lod Anders Pedersen beholde driften af Asbækhedegård som en slags fæstebonde eller forpagter. Ved folketællingen i 1834, altså efter tvangsauktionen, boede familien som sagt stadig på Asbækhedegård:
| Navn | Alder | Civilstand | Stilling i husstanden |
| Anders Pedersen | 46 | Gift | Gaardmand |
| Kirsten Christensdatter | 46 | Gift | Hans Kone |
| Peder Andersen | 8 | Ugift | deres Børn |
| Christen Andersen | 6 | Ugift | deres Børn |
| Anders Andersen | 2 | Ugift | deres Børn |
| Mette Jensdatter | 78 | Enke | Husfaderens Moder, der forsørges af ham |
| Christian August Smidt Andersen | 22 | Ugift | Tjenestefolk |
| Mette Cathrine Iversdatter | 22 | Ugift | Tjenestefolk |
Nu var der jo trods alt råd til at holde 2 tjenestefolk, så der må være kommet mere velstand til familien.
Kirsten Christensdatter døde den 20. april 1839 i Asbækhedegård, Aulum sogn, og blev begravet 28. april.
Anders Pedersen giftede sig 2º den 18. oktober 1839 i Aulum Kirke med Elisabeth Andersdatter, der var enke efter gårdmand Christen Larsen i Øster Troelstrup (se under denne gård). Elisabeth Andersdatter blev født 1796 i Revning, Vinding sogn, og døbt den 13. december, som (tvilling)datter af gårdmand i Revning Anders Jensen og hustru Abelone Clemendsdatter.
Ved denne vielse blev han ejer af Øster Troelstrup, der lå som nabogård til Asbækhedegård.
I 1846 var familien tilsyneladende langt bedre stillet økonomisk set, idet han var i stand til at købe Asbækhedegård tilbage igen (se nedenfor).
7. oktober 1828 – 17. oktober 1846, Peder Andersen
Han købte Asbækhedegård på tvangsauktion den 21. juli 1826, men skødet blev først udstedt den 7. oktober 1828 og tinglyst den 25. september 1830. Købet omfattede følgende:
| Asbækhedegård | med hartkorn | 4 tdr. 6 skp. 1 fkr. 1 alb. |
Peder Andersen, der også var sognefoged, var gårdmand i Nørgård i Varhede, Aulum sogn, og lod derfor Anders Pedersen fortsætte med at drive Asbækhedegård.
Peder Andersen blev født 1777 i Jersild, Aulum sogn, hjemmedøbt den 11. marts og fremstillet i kirken 4. maj, som søn af fæstebonde i Jersild, senere i Varhede, Anders Svenningsen og hustru Kirsten Larsdatter.
Han blev gift 8. november 1808 i Aulum Kirke med Karen Laugesdatter, der blev født 1779 i Jersild, Aulum sogn, og døbt 15. august, som datter af fæstebonde i Jersild Lauge Hansen og hustru Maren Sørensdatter.
Han drev Nørgård i Varhede til omkring 1853, hvor sønnen Lauge Pedersen overtog den, og faderen gik derefter på aftægt ved ham.
I hans ejertid blev den ny matrikel 1844 indført og Asbækhedegård fik matrikel nr. 2. Hartkornet blev ændret med følgende:
| Asbækhedegård | Den gl. matrikel med hartkorn (1688) | 4 tdr. 6 skp. 1 fkr. 1 alb. |
| Matr. nr. 2 | Den ny matrikel med hartkorn (1844) | 2 tdr. 3 skp. 3 fkr. 2½ alb. |
Karen Laugesdatter døde 4. oktober 1840 i Varhede, Aulum sogn, og blev begravet 11. oktober, 60 år gl.
Enkemanden Peder Andersen døde først 27. maj 1872 i Varhede, Aulum sogn, og blev begravet 3. juni, i den meget høje alder af 95 år.
17. oktober 1846 – 7. juni 1854, Anders Pedersen
Han kunne 1846 købe Asbækhedegård tilbage fra Peder Andersen, der jo havde overtaget gården på tvangsauktionen i 1826. I mellemtiden var Anders Pedersen jo blevet ejer af nabogården Øster Troelstrup ved sit giftemål med Elisabeth Andersdatter. Samtidig havde han jo drevet Asbækhedegård, vel som forpagter, under forgængerens ejerskab.
Tilbagekøbet skete ved skøde dateret den 17. oktober 1846 og tinglyst samme dag. Købet omfattede følgende (under Asbækhede ejerlav):
| Asbækhedegård | Med hartkorn efter gl. matrikel | 4 tdr. 6 skp. 1 fkr. 1 alb. |
| Matr. nr. 2 | Med hartkorn efter ny matrikel | 2 tdr. 3 skp. 3 fkr. 2½ alb. |
Købesummen var aftalt til 800 rdl., altså det samme beløb som han gav for den samme gård i 1820.
Ved denne handel nævnes han med tilnavnet Foldager, efter gården i Ørre sogn, hvilket selvfølgelig skyldes, at han er født der. Men det var også for at skelne ham fra to andre Anders Pedersen'er, der boede i henholdsvis Varhede (søn af den forrige ejer af Asbækhedegård) og i Solgård.
Ved folketællingen i 1850 omfattede familien i Asbækhedegård følgende perner:
| Navn | Alder | Civilstand | Stilling i husstanden | Fødested |
| Anders Pedersen | 60 | Gift | Gaardmand, Husfader | Her i Sognet |
| Elisabeth Andersdatter | 50 | Gift | Hans Kone | Vinding |
| Christen Andersen | 22 | Ugift | deres Barn | Her i Sognet |
| Anders Andersen | 17 | Ugift | deres Barn | her i Sognet |
| Christen Christensen | 24 | Ugift | deres Barn | Her i Sognet |
| Mariane Christensdatter | 13 | Ugift | deres Barn | Her i Sognet |
| Mariane Jensdatter | 30 | Ugift | Tjenestepige | Her i Sognet |
| Mette Katrine Jensdatter | 37 | Ugift | Tjenestepige | Her i Sognet |
I årene efter 1850 har Anders Pedersen vel tænkt på sin kommende alderdom og sine to voksne sønner. I henhold til Indenrigsministeriets skrivelse af 24. december 1852 lod han Asbækhedegård udstykke i tre matrikler:
| 2a | med hartkorn | 1 tdr. 6 skp. 2 fkr. 2¼ alb. |
| 2b | med hartkorn | 0 tdr. 3 skp. 3 fkr. 2¾ alb. |
| 2c | med hartkorn | 0 tdr. 1 skp. 1 fkr. 0½ alb. |
| I alt | med hartkorn | 2 tdr. 3 skp. 3 fkr. 2½ alb. |
Figur 79: Asbækhedegård
24. december 1852 – 7. juni 1854
Imidlertid solgte han matrikel nr. 2b til sønnen Anders Andersen. Det skete ved skøde dateret den 3. november 1855 og tinglyst den 1. december 1855. Salget omfattede følgende (under Asbækhede ejerlav):
| 2b | med hartkorn | 0 tdr. 3 skp. 3 fkr. 2¾ alb. |
Anders Pedersen døde som aftægtmand den 6. april 1861 i Asbækhedegård, Aulum sogn, og blev begravet 13. april, 72 år gl. Enken Elisabeth Andersdatter døde ligeledes som aftægtskone den 12. september 1876 i Asbækhedegård og blev begravet 19. september.
7. juni 1852 – 1. april 1863, Peder Andersen
Han købte Asbækhedegård af faderen ved købekontrakt dateret den 17. oktober 1852, med henblik på den kommende udstykning af gården. Halvanden år efter udstedte faderen skødet til sønnen. Skødet var dateret 7. juni 1854 og blev tinglyst den 9. december 1854. Købet omfattede følgende matrikelnumre (under Asbækhede ejerlav):
| 2a | med hartkorn | 1 tdr. 6 skp. 2 fkr. 2¼ alb. |
| 2c | med hartkorn | 0 tdr. 1 skp. 1 fkr. 0½ alb. |
Figur 80: Asbækhedegård
7. juni 1854 – 24. juli 1854
Han blev gift 25. november 1847 i Aulum Kirke med Mette Kirstine Andersdatter, der blev født 1. maj 1824 i Tved, Aulum sogn, hjemmedøbt samme dag og fremstillet i kirken den 7. juni, som datter af gårdmand i Tved Anders Lauridsen og hustru Marianne Steffensdatter.
Inden han købte Asbækhedegård af faderen, ejede og drev han Foldagerhus i Ørre sogn.
Allerede samme år, han fik skødet på Asbækhedegård af sin far, solgte han imidlertid den sydvestlige del af jorden fra gården. Det skete ved skøde dateret den 24. juli 1854 og tinglyst den 9. december 1854, til Ole Jacobsen fra Ljørring. Salget omfattede følgende matrikelnummer (under Asbækhede ejerlav):
| 2c | med hartkorn | 0 tdr. 1 skp. 1 fkr. 0½ alb. |
Figur 81: Asbækhedegård
24. juli 1854 – 16. maj 1857
| 2a | med hartkorn | 1 tdr. 6 skp. 3 fkr. 2¼ alb. | (oprindeligt) |
| Udstykket med: | |||
| 2d | med hartkorn | 0 tdr. 4 skp. 1 fkr. 0¾ alb. | |
| Rest til 2a | med hartkorn | 1 tdr. 2 skp. 2 fkr. 1½ alb. |
Figur 82: Asbækhedegård
16. maj 1857 – 2. juli 1857
Matrikel nr. 2d blev solgt ved skøde dateret den 2. juli 1857 og tinglyst den 9. januar 1858, til Søren Villadsen i Varhede. Salgssummen var aftalt til 2.000 rdl. (se figur 83).
Figur 83: Asbækhedegård
2. juli 1857 – 21. november 1877
Ved folketællingen i 1860 var der følgende medlemmer i familien på Asbækhedegård:
| Navn | Alder | Civilstand | Stilling i husstanden | Fødested |
| Peder Andersen | 35 | Gift | Gaardmand, Husfader | Her i Sognet |
| Mette Kirstine Andersdatter | 36 | Gift | Hans Kone | Her i Sognet |
| Kirsten Pedersen | 12 | Ugift | deres Børn | Ørre Sogn |
| Mariane Pedersen | 111 | Ugift | deres Børn | her i Sognet |
| Anders Asbækhede Andersen | 10 | Ugift | deres Børn | Ørre Sogn |
| Mette Pedersen | 8 | Ugift | deres Børn | Her i Sognet |
| Lise Pedersen | 6 | Ugift | deres Børn | Her i Sognet |
| Karen Vognstrup Pedersen | 5 | Ugift | deres Børn | Her i Sognet |
| Johanne Pedersen | 1 | Ugift | deres Børn | Her i Sognet |
| Christen Christensen | 26 | Ugift | Huusfaderens Halvbroder, der af ham forsørges | Her i Sognet |
| Mathias Johannesen | 28 | Ugift | Tjenestekarl | Nøvling Sogn |
Efter kun 9 års ejerskab valgte han at sælge Asbækhedegård, hvilket skete ved et mageskifte med en landmand fra Tulstrup i Ikast sogn.
Peder Andersen med familie flyttede til Lassesgård i Tulstrup, Ikast sogn, og drev denne gård i nogle år. Ved folketællingen både 1870 og 1880 findes de i Tulstrup, Ikast sogn. På et tidspunkt i alderdommen er de flyttet til Herning, hvor Peder Andersen døde den 26. februar 1915 i Bredgade 52, og blev begravet 5. marts, i en alder af 89 år. Mette Kirstine Andersdatter døde før manden, men det er ikke lykkedes at finde hvor og hvornår.
1. april 1863 – 4. juli 1871, Niels Thygesen
Næste ejer af Asbækhedegård mageskiftede sin gård i Tulstrup i Ikast med den forrige ejer.
Han købte gården ved mageskifteskøde dateret den 21. juni 1863 og tinglyst 4. juli 1863. Købet omfattede følgende matrikelnummer (under Asbækhede ejerlav):
| 2a | med hartkorn | 1 tdr. 2 skp. 2 fkr. 1½ alb. |
Niels Thygesen blev født 20. juli 1824 i Gammelsogn på Holmsland, hjemmedøbt samme dag og fremstillet i kirken den 22. august, som søn af gårdmand i Gammelsogn Thyge Nielsen og hustru Malene Christensdatter.
Han blev gift 23. maj 1854 i Ikast Kirke med Bodil Marie Christensdatter, der blev født 9. april 1827 i Over Feldborg, Haderup sogn, hjemmedøbt den 12. april og fremstillet i kirken 23. september, som datter af gårdmand i Over feldborg Christen Christensen og hustru Ane Mikkelsdatter.
Bodil Marie Christensdatter var blevet gift 1º 3. oktober 1845 i Haderup Kirke med Niels Christensen Nedergaard, der blev født 24. oktober 1816 i Stubkjær, Bording, hjemmedøbt samme dag og fremstillet i kirken den 1. december, som søn af gårdmand i Stubkjær Christen Nielsen og hustru Ane Andersdatter.
Han døde den 23. september 1853 i Lassesgård i Tulstrup, Ikast sogn, begravet den 30. september.
Bodil Marie Christensdatter døde 21. december 1869 i Asbækhedegård, Aulum sogn, og blev begravet 29. december.
Ved folketællingen 1870 boede der følgende personer i Asbækhede:
| Navn | Alder | Civilstand | Stilling i husstanden | Fødested |
| Niels Thygesen | 45 | Enkemand | Husfader, Jordbruger | Gammelsogn |
| Christian Nielsen | 19 | Ugift | Barn | Ikast Sogn |
| Ane Marie Nielsen | 12 | Ugift | Pigebarn | Ikast Sogn |
| Niels Thøger Nielsen | 10 | Ugift | Drengebarn | Ikast Sogn |
| Ane Malene Nielsen | 8 | Ugift | Pigebarn | Ikast Sogn |
Året efter mageskiftede han Asbækhedegård med en gård i Thorning sogn ved Kjellerup. Om Niels Thygesen er flyttet til Thorning, eller hvad der er sket med ham, vides ikke.
4. juli 1871 – 29. august 1894, Anders Peter Nielsen
Han købte Asbækhedegård ved mageskifte og i henhold til skøde dateret den af 4. juli 1871, tinglyst 5. august 1871. Købet omfattede følgende matrikelnummer (under Asbækhede ejerlav):
| 2a | med hartkorn | 1 tdr. 2 skp. 2 fkr. 1½ alb. |
Anders Peter Nielsen blev født 18. marts 1840 i Bøglund, Karup sogn, døbt 20. april, som søn af gårdmand i Bøglund Niels Jensen og hustru Birthe Kirstine Christensdatter.
Han blev gift 13. november 1868 i Ørre Kirke med Ane Johanne Lauridsen, der blev født 18. december 1844 i Neder Simmelkjær, Ørre sogn, hjemmedøbt 2. januar 1845 og fremstillet i kirken 23. marts, som datter af gårdmand i Neder Simmelkjær Laurids Christensen og hustru Ellen Sandgaard.
Inden købet af Asbækhedegård havde han drevet en gård i Thorning sogn fra deres vielse i 1868 til 1871, hvor han så byttede med forrige ejer.
Efter nogle års ejerskab udstykkede han Asbækhedegård i flere matrikelnumre i henhold til Indenrigsministeriets skrivelse af 21. november 1877 (under Asbækhede ejerlav):
| 2a | med hartkorn | 1 tdr. 2 skp. 2 fkr. 1½ alb. | (oprindeligt) |
| Udstykket med: | |||
| 2e | med hartkorn | 0 tdr. 0 skp. 1 fkr. 0¾ alb. | |
| 2f | med hartkorn | 0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 2¼ alb. | |
| Rest til 2a | med hartkorn | 1 tdr. 1 skp. 0 fkr. 1½ alb. |
Figur 84: Asbækhedegård
21. november 1877 – 16. november 1878
Han solgte så ved skøde dateret den 16. december 1878 og tinglyst den 1. april 1882, matrikel nr. 2e Asbækhede til Christen Andreas Jensen. Salgssummen var aftalt til 600 kr. (se figur 85).
Matrikel nr. 2e var det første matrikelnummer i en række, som Christen Andreas Jensen købte. De dannede grundlag for hans gård Vestergård i ejerlavet Asbækhede (og senere i Øster Troelstrup). Se videre under denne gård.
Figur 85: Asbækhedegård
16. december 1878 – 21. marts 1882
Ved folketællingen i 1880 bestod familien i Asbækhedegård af følgende personer:
| Navn | Alder | Civilstand | Stilling i husstanden | Fødested |
| Anders Peder Nielsen | 39 | Gift | Husfader, Jordbruger | Karup |
| Ane Johanne Lauridsen | 35 | Gift | Hans Hustru | Ørre |
| Nielsine Birgitte Nielsen | 10 | Ugift | Deres Børn | Thorning Sogn |
| Niels Peter Nielsen | 9 | Ugift | Deres Børn | Ikast Sogn |
| Ellen Marie Nielsen | 6 | Ugift | Deres Børn | Thorning Sogn |
| Laura Nielsen | 5 | Ugift | Deres Børn | Aulum Sogn |
| Birgitte Nielsen | 3 | Ugift | Deres Børn | Aulum Sogn |
| Kirstine Nielsen | 1 | Ugift | Deres Børn | Aulum Sogn |
| Lars Peter Pedersen | 18 | Ugift | Tyende | Aulum Sogn |
Fire år efter igen solgte han det andet udstykkede jord, matrikel nr. 2f Asbækhede. Det blev solgt ved skøde dateret den 21. marts 1882 og tinglyst 15. april 1882, til Niels Gunderup Jensen. Salgssum var aftalt til 1.500 kr. (se figur 86).
Matrikel nr. 2f Asbækhede danne grundlag for gården Søndergård i ejerlavet Asbækhede. Se nærmere under denne gård.
Figur 86: Asbækhedegård
21. marts 1882 - 7. november 1894
29. august 1894 – 16. maj 1896, Christen Langbo Jensen
Han købte Asbækhedegård ved skøde dateret den 29. august 1894 og tinglyst den 1. september 1894. Købet omfattede følgende matrikelnummer (under Asbækhede ejerlav):
| 2a | med hartkorn | 1 tdr. 1 skp. 0 fkr. 1½ alb. |
Allerede samme år, han købte Asbækhedegård, udstykkede han en del af dens jorder til frasalg. Det skete I henhold til Indenrigsministeriets skrivelse af 7. november 1894:
| 2a | med hartkorn | 1 tdr. 1 skp. 0 fkr. 1½ alb. | (oprindeligt) |
| Udstykket med: | |||
| 2g | med hartkorn | 0 tdr. 1 skp. 0 fkr. 1½ alb. | |
| Rest til 2a | med hartkorn | 1 tdr. 0 skp. 0 fkr. 0 alb. |
Figur 87: Asbækhedegård
7. november 1894 - 15. januar 1895
Niels Gunderup Jensen ejede i forvejen matrikel nr. 2f Asbækhede, gården Søndergård, og kunne herved føje endnu et stykke jord til. Se videre under denne gård.
Beskrivelsen af gården Asbækhedegård, matrikel nr. 2a, stopper her, da det jord, der i dag hører under Stentoft, var en del af de frastykkede jorder, herunder matrikel nr. 2g.