Mette Kathrine BILLESKOV og Kristian LAURITSENs hjemmeside




Dronning Margrethe II.s forslægt - Tolvte generation



12. GENERATION – TIP8-OLDEFORÆLDRE I (ane nr. 2048 til ane nr. 2303)


Christian X. Konge til Danmark's forfædre (ane nr. 2048-2559):


Ane nr. 2048

Alexander Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg 1622-1627

Født 20. januar 1573 på Sønderborg Slot, død 13. maj 1627 samme sted.
Opholdt sig i ungdomsårene ved kurfyrsten af Brandenburgs hof i Berlin. Hans far var stærk imod hans vielse, på grund af hertugdømmet Sønderborgs store gæld, der ikke tillod underhold til yderligere personer. Da han alligevel fik gennemført vielsen og blev tildelt en apanage, var kravet, at parret bosatte sig udenfor hertugdømmet. For hustruens store medgift erhvervede han godset Beck ved Minden i Vestfalen, som han købte af brødrene Friedrich og Eggebrecht von Quernheim.
Efter faderens død 1622 arvede han hovedlodden af hertugdømmet Sønderborg (tysk: Sonderburg), der bestod af Sønderborg by og slot, Sønderborg Ladegård samt gårdene Rønhave, Gammelgård og Kegnes på Als samt Sandbjerg Gods i Sundeved. Senere kunne han, fra en tidlig afdød broder, tilføje gården Rumohrsgård på Als. Hertugdømmet var dog belastet af en betydelig gæld og han havde svært ved at opretholde et passende hof på Sønderborg Slot.
I sit testamente, udfærdiget dagen før hans død, indførte han Førstefødselsretten og bestemte derfor at sønnen Johann Christian alene skulle arve hertugdømmet, forblive ugift og sørge for underhold til enken, og forsøge at afbetale gælden. Hans historiske betydning er først og fremmest, at han er stamfader til alle senere sønderborgske hertuger, ofte delt i mange forskellige linier.
Gift 26. november 1604 i Oldenburg med sit næstsøskendebarn (farmors søsters datterdatter):
Ane nr. 2049

Dorothea Gräfin von Schwarzburg-Sondershausen

Født 23. august 1579 i Sondershausen, død 5. juli 1639 på Gammelgård gods på Als.
Da sønnen ved sin regeringstiltrædelse 1627 drog på dannelsesrejse, overtog hun regentskabet i hertugdømmet, men overlod ved hans hjemkomst 1633 igen regeringen til ham.
(Parret forekommer i alt 13 gange:
i 12. generation også som nr. 2052-53, nr. 2072-73, nr. 2076-77.
i 13. generation som nr. 13220-21, nr. 13240-41, nr. 13244-45, nr. 14084-85, nr. 14104-05, nr. 14108-09, nr. 15620-21, nr. 15640-41 og nr. 15644-45).
BLSH8, side 17. DBL1, side 236. DS1, tavle 86. DS1.3, tavle 282. SLE.

Ane nr. 2050

Wilhelm Ludwig Graf von Nassau-Saarbrücken in Saarbrücken und Ottweiler 1629-1640

Født 18. december 1590 i Ottweiler, død 22. august 1640 i Metz.
Regerede de to første år grevskaberne Ottweiler, Saarbrücken, Wiesbaden og Idstein i fællesskab med sine brødre, men delte 1629 besiddelserne med dem, hvorved han fik Saarbrücken og Ottweiler, trådte kort efter i svensk tjeneste. Senere i Trediveårskrigen tjente han som officer under den berygtede Bernhard Herzog von Sachsen-Weimer, der først var hærfører for Den protestantiske Union, senere i fransk tjeneste mod det katolske Tyskland. Wilhelm Ludwig blev derfor ved freden i Prag 1635 udelukket og forjaget fra sine grevskaber, der blev givet til hertugen af Lothringen, greven med familie flygtede til Metz.
1630 lod han på slottet i Saarbrücken maleren Henrich Dors udfærdige en malet stamtavle med 923 våbenskjolde over alle slægtens linier. Maleren havde svært ved at få sin betaling og i maj 1631 lod han greven rykke for betaling, idet han havde "ubetalte regninger for farve".
Gift 27. august 1615 i Saarbrücken med:
Ane nr. 2051

Anna Amalia Markgräfin von Baden-Durlach

Født 9. juli 1595, død 18. november 1651 i Saarbrücken.
(Parret forekommer i alt 24 gange:
I 12. generation også som nr. 2074-75 og nr. 2208-09.
I 13. generation som nr. 4808-09, nr. 4984-85, nr. 5048-49, nr. 5304-05, nr. 5816-17, nr. 6136-37, nr. 6344-45, nr. 6472-73, nr. 6484-85, nr. 6488-89, nr. 6904-05, nr. 6968-69, nr. 7096-97, nr. 7736-37, nr. 7864-65, nr. 8056-57 og nr. 8120-21.
I 14. generation som nr. 13242-43, nr. 14106-07, nr. 15642-43 og nr. 15926-27).
AT12, tavle 415. DS1, tavle 111. DS1.1, tavle 65. HDN. NAS, side 34.

Ane nr. 2052

Alexander Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg

og
Ane nr. 2053

Dorothea Gräfin von Schwarzburg-Sondershausen

(Parret er identisk med nr. 2048-49).

Ane nr. 2054

Philipp Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg 1622-1663

Født 15. marts 1584 på Sønderborg Slot, død 27. september 1663 på Schloss Glücksburg.
Blev 1600 immatrikuleret på universitet i Tübingen og rejste efter studietiden i bl.a. Italien. Ved faderens død 1622 blev det lille hertugdømme Sønderborg delt og han arvede Glücksborg Slot med en række godser og gårde i Sundeved og Angel. Han udvidede i de følgende år besiddelserne med flere gårde, bl.a. besiddelser på Ærø. 1648 købte han Gråsten Slot og godset Fiskbæk af Hans Ahlefeldt, men solgte det 1662 til storkansleren Frederik Greve Ahlefeldt. Han var en bondeplager og lå også bestandig i strid med sine brødre hertug Alexander i Sønderborg og hertug Friedrich i Nordborg. Skænkede 1634 en smuk prædikestol til Ærøskøbing Kirke og en grund til Ærøskøbing by til opførelse af et nyt rådhus.
Gift 23. maj 1624 på Schloss Neuhaus ved Boizenburg i Lauenburg med sit næstsøskendebarn (farmors broders sønnedatter):
Ane nr. 2055

Sophie Hedwig Herzogin von Sachsen-Lauenburg

Født 24. maj 1601 Lauenburg, død 1. februar 1660 på Schloss Glücksburg.
(Parret forekommer i alt 20 gange:
I 12. generation også som nr. 2078-79, nr. 2126-27, nr. 2154-55, nr. 2188-89, nr. 2250-51, nr. 2866-67 og nr. 3986-87.
I 13. generation som nr. 5234-35, nr. 6058-59, nr. 6546-47, nr. 6826-27, nr. 7154-55 og nr. 7922-23.
I 14. generation som nr. 13234-35, nr. 13246-47, nr. 14098-99, nr. 14110-11, nr. 15634-35 og nr. 15646-47).
AT22, tavle 31. DBL18, side 312. DS1, tavle 91. DS1,3, tavle 282.

Ane nr. 2056

Wilhelm V. der Beständige Landgraf von Hessen-Kassel 1627-1637

Født 13. februar 1602 i Kassel, død 21. september/1. oktober 1637 i Leer, Ostfriesland.
På faderens vegne sluttede han en hovedaftale med de yngre linier Hessen-Darmstadt og Hessen-Marburg, hvor sidstnævnte anerkendtes som selvstændig. Han var legemlig svag, men i sin regering en fast og viljestærk og udadvendt person. Var særdeles godt uddannet på det boglige område og udviste også militær dygtighed under Trediveårskrigen. Han var calvinist og foretog under Trediveårskrigen en ydmygende rejse til kejseren i Wien for at bede om nåde for sit land, men fik afslag og tilsluttede sig 1631, som den første tyske rigsfyrste, Sverige. Forjagede sammen med sin berømte hessiske øverstbefalende Peter Melander (Eppelmann) de kejserlige tropper fra Hessen-Kassel og erobrede større katolske områder fra kejseren, deltog 1633 i slaget ved Oldendorf mellem Sverige og de kejserlige (katolske) tropper. 1634 i forbund med Frankrig (der deltog i Trediveårskrigen på protestanternes side) og blev fransk generalløjtnant og feltmarskal. Efter Prag-freden 1635, der udelukkede de calvinistiske fyrster, lyst i rigets agt, men kæmpede med en vist held videre sammen med Frankrig mod kejseren. Krigslykken vendte imidlertid i løbet af 1636 og 1637 i hvilken tidsrum Hessen-Kassel fik nedbrændt 18 byer, 48 herresæder og 300 landsbyer, hvorefter han sammen med resterne af sin hær forlod landet og slog sig ned i Leer i Ostfrieland, hvor han døde syg og nedbrudt og i stor elendighed. Efter hans død opstod et rygte om, at han var forgiftet, iværksat af kejseren.
Gift 21. november 1619 i Kassel med:
Ane nr. 2057

Amalia Elisabeth Gräfin von Hanau-Münzenberg

Født 29. januar 1602 i Hanau, død 8. august 1651 i Kassel.
Efter mandens død flygtede hun til Ne-derlandene, hvor hun opholdt sig i to år og boede tre forskellige steder. 1639 fik hun imidlertid afsluttet nye forsvarsforbund, først med Frankrig og senere med Braunschweig-Lüneburg og ved fælles militær hjælp kunne hun 1640 igen holde sit indtog i hovedstaden Kassel. Hun var en handlekraftig og dygtig regentinde og formynder for sin mindreårige søn Wilhelm VI., og regerede landet på trods af den kejserlige rigets agt, og førte, med store ødelæggelser til følge, flere krigstogter, bl.a. 1645-1648 mod det katolske Hessen-Darmstadt og erobrede flere områder tilbage, givet til Hessen-Darmstadt i 1636. Ved Den vestfalske Fred 1648 anerkendtes hendes erobringer og sammen med kurfyrsten af Brandenburg fik hun anerkendt en ligestilling af Calvinismen. Hun efterlod et velordnet land til sin søn og var en meget elsket landsmoder, der støttede kunst og videnskab. På sine ældre dage fordy-bede hun sig i religiøse forhold. Fra april 1637 til sin død i august 1651 skrev hun en række personlige endnu bevarede og nu udgivne breve til sine børn og øvrige familie og på dette felt har hun måske dannet forbillede for datterdatteren Liselotte von der Pfalz, der fra sit ægteskab i den franske kongefamilie skrev over 90.000 brev hjem til familien i Tyskland.
(Parret forekommer 14 gange:
I 12. generation også som nr. 2112-13, nr. 2176-77, nr. 2968-69 og nr. 3352-53.
I 13. generation som nr. 4292-93, nr. 4484-85, nr. 4872-73, nr. 6440-41 og nr. 7344-45.
I 14. generation som nr. 12100-01, nr. 12184-85, nr. 13636-37 og 13720-21).
AT12, tavle 383. DS1, tavle 99. DS1.2, tavle 241. FHK. GLH, side 253-58.

Ane nr. 2058

Georg Wilhelm Kurfürst von Brandenburg 1620-1640, Herzog von Preussen 1618-1640

Født 3. november 1595 Berlin, død 1. december 1640 i Königsberg, hvor han ligger begravet i domkirken.
1613-1614 statholder i hertugdømmet Kleve. Hans regeringstid var præget af Trediveårskrigen, og som regent var han uden større dygtighed og lyst og støttede sig meget til sin rådsdirektør, det senere østrigske kejserlige (katolske) rådgiver, Adam von Schwarzenberg, der i øvrigt var mistænkt for mere at pleje den katolske østrigske kejsers interesser end Brandenburgs. I krigens begyndelse forsøgte han først at holde sig neutral, men 1625 blev landet hærget af de kejserlige tropper under Wallenstein. Efter råd fra Schwarzenberg tilsluttede han sig 1627 kejseren, men oplevede kun at få landet delvis besat af Sverige, hvis konge Gustav Adolf i øvrigt var hans svoger. Da de kejserlige katolske hærstyrker igen vandt frem i det nordlige Tyskland, hvor bl.a. Magdeburg 1631 blev besat og afbrændt, brød han samme år alliancen med kejseren og gik i samarbejde med Sverige. 1635 tilsluttede han sig imidlertid Pragfreden, med det resultat, at landet igen blev besat og hærget af svenske tropper. Svenskernes hærgen ("Schweden-greuel") var så grusom, at den blev husket i mange årtier. Fra 1638 holdt han sig under det meste af Trediveårskrigen borte fra sit elendige og hærgede land og opholdt sig i Preussen, hvor tiden gik med jagt og fester.
Gift 24. juli 1616 i Heidelberg med:
Ane nr. 2059

Elisabeth Charlotte Prinzessin von der Pfalz

Født 7. november 1597 i Neumarkt, død 16. april 1660 i Crossen an der Oder (søster til nr. 2130 og moster til nr. 2262).
(Parret forekommer i alt 39 gange:
I 12. generation også som nr. nr. 2114-15, nr. 2118-19, nr. 2124-25, nr. 2178-79, nr. 2182-83, nr. 2188-89, nr. 2864-65, nr. 2970-71, nr. 3354-55 og nr. 3984-85.
I 13. generation som nr. 4294-95, nr. 4874-75, nr. 4896-97, nr. 4928-29, nr. 4992-93, nr. 5232-33, nr. 5248-49, nr. 5744-45, nr. 5760-61, nr. 6032-33, nr. 6442-43, nr. 6544-45, nr. 6800-01, nr. 6912-13, nr. 7152-53, nr. 7344-45, nr. 7680-81, nr. 7920-21 og nr. 8064-65.
I 14. generation som nr. 10480-81, nr. 12186-87, nr. 13104-05, nr. 13136-37, nr. 13722-23, nr. 14128-29, nr. 14320-21, nr. 15664-65 og nr. 15856-57).
AT11, tavle 305. BRG, side 301f. DS1, tavle 155. DS1.1, tavle 131. FDG, side 46-70. SDE7, side 396.

Ane nr. 2060

Albert Otto II. Graf zu Solms-Laubach 1610-1639, von Solms-Rödelheim und Assenheim 1635-1639

Født posthumt 20. juni 1610 i Laubach, død 6. september 1639 i Laubach af et skudsår, som han ved et uheld fik af sin kammertjener under en jagt i Gonterskircher Wald.
Var 1626 på en dannelsesrejse i Frankrig og overtog 2 år senere, da han som 18-årig blev erklæret myndig, den af faderen opnåede pengelen på 5000 gylden fra landgreven af Hessens rentekammer. 1627 blev hans søster Eleonore gift med Friedrich V. Markgraf von Baden-Durlach og de måtte underskrive et hårdt arveafkald, hvor hun til tid og evighed gav afkald på alle former for arveret til broderens besiddelser samtidig med at hun i sin enkestand blev sikret en række indtægter fra badensiske herskaber (bror til nr. 2225 og nr. 3643 samt brorsøn af nr. 2137, nr. 2232, og nr. 2851).
Gift 10. september 1631 i Laubach med:
Ane nr. 2061

Katharina Juliana Gräfin zu Hanau-Münzenberg

Født 17. marts 1604 i Steinau, død 28. december 1668 i Laubach (søster til nr. 2057).
(Parret forekommer i alt 2 gange:
I 13. generation som nr. 7348-49).
DS17, tavle 44. FL5, tavle 80. RSL, side 260.
(Katharina Juliana blev gift 2º 31. marts 1642 med Moritz Christian Graf zu Wied-Neuwied in Runkel (1620-1653), søn af Hermann II. Graf zu Wied-Neuwied in Runkel og Juliane Elisabeth Gräfin zu Solms-Lich).

Ane nr. 2062

Arnold Jobst Graf zu Bentheim 1606-1643 und Steinfurt 1632-1643

Født 4. april 1580, død 10. marts 1643 på slottet i Bentheim.
Efter hans regeringstiltrædelse udarbejdede de reformerte præster i grevskabet forslag til en ny kirkeordning, som han bekræftede 1613 med udnævnelse af et overkirkeråd til varetagelse af de kirkelige anliggende, ligesom der 1619 og 1624 blev fastsat endelige regler for gudtjenestens gennemførelse. Han havde under Trediveårskrigen katolske sympatier, men fastholdt dog calvinismen som religion i sit grevskab. De første år af krigen var rolige uden egentlig deltagelse på nogen måde, men 1623 kom den første berøring, idet protestantiske hærstyrker efter et tabt slag ved Stadtlohn drog hærgende gennem grevskabet til Nederlandene. I årene derefter oplevede grevskabet en lang række plyndringer, idet en række feltherrers tropper, på skift kejserlige og spanske, hessiske, svenske og lüneburgske tropper, drog gennem landet og alle krævede deres underhold. Forholdene var så elendige at mange udvandrede og faktisk affolkede dele af landet. Han indførte 1624 en skat på familier, der drog bort, og hvis familierne ikke kunne findes blev deres ejendom solgt. Midt i grevskabet lå borgen Lage, der indeholdt en spansk besætning (fra De spanske Nederlande = Belgien). Greven ville gerne af med denne besætning, og bad derfor Nederlandene (= Holland) om hjælp, hvilket resulterede i at borgen juli 1626 blev erobret og efter besætningens tilfangetagelse sprængt i luften. Arvede 1632 grevskabet Steinfurt fra en yngre bror. I årene 1630-1636 opstod hungernød, godt hjulpet på vej af misværkst 1630 og 1631 og af endnu stærkere plydringer fra forskellige styrker. 1636 udbrød der pest, hvor bl.a. byen Nordhorn led stærkt med 1000 døde indbyggere. Året efter besatte den svenske generalløjtnant Josias Rantzau (til Bothkamp, 1609-1650) landet med sine tropper og alene i Nordhorn nedbrændte 118 huse. Ved sin død 1643 efterlod greven selvsalgt et forarmet og udplyndret land (morbror til nr. 2149).
Gift 2. oktober 1608 i Büdingen med:
Ane nr. 2063

Anna Amalia Gräfin zu Ysenburg und Büdingen

Født 3. oktober 1591 i Birstein, død 16. november 1667 i Bentheim (brordatter af nr. 2691).
(Parret forekommer i alt 2 gange:
I 13. slægtled som nr. 7350-51).
AT3, tavle 4. DS4, tavle 2. DS17, tavle 62. GBG, side 31f. JCM, side 323ff.

Ane nr. 2064

Christoph Burggraf und Herr zu Dohna-Carwinden

Født 27. juni 1583 på Mohrungen (nuværende Morag i Polen), død 1. juli 1637 i Orange i Sydfrankrig.
Besøgte 1598-99 universitetet i Altdorf og opholdt sig indtil 1600 ved kurfyrst Friedrich IV. af Pfalz's hof i Heidelberg. Samme år tiltrådte han sammen med broderen Achatius en dannelsesrejse til Italien, der imidlertid blev afbrudt af faderens død 1601. Både ved universitetet i Altdorf samt ved hoffet i Heidelberg omgikkes han meget filosoffer og historikere. Den i 1601 afbrudte dannelsesrejse blev genoptaget 1604 sammen med broderen og de opholdt sig de næste 2 år i Frankrig, hvor han også lærte sproget. Efter hjemkomsten 1606 gik han i tjeneste hos Christian I. Fürst von Anhalt-Bernburg, der var statholder i Oberpfalz for kurfyrsten af Pfalz. Han fulgte fyrsten under dennes mange rejser til Frankrig og blev en skattet gæst ved det franske hof. I de følgende år blev han brugt til mange diplomatiske rejser til Italien og Frankrig, ligesom han også foretog mange rejser for kurfyrsten af Pfalz, idet denne var én af lederne i Den protestantiske Union, en sammenslutning af de protestantiske fyrster i Tyskland. Da Trediveårskrigen brød ud i 1618 blev han året efter gesandt for Unionen og foretog derefter mange rejser til europæiske hoffer, bl.a. til Savojen, England, Sachsen og Ungarn. Da kurfyrsten af Pfalz blev valgt til böhmisk konge, fulgte han denne til Prag, men opholdet her blev kortvarig, da de måtte flygte i november 1620. Dog nåede han her i foråret 1620 at blive viet til sin hustru. Efter flugten bosatte han og hustruen sig de næste mange år på godset Carwinden i Preussen. Uvist af hvilken grund opstod en vis fjentlighed til en del af den prøjsiske adel og han besluttede sig derfor i sommeren 1627, at rejse til Nederlandene, hvor svogeren Friedrich Heinrich von Nassau-Oranien var statholder. Da denne 1630 overtog fyrstendømmet Orange i Sydfrankrig, blev han udnævnt til statholder i det lille fyrstendømme. Han bosatte sig der og bragte orden i den tidligere rodede administration. Ejede godserne Carwinden (nuværende Karwiny øst for Elblag i Polen), overtaget 1624 fra broderen Achatius, og Deutschendorf (nuværende Wilczeta tæt ved Karwiny), begge i Kreis Preussisch Holland, samt Fischbach og Stockenfels i Oberpfalz, nord for Regensburg i Bayern (farbror til nr. 2101).
Gift 23. marts 1620 i Prag med:
Ane nr. 2065

Ursula Gräfin zu Solms-Braunfels

Født 24. november 1594 i Braunfels, død 18. august 1657 i Turnhout, begravet i 's-Gravenhage Groote Kerk.
Overtog efter ægtefællens død 1637 stat-holderembedet i fyrstendømmet Orange til sin død i 1648 (søster til nr. 2871 og moster nr. 3240).
(Parret forekommer i alt 2 gange:
I 12. generation også som nr. 2068-69).
DOH1, side 169-207. DS19, tavle 122. GHA77.

Ane nr. 2066

Jean du Puy de Montbrun, Comte de Ferrassières

Født ca. 1598, død 1671 på Château d’Epeyssoles ved Bourg-en-Bresse.
Oprindelig løjtnant i et gendarmkompagni under feltmarskal La Mothe-Houdancourt og deltog i alle kompaniets ekspeditioner. Ved Bourg-en-Bresse ejede han lensgodset Thoiriat, arvet efter faderen, og overtog ved sin vielse hustruens arv i form af godset Epeyssolles ved Vonnas mellem Bourg-en-Bresse og Mâcon. 20. oktober 1642 udnævnt til feltmarskal og deltog i 1644 i forsvaret af byen Lerida i Spanien (under det katalanske oprør). 1645-1648 ejede han grevskabet Pont-de-Veyle, der samtidig var parrets hjem i disse 3 år.
Gift senest 1637 med:
Ane nr. 2067

Antoinette de Poinsard

Født ca. 1618, død 2. januar 1654 i Pont-de-Veyle ved Bourg-en-Bresse.
Arvede som eneste barn en formue på 40.000 livre (pund) på betingelse af, at moderen billigede hendes ægteskab og forblev enke. I nogle af kilderne omtales hun som en smuk datter, der med sin store arv havde mulighed for at gifte sig med en rig borgerlig mand "af god stand", men hun foretrak en adelsmand, skønt han var langt fattigere end hende.
ABD4, side 289. ADU. EDU, side 126. EEH. GHA77. LLB, nr. 3602-03.

Ane nr. 2068

Christoph Burggraf und Herr zu Dohna-Carwinden

og
Ane nr. 2069

Ursula Gräfin zu Solms-Laubach

(Parret er identisk med nr. 2064-65).

Ane nr. 2070

Gabriel Greve Oxenstierna av Korsholm och Vasa, Friherre til Mörby och Lindholmen

Født 18. februar 1586 på Lindholmen, Strö sogn, død 12. december 1656 på Edsberg, Sollentuna sogn.
Friherre til Mörby i Fasterna sogn och Lindholmen i Strö sogn, herre til Rosersberg i Norrsunda sogn och Mellingholm i Frötuna sogn samt Kroporie i Ingermanland, 1604 kammerjunker for kong Karl IX, 1611 guvernør over Reval og Estland, 1617 rigsråd og 1619 rigstøjmester, 1627 lagmand i Värmland, 1631-1633 guvernør over hele Finland, 1634 rigsskatmester og præsident i Kammerkollegiet samt formynder under dronning Christinas mindreårighed, et embede han viste sig mindre kompetent til idet han ansås for meget mere optaget af private interesser, 1645-1647 generalguvernør over Livland, 1651 ophøjet i grevestand, og på trods af manglende kendskab til flåden 1652 udnævnt til rigsadmiral og præsident i Admiralitetskollegiet. Sammen med hustruen begravet i Fasterna Kirke, som de 1623 skænkede en altertavle og prædikestol. Bar ved kong Karl IXs kroning himlen over kongen og ved kong Gustav II. Adolfs begravelse bar han rigsnøglen, gennemførte som rigsskatmester flere reformer i forvaltningen og ved dronning Christines tiltrædelse i 1644 aflagde han fuldstændig regnskab for sin embedsperiode.
Gift 7. oktober 1610 i Stockholm med:
Ane nr. 2071

Anna Banér

Født 10. februar 1585 på Djursholm i Dandaryd sogn, død 19. januar 1656 på Rosersberg.
Husjomfru for dronningen Catharina (Stenbock), gift med kong Gustav I Vasa.
AT3, tavle 185. GE5, side 599. SBL28, side 477.

Ane nr. 2072

Alexander Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg

og
Ane nr. 2073

Dorothea Gräfin von Schwarzburg-Sondershausen

(Parret er identisk med nr. 2048-49).

Ane nr. 2074

Wilhelm Ludwig Graf von Nassau-Saarbrücken in Saarbrücken und Ottweiler

og
Ane nr. 2075

Anna Amalia Markgräfin von Baden-Durlach

(Parret er identisk med nr. 2050-51).

Ane nr. 2076

Alexander Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg

og
Ane nr. 2077

Dorothea Gräfin von Schwarzburg-Sondershausen

(Parret er identisk med nr. 2048-49).

Ane nr. 2078

Philipp Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg

og
Ane nr. 2079

Hedwig Herzogin von Sachsen-Lauenburg

(Parret er identisk med nr. 2054-55).

Ane nr. 2080

Ernst von Schlieben

Født 1580, død i perioden 3. oktober 1622-17. juni 1625.
Arvekommandant til Gerdauen i Kreis Wehlau (nuværende Znamensk), ejede godserne Tharau (nuværende Vladimirov) syd for Königsberg, Althaus Gerdauen (nuværende Zeleznodorozny ved grænsen mellem Kaliningradregionen og Polen), Nordenburg (nuværende Krylovo) øst for Gerdauen (far til nr. 2089 og fætter til nr. 2083).
Gift 20. juni 1597 med:
Ane nr. 2081

Anna von Diebes

Født 20. juni 1577, død 1645 på Gilgenburg (nuværende Dabrowno sydvest for Olsztyn i Polen), Kreis Osterode.
1611 skænkede de 2 messinglysestager til kirken i Gerdauen (kusine til 2107).
(Parret forekommer i alt 2 gange:
I 13. generation som nr. 4178-79).
ABD5, side 121. DS21, tavle 147. GTU11. GTU17. JGD, side 358. LLB, nr. 3616-17. PA21, side 434.

Ane nr. 2082

Albrecht Friedrich von Flanss

Født senest 1580, død tidligst 1647. Nævnes i dokumenter 1610-1647, ejede godserne Wohnsdorf, Auglitten og Schönwalde i Kreis Friedland (nuværende Pravdinsk), samt Trimmau og Plauen i Kreis Wehlau (nuværende Znamensk), alle i Østpreussen.
Gift 8. oktober 1598 med:
Ane nr. 2083

Elisabeth von Schlieben

Død efter 19. februar 1620 (kusine til nr. 2080).
ABD4, side 24. DS21, tavle 146B. GTD30, side 135. JGD, side 358. LLB, nr. 3618-19. PA41, side 47. STEC1, side 841. VJS.

Ane nr. 2084

Hector von Oelsen

Død efter 1636.
Arveherre til godset Glittehnen, Kreis Rastenburg (nuværende Ketrzyn nordøst for Olsztyn i Polen) samt andre godser i Østpreussen.
Gift med:
Ane nr. 2085

Barbara von Aulack

af huset Romitten und Altenhoff.
Nævnt 1628.
APA2, side 54. JEN. JGD, side 358. LLB, nr. 3620-21.

Ane nr. 2086

ebhard von Kardorf

Født omkring 1590 (da han kort før sin faders død 1615 nævnes som myndig), død før 1643.
Studerede som ung ved universiteterne i Frankfurt am Main og Leiden (i Nederlandene) og drog derefter på en dannelsesrejse i Frankrig og England. Arvede fra faderen, sammen med sine brødre, dennes 3 godser Grantzow, Schabow og Vorwerk i fællesskab, og ved brødrenes deling 1618 fik han godset Vorwerk. 1619 købte han det meget forgældede gods Wepchendorff i Mecklenburg fra sin farbroder Henneke von Kardorff på grund af dennes dårlige økonomi. Herefter pantsatte han i flere omgange begge godser og ved det endelige skifte efter ham, dateret 22. dec. 1649, var han fallit.
Gift med:
Ane nr. 2087

Sophie von Hagen

af huset Buchau und Zürkow i Mecklenburg.
De havde to døtre Margarethe (ane nr. 1043) og Sybille, der 1653 var hofdame hos Magdalene Sibylle, gift med den danske ("udvalgte") prins Christian, søn af kong Christian IV.
JEN. JGD, side 358. LLB, nr. 3622-23. MAS.

Ane nr. 2088

Albrecht Finck von Finckenstein

Født omkring 1585, død efter 3. december 1665, begravet i Gilgenburg.
1605 immatrikuleret ved universitetet i Heidelberg. Efter sin hjemkomst fra universitetet viede han sit lange liv til at købe og passe sine efterhånden mange godser og forsøgte hele tiden at gøre de mange spredte besiddelser til et samlet hele. Fra faderen arvede han Waplitz (nuværende Waplewo) samt arvekommandanturen til Gilgenburg (nuværende Dabrowno sydvest for Olsztyn i Polen), Kreis Osterode (nuværende Ostroda i Polen), og få år efter erhvervedes de stærk splittede godser Seythen og Albrechtsau i Kreis Osterode, som han samlede gennem flere køb i årene 1621-55. Fra en slægtning købte han 1624 desuden godset Oschekau (nuværende Osiokowo), Kreis Neidenburg (nuværende Nidzica i Polen), men solgte det igen 1640. Af sin farbror samt to andre parthavere købtes 1626 Gross-Schläfken, og allerede igen 1630 godset Wittmannsdorf med Talcken. Efter ovennævnte farbrors død 1635, erhvervede han dennes godser Jankendorf (nuværende Jankowo), Laubnitz, Petersdorf og Lodehnen, Kreis Preussisch Holland (nuværende Paslek i Polen). 1636 købte han slægtens gamle stamgods Seewalde med Faulen (solgt igen 1649) fra faderens fætter og året efter erhvervede han sit sidste egentlige gods, nemlig Narthen, der blev foræret ham af kommandanten på Neidenburg Felix von Kitol (måske en fætter). Med baggrund i sit eget arbejde med at samle godserne bestemte han i sit testamente, dateret Wittmansdorf 14. april 1662, at hans eneste søn (ane nr. 1044), for at sikre slægtens besiddelser, alene skulle arve alle hans godser, mens døtrene blev tildelt pengebeløb. Som illustration af hans rigdom kan nævnes, at de to døtre hver fik i alt 190.000 mark i medgift og arv, fordelt over 5 gange, samt renterne af en kapital på 40.000 mark anbragt i byen Elbing.
Gift før 1622 (hvor svigerfaderen betalte medgift) med sit næstsøskendebarn:
Ane nr. 2089

Barbara von Schlieben

Født omkr. 1600, død 1647, begravet i Gilgenburg, hvor hendes gravsten stadig findes (datter af nr. 2080-81).
ABD5, side 121. DS20, tavle 139. DS21, tavle 148. GHA10. JGD, side 358. LLB, nr. 3624-25.

Ane nr. 2090

Albrecht Christoph Finck von Finckenstein

Født ca. 1610, død af pest i slutningen af 1660 i Saberau (nuværende Zaborowo syd for Olsztyn i Polen).
Allerede mens han studerede i Paris (1629-31), arvede han i ung alder faderens godser Hasenberg, Dunkelwalde, Leip (nuværende Lipowo), Wischnowa (Kürschenau), Balzen og Dreissighöfen, alle i Kreis Osterode (nuværende Ostroda i Polen), der var blevet ødelagt meget under Trediveårskrigen. Han fik, på grund af faderens fortjenester, bevilget en nådesgave på 6000 gylden fra kurfyrsten af Brandenburg. Under Trediveårskrigen udnævntes han 1632 til kammerjunker for kurprinsen Friedrich Wilhelm (den senere "Store Kurfyrste") og fulgte 1636-1639 med prinsen og hæren til Nederlandene, hvor han udviste stor militær dygtighed. 1637 var han en kort tid hjemme i Preussen, men undervejs tilbage til Nederlandene, med skib nord om Danmark, lå skibene underdrejet ved Norges kyst i 7 uger på grund af stormvejr og 3 af skibene forliste undervejs. Under opholdet i Nederlandene knyttede han et livsvarigt venskab med Friedrich Wilhelm. 1642 udnævntes han til amtskommandant i Soldau (nuværende Dzialdowo i Polen) og 1643 til kammerherre og kommandant i Neidenburg (nuværende Nidzica i Polen), begge i den sydlige del af Østpreussen.
Gift 1º 1639 med:
Ane nr. 2091

Katharina Hedwig von Halle

Død august 1649, begravet i Neidenburg.
ABD5, side 121. DS20, tavle 131. FIN, side 113. GHA10. JGD, side 358. LLB, nr. 3626-27. PA61, side 254.
(Albrecht Christoph blev gift 2º i august 1654 med Charlotte Katharina von Obentraut (død 1663), datter af kommandant på fæstningen Königstein i Taunus Konrad Nikolaus von Obentraut og Amalia Katharina von Geispitzheim).

Ane nr. 2092

Johannes von Creytzen

Født 1. september 1611, død 7. juni 1660 i Königsberg.
Arvede 1641 Wesslienen i Kreds Heiligenbeil (nuværende Mamonovo sydvest for Kaliningrad) i Østpreussen, efter sin far, desuden herre til Fedderau i Kreis Heiligenbeil og Laxdehnen (nuværende Krasnoznamensk nordøst for Kaliningrad) i Kreis Pillkallen (nuværende Dobrovolsk), amtskommandant i Angerburg (nuværende Wegorzewo i det nordøstlige Polen), som han 1657 forsvarede med held mod et russisk angreb i Den polsk-russiske-svenske Krig, hofråd og overappelretsråd, landfoged i Schaaken. Kaldtes for "en kriger og en digter" (bror til nr. 2799).
(I den hidtil kendte stam- og anetavlelitteratur er Georg von Creytzen til Kapsitten m.v. (1601-1651) og Dorothea von Schlieben (død 1653) fejlagtigt angivet som forældre til ane nr. 1046, Georg Friedrich von Creytzen (1639-1710). I anledning af dennes vielse 1663 med Elisabeth de la Cave, er der skrevet et hyldestdigt, hvor han udtrykkelig er nævnt som ”arveherre til Wesslienen”, hvilket gods ovennævnte Georg von Creytzen aldrig ikke har ejet. Derfor kunne forbindelsen mellem Georg von Creutzen/Dorothea von Schlieben som forældre og sønnen Georg Friedrich ikke være rigtig. Godset Wesslienen var imidlertid ejet af Johannes von Creutzen, der selv betegnes som ”arveherre til Wesslienen”. I en artikel i kilde APG54 (fra 1975) og i den sidst nye stamtavle i kilde DS20 (fra 2002) er forholdene korrigeret, så ovennævnte Johannes von Creutzen er angivet som far til Georg Friedrich).
Gift 1635 med:
Ane nr. 2093

Anna Katharina von Pfuel (Pfuhl)

Død 27. maj 1657.
APG54. DA74. DS20, tavle 107. FFI4,13. JGD, side 358.

Ane nr. 2094

Pierre de la Cave

Født 24. december 1605 på Cave Haute i grevskabet Courtenais i Frankrig, død 8. marts 1679 i Pillau (nuværende Baltijsk ved Østersøen vest for Kaliningrad), Kreis Fischhausen (nuværende Primorsk) i Øst-preussen.
Omkring 1623 flyttede han til Nederlandene, formentlig i tjeneste hos statholderne i Nederlandene af slægten Nassau-Dillenburg, der også var fyrster af Orange i Sydfrankrig. Herfra kom han efter 1625 i militærtjeneste hos landgreven af Hessen-Kassel, bl.a. med konstruktion af militærforter. 1628 var han tilbage i Nederlandene, men anbefaledes af oberst von Burgsdorff til kurfyrsten Georg Wilhelms rådgiver von Schwarzenberg og kom 1630 til Brandenburg og begyndte en militær karrière som fænrik i kurfyrstens livgarde, 1637 udnævnt til ritmester og understaldmester. Ved "Den store Kurfyrste" Friedrich Wilhelms regeringstiltræden 1640 udnævnt til staldmester og 1642 til kaptajn og chef for et af ham nyoprettet livgardekompagni i Königsberg, 1652 kompagnichef for 2. Gardekompagni til Fods, 1654 udnævnt til oberst og kommandør ved Det kurfyrstelige Livregiment og samme år til overstaldmester. 1657 guvernør på fæstningen Pillau samt øverstbefalende over 3 kompagnier i det forhenværende "Podewilske Regiment", hvilke kompagnier blev forenet med Det kurfyrstelige Livregiment, 1669 generalmajor. Han udbyggede Pillau til et stærkt fort, bl.a. blev foretaget store arbejder for at undgå et overrumplingsangreb. Fik 1645 foræret godset Dittlacken i Østpreussen af kurfyrsten og oprettede samtidig en by med samme navn som godset (i dag kaldet Telmanovo) ligesom han oprettede et hospital, der nu er forsvundet, og en kirke, som stadig findes i stærkt forfaldent tilstand. Byen fik efter ophævelsen af Det nantiske Edikt 1685 mange franske huguenotter som indbyggere. Som forpagter af godset Althof-Insterburg (Landkreis Insterburg, nuværende Cernjahovsk øst for Kaliningrad) drev han en betydelig hesteavl og oprettede med stort held den første preussiske hærafdeling af sine heste, der senere dannede grundstammen i den stadig berømte Trakehnerrace, en race der senere blev forædlet på det 1732 oprettede stutteri Trakehnen i Østpreussen. På trods af sin bosættelse i Tyskland blev han 1656 tildelt Saint Michelorden af den franske konge Ludvig XIV. for "tjenester udført for den franske stat".
Gift 1º omkring 1640 med:
Ane nr. 2095

Alvera Arnolda von Münster

af huset Vortlage (i grevskabet Tecklenburg)
Død 1657.
Hendes forældre er i alle genealogiske værker, såvel ældre som yngre, angivet til at være Gerhard (Goddart) von Münster til godset Vortlage og Anna von Santmann, ligesom hun er angivet som søster til Johann von Münster (1560-1632, gift 2º 1599 med Elisabeth Bock von Gutmannsdorff). Dette kan imidlertid tidsmæssig ikke være tilfældet. Pierre de la Cave er født juleaften 1605 og i ægteskabet med Alvera Arnolda von Münster er der tre børn, alle født i 1640'erne, hvorfor ægteskabet formodes indgået ca. 1640. Alvera Arnolda von Münster må derfor vøre født 1605-10, måske lidt senere. Hendes ovennævnte påståede forældre er døde langt tidligere, idet Gerhard von Münster er død 1567, hvilket fremgår af et epitafium i kirken i Lengerich (i grevskabet Tecklenburg) og Anna von Santmann er død 1564. Tidsmæssig kan Alvera Arnolda sagtens være datter af ovennævnte (påståede bror) Johann von Münster i dennes andet ægteskab. Da det indtil videre ikke er lykkedes at finde hendes rigtige forældre må det stå hen i det uvisse hvem de er (kilde bl.a.: Rittersitze, adelige Häuser, Familien und Vasallen der ehemaligen Grafschaft Tecklenburg, von Friedrich Ernst Hunsche, Band I, Tecklenburg 1988).
APG54. JGD, side 358. BHR. DBA, 47, 119 og 120. LLB, nr. 3630-31. PA21, side 50. PLC.
(Pierre blev gift 2º tidligst 1659 med Anna Agnes von Sevenaer (søster til ane nr. 2109), enke efter preussisk oberst og komman-dant Johann Georg von Auer (1619-1659) og datter af borgmester i Essen Philipp von Sevenaer og Christina von Nesselrode).

Ane nr. 2096

Sebastian von Lehndorff

Født 1564, død 1610, før 20. oktober.
Herre til Steinort (nuværende Sztynort), Taberlack (nuværende Tarlawecki) og Labab (nuværende Labapa), amtskommandant i Oletzko (nuværende Olecko), alle beliggende i det nuværende østlige Polen.
Gift 1586 med:
Ane nr. 2097

Judith von Kannacher

af huset Peislacken
Født 1566, død 1647.
ABD4, side 290. DS20, tavle 150. LLB, nr. 3632-33. WH.

Ane nr. 2098

Botho Albrecht Herr zu Eulenburg

Født 4. august 1570, død 2./12. september 1621.
Arveherre til Prassen, Leuneburg, Keulenburg og Mockelkeim, alle i Kreis Rastenburg (det nuværende Ketrzyn nordøst for Olsztyn i Polen) samt Röskeim, Lindenau (nuværende Lipica), Mockelkeim og Rosenberg, alle i Kreis Gerdauen (godserne er beliggende i det nuværende Polen, mens Gerdauen (Zeleznodoroznyj) ligger i Kaliningrad-regionen i Rusland) og Glommen i Kreis Friedland (nuværende Pravdinsk sydøst for Kaliningrad). Købte 1609 yderligere godserne Borken og Saadau i Kreis Ortelsburg (nuværende Szczytno sydøst for Olsztyn i Polen). På grund af store pengeudlån til kurfyrsten af Brandenburg Johann Sigismund, der også var hertug af Preussen, overtog han 1610 sammen med sønnen Hans Albrecht de Orlau-Lahna'ske godser, i Kreis Neidenburg, som panteforskrivning, der dog 1612 byttedes med en andel i det nærmere beliggende gods Kaltwangen i Kreis Rastenburg. Var kurbrandenburgsk og preussisk ritmester og landråd og 1616 amtskommandant på Johannisburg (nuværende Pisz i Polen) i Østpreussen. Hans testamente af 6. juni 1621 er meget omfattende og består af 15 sider i en trykt matrikel over sognet Leuneburg.
Gift 23. juli 1605, ifølge en gammel håndskrevet stamtavle, med:
Ane nr. 2099

Elisabeth von Polentz

Født 26. juni 1590 på Schönberg i Vestpreussen, død 8. september 1649 på Glommen, begravet i Bartenstein (nuværende Bartoszyce i Polen).
Arvede godset Schönberg efter sin far.
ABD4, side 290. DS20, tavle 123 og 159. ILE2. LLB, nr. 3634-35. WH.

Ane nr. 2100

Magnus Ernst Graf von Dönhoff

Født 16. december 1581 i Pernau i Estland, død 18. juni 1642 på Willkamm ved Gerdauen (nuværende Zeleznodoroznyj sydøst for Kaliningrad i Rusland) i Østpreussen, begravet i Elbings Altstädtische Kirche.
Oberst i et polsk regiment og havde sammen med det kæmpet mod tyrkerne 1604-1606 og senere mod Sverige, der greb ind i en polsk-russisk konflikt 1608-09. 1622 polsk starost (statholder) i Dorpat og Telsen i Livland. 1635 udnævnt til slotskommandant og 1640 til vojvode (amtmand) i Pernau, også i Livland (nuværende Pärnu i Estland). Fra sin vielse 1630 flyttede han fra Livland til Preussen og blev kort derefter panthaver til amtet Waldau. 11. januar 1633 ophøjet til tysk rigsgreve. Ejer af godserne Amboten i Kurland (nuværende Embäute i Lithauen) og Ober-Pahlen (nuværende Pöitsamaa i Estland). Polsk gesandt i Brandenburg og Sachsen. Hans ligprædiken på latin fra 1642 er stadig bevaret på Stiftung Weimarer Klassik i Weimar.
Gift 16. juni 1630 i Brandenburg, Kreis Heiligenbeil i Østpreussen, med:
Ane nr. 2101

Katharina Burggräfin und Herrin zu Dohna-Lauck

Født 1606 i Brandenburg (nuværende Usakovo sydvest for Kaliningrad), død 1659.
Arvede godset Gross-Wolfsdorf (=Dönhoffstädt, nuværende Drogosze nord for Ketrzyn i Polen), Kreis Rastenburg, efter sin bror Achatius, der døde uden børn (brordatter af nr. 2064).
ABD4, side 290. DS19, tavle 122. DS20, tavle 111. FL5, tavle 145. GWD, side 44-45. LLB, nr. 3636-37. ORF. PA21, side 767.
(Katharina blev gift 1º 1621 (ægteskabsaftale 10. oktober 1621) med Albrecht von Rautter til godset Willkamm, kommandant i Sehesten (1589-1627), søn af Hans von Rautter til Willkamm m.v. og Dorothea von Lehndorff).

Ane nr. 2102

Johannes Arend von Goltstein

Født efteråret 1605 på slottet Haus Horst i udkanten af byen Kalkar ved Kleve, død 30. maj 1654 i Königsberg. Ifølge et sørgedigt af Simon Dach er han begravet 23. september 1654 i domkirken i Königsberg, hvor der findes et epitafium over ham.
Da han var en yngre bror blev han formodentlig bestemt til en militær løbebane, men overtog senest 1626 godset Bingarten ved Angerlo øst for Arnhem efter sin ældre bror David (der havde arvet det efter moderen). Den 1. februar 1626 fik han lensbrev fra grevskabet Berg. I den militære løbebane blev han 1641 betegnet som oberst, og var under Trediveaarskrigen i svensk tjeneste som generalløjtnant i et kavalleriregiment. Han deltog bl.a. 1645 i slaget ved Jankowitz i Böhmen, hvor svenskerne under Torstensson slog de kejserlige katolske styrker. I dette slag mistede han en hånd. Efter slaget blev han muligvis udnævnt til general, idet han efterfølgende betegnes som sådan. Han ejede godserne Ottlau (nuværende Otlowo nord for Grudziadz i Polen) og Bantkeim (formentlig det tidligere Pankendorf), begge i Kreis Marienwerder, overtaget fra hustruen i forbindelse med vielsen, 1652 udnævntes han til brandenburgsk kammerherre. Under sit fravær fra hjemegnen ved Bingarten var en fætter, guvernør i Emmerik Joachim von Goltstein, indsat som bestyrer af godset og 1648 fik denne fuldmagt til at erhverve friherreskabet Eyll i nærheden af Duisburg og modtog forleningen 30. august 1651. Kort efter Trediveaarskrigens afslutning bosatte han sig i et nyerhvervet hus i Emmerik og var i nogle år en stor støtte for en menighed under den "Augsburg-ske konfession". Udover de nævnte to godser ejede han også Rodenholt ved Kleve, som han i slutningen af 1641 overtog fra sin søster Sibylla von Goltstein (nævnes som enke 4. december 1641) og hendes mand Wolff Volmar von Weyckersheim. På et tidspunkt må han være flyttet til sine preussiske godser og døde i Königsberg. Skiftet efter ham sluttedes først 4. marts 1664, da hans efterlevende børn, Anna Beate (ane nr. 1051) gift med Gerhard Graf von Dönhoff, Leonora Margareta og Louisa Katharina (ane nr. 1055) i fællesskab overtog Rodenholt, som 1679 solgtes til Johann Jakob Ente, og friherreskabet Eyll, hvor lensforholdet straks blev ophævet og godset solgt som fri ejendom til Johann von Eickel.
Gift 22. juni 1644 på Insterburg, Østpreussen, med:
Ane nr. 2103

Maria von Lehwaldt

af huset Ottlau, Kreis Marienwerder.
Født 15. oktober 1616 i Langenau ved Danzig, død 26. januar 1676 i Königsberg.
Efter sin anden vielse opholdt hun sig 1658 en kort periode i Emmerik, men er på et tidspunkt flyttet varigt til Preussen. Ejede dog stadig Bingarten i Nederlandenne, som hun 1662 solgte til Dr. Herman Parbst.
(Parret forekommer 2 gange:
I 12. generation også som nr. 2110-11).
ABD2, side 290 og 385. APAF (Ko-L). EVO6, side 559. JBG13, side 56-61, LLB, nr. 3638-39. PA51, side 217. SAD, side 145 og 517.
(Maria blev gift 2º i maj 1655 med Johann Ernst von Wallenrodt (1615-1697), landhofmester og godsejer til Willkühnen, Liepe og Pachollen, søn af preussisk kansler Martin von Wallenrodt og Maria Eleonora Freiin von Kittlitz, se ane nr. 2104-05).

Ane nr. 2104

Martin von Wallenrodt

Født 11. januar 1570 på Pachollen, død 30. juni 1632, begravet i Königsberg Domkirke.
Studerede retsvidenskab ved universite-terne i Königsberg og Marburg. På sine rejser besøgte han mange steder i det ty-ske kejserrige og det muliggjorde be-kendtskab med mange betydende og lærde tyske mænd. Han benyttede enhver lejlighed til at søge viden og kendskab og det prægede ham resten af hans dage. Han besad en omfattende forstand og flid og førte korrespondance med lærde mænd i Tyskland og med professorerne ved Königsberg Universitet. Hans lidenskab førte til en omfangsrig bogsamling, der i året 1623 omfattede 3.000 bind, bl.a. sjældne og kostbare bøger og håndskrifter. Da hele samlingen samme år gik tabt ved en brand, begyndte han påny ivrig at samle og ved hans død omfattede den ny samling ca. 2.000 bind. 1629, tre år før hans død, udfærdigede han et slags testamente for sine bøger og bestemte at den skulle bevares som et samlet hele til nytte og brug for hele slægten. Samlingen dannede grundstammen i det af ham således stiftede Wallenrodtske Bibliotek i Königsberg. Med baggrund i sin herkomst og sin omfattende viden førtes han ind i regeringen i Preussen og 1619 blev han udnævnt til kansler og havde bl.a. ansvaret for kirke, skole og universitetet. Før sin udnævnelse til kansler var han kommandant i Tapiau (nuværende Gvardejsk vest for Kaliningrad). Desuden ejede han godserne Pachollen og Pröckelwitz i Kreis Mohrungen (nuværende Morag nordøst for Olsztyn i Polen) samt Irglacken i Kreis Wehlau (nuværende Znamensk øst for Kaliningrad) og Willkühnen i Landkreis Königsberg (nuværende Kaliningrad).
Gift 1º 3. februar 1603 med:
Ane nr. 2105

Maria Eleonora Freiin von Kittlitz

Født 8. marts 1585, død før 21. juli 1620, begravet i Cremitten.
APAF (K-Ko). APB2, side 775. DS21, tavle 141 og 164. ILE2, tavle 3. LLB, nr. 3640-41. PA91, side 827. WBI, side 2.
(Martin blev gift 2º 1621 med Rosina Freiin zu Eulenburg (1591-1648), datter af Botho d. Ä. Freiherr zu Eulenburg og Elisabeth Erbtruchsessin zu Waldburg zu Wildenhof und Landsberg).

Ane nr. 2106

Christoph (Christian) von Nettelhorst

Født ca. 1580, død 14. april 1649. Preussisk hofmarskal og kommandant i Neuhausen (nuværende Gur'evsk nord for Kaliningrad i den russiske enklave) og Labiau (nuværende Polessk nordøst for Kaliningrad). Ejer af godserne Karmitten i Kreis Königsberg (nuværende Kaliningrad), Kuischen i Kreis Heiligenbeil (nuværende Mamonovo på grænsen til Polen sydvest for Kaliningrad), fra 1637 af Wandlacken i Kreis Gerdauen (nuværende Zelesnodoroznyj på grænsen til Polen sydøst for Kaliningrad), fra 1639 Sessen i Kreis Mohrungen (nuværende Morag nordøst for Olsztyn i Polen) og fra 1648 Wangothen.
Gift 2º tidligst 1616 med:
Ane nr. 2107

Elisabeth von Diebes

af huset Karmitten. Død efter 1649 (kusine til nr. 2081).
APAF (Eg-Go), side 5, (Lü-O), side 548a-549. LLB, nr. 3642-43.
(Christoph blev gift 1º tidligst 1603 med fyrstelig kammerjomfru Katharina von Sallet (død før 1616, gift 1º 16. april 1592 med kommandant i Neuhausen Georg von Eichicht til Kuitschen, død 1602) og datter af Christoph von Sallet til Schacken og Maria von Lockwin).

Ane nr. 2108

Otto Wilhelm von Podewils

Født 1596 i Königsberg, død 18. april 1656 i Pillau.
I sin ungdom blev han efter faderens død sendt til byen Thorn (polsk: Torun) for at lære polske forhold at kende og var også 6 år på dannelsesrejse i Frankrig, England og Nederlandene, hvor han var i tjeneste hos et livgarderegiment hos Moritz af Oranien (Moritz Graf von Nassau-Dillenburg, Prinz von Oranien). Under dette ophold deltog han 1618 i det böhmiske felttog og blev udnævnt til kompagnichef for et fodregiment, 1626 udnævnt til kaptajn og deltog i kampe ved Herzogenbosch i Nederlandene, hvor han mistede et øje, samt i flere træfninger under Trediveårskrigen. 1633 kom han tilbage til Preussen (under polsk overhøjhed) og blev udnævnt til polsk-preussisk krigsråd og oberst, deltog som regimentschef for de tyske regimenter i felttoget mod Smolensk. Tilbage fra dette felttog fik han ledelsen af fæstningsværkerne i Preussen, men ydede ikke nogen stor militær bedrift. Kurfyrst Friedrich Wilhelm af Brandenburg (også hertug af Preussen) satte imidlertid stor pris på hans militære kunnen og udnævnte ham 1641 til guvernør over fæstningen Pillau (nuværende Baltijsk vest for Kaliningrad), den vigtigste militære forlægning i det daværende Preussen, hvor han særlig gjorde sig bemærket i den svensk-polske konflikt. Han besad dette embede til sin død og blev som guvernør efterfulgt af ane nr. 2094 Pierre de la Cave. Ejede godserne Penken i Kreis Preussisch Eylau (nuværende Bagrationovsk øst for Kaliningrad) og Bothkaim i Kreis Friedland (nuværende Prawdinsk øst for Kaliningrad).
Gift 3. februar 1626 med:
Ane nr. 2109

Katharina von Sevenaer

Født 1602, formodentlig i Essen, død 17. maj 1678.
Kom som ung pige i 1620 til eksilhoffet for "Vinterkongen" af Böhmen Friedrich Kurfürst von der Pfalz's dronning Elizabeth i Den Haag i Nederlandene (ane nr. 2130-31) og blev senere hofdame for Amalia Gräfin zu Solms-Braunfels, gift med Friedrich Heinrich Graf von Nassau, Prinz von Oranien (ane. nr. 2870-71). Hun mødte sin kommende ægtefælle under dennes ophold i Nederlandene og fulgte 1633 med ham tilbage til Preussen, blev 1646 overhofmesterinde for kurfyrstinden af Brandenburg (og dronning af Preussen) Luise Henriette Gräfin von Nassau-Dillenburg, Princesse d'Orange, gift med "der Grosse Kurfürst" Friedrich Wilhelm. Ejede godset Landkeim i Kreis Rastenburg (nuværende Rastembork i det nordøstlige Polen).
ABD5, side 55. DBA, 421. DHE, side 103. EMK, tavle 15. LLB, nr. 3644-45.

Ane nr. 2110

Johannes Arend von Goltstein

og
Ane nr. 2111

Maria von Lehwaldt

(Parret er identisk med nr. 2102-03).

Ane nr. 2112

Wilhelm V. Landgraf von Hessen-Kassel

og
Ane nr. 2113

Amalia Elisabeth Gräfin von Hanau-Münzenberg

(Parret er identiske med nr. 2056-57).

Ane nr. 2114

Georg Wilhelm Kurfürst von Brandenburg

og
Ane nr. 2115

Elisabeth Prinzessin von der Pfalz

(Parret er identisk med nr. 2058-59).

Ane nr. 2116

Wilhelm Herzog von Kurland und Semgallen 1587-1616

Født 20. juli 1574 i Mitau (det nuværende Mitawa i Letland), død 7. april 1640 i provstiet Kukelow i Pommern og begravet i Cammin, senere overført til Mitau.
Efter faderens ønske overtog han 1587 hertugdømmet i fællesskab med broderen Friedrich. 1595 delte de imidlertid det således, at Wilhelm regerede Kurland og broderen, som den yngste, Semgallen. 1609 erhvervede han godset Grobin (nuværende Grobiria i Lithauen). Hertugdømmet Kurland blev oprettet 1561 på resterne af Den tyske Ordens territorium i det nuværende Letland, som et len af den polske konge. Hertugerne forsøgte til stadighed at gøre sig uafhængige af Polen og var derfor i stærk opposition til den lokale adel, der søgte støtte hos den polske konge. En midlertidigt enighed blev opnået 1606, men det var kun en stakket frist. Den opståede stærke bitterhed mellem hertug og adel kulminerede 10. august 1615, hvor den af natur stejle og rå Wilhelm lod adelens to ledere, brødrene Magnus og Gotthard von Nolde, stikke ned om natten i regeringsbyen Mitau. Adelen klagede til den polske konge, der greb resolut ind og nedsatte en kommission til regulering af forholdene. 1616 flygtede Wilhelm imidlertid til Sverige, og broderen Friedrich, der i øvrigt helst havde set Wilhelm blive som hertug, overtog hele hertugdømmet. Wilhelm forsøgte at overtale den svenske konge Gustav II Adolf til at hjælpe med til at genvinde Kurland, men forgæves. Senere fik Wilhelm lov til at bosætte sig i det gamle provsti i Kukelow i Pommern, hvor han døde.
Gift 5. januar 1609 i Königsberg med:
Ane nr. 2117

Sophie Prinzessin von Preussen

Født 31. marts 1582, død 4. december 1610 på slottet i Goldingen (nuværende Kuldiga i Letland), (søster til nr. 2121 og nr. 2153).
(Parret forekommer i alt 9 gange:
I 12. generation også som nr. 2180-81, nr. 2972-73 og nr. 3356-57.
I 13. generation som nr. 4876-77, nr. 6444-45 og nr. 8004-05.
I 14. generation som nr. 12188-89 og nr. 13724-25).
ADB13, side 541-41. AT22, tavle 127. BGE, side 111-12. DS1.3, tavle 375. LLB, nr. 3372-3373. OKR, side 57.

Ane nr. 2118

Georg Wilhelm Kurfürst von Brandenburg

og
Ane nr. 2119

Elisabeth Prinzessin von der Pfalz

(Parret er identisk med nr. 2058-59).

Ane nr. 2120

Johann Georg I. Kurfürst von Sachsen 1611-1656

Født 15. marts 1585 i Dresden, død 8. oktober 1656 samme sted.
1592 administrator i bispedømmet Merseburg. Blev dårlig opdraget og fik en mangelfuld uddannelse, var åndelig ringe stillet. Hans regeringstid var præget af dårlig og usammenhængende politisk overblik, hans hovedlidenskaber var jagt og drikkeri, der gav han tilnavnet "Bierjörg". Indførte et overordentlig stort hof, ansatte bl.a. 1617 komponisten Heinrich Schütz som hofkapelmester (komponerede den første tyske opera "Daphne", virkede en overgang i København som kongelig kapelmester). Indtil 1621 fandtes to møntprægesteder i Sachsen, den sachsiske daler havde en god og fast værdi, der også blev brugt i andre tyske stater. Mellem 1621 og 1623 blev bevillingen til møntprægning udvidet til i alt 16 steder med det resultat, at der blev udstedt millioner af mønter i en dårlig kvalitet, så inflationen løb stærkt og mange småhandlende gik fallit. Johann Georg måtte 1623 indføre en ny mønt- og skatteordning, hvor priser på fødevarer og andre daglige fornødenheder blev reguleret og de dårlige mønter fra før blev inddraget. Deltog fra 1630 i Trediveårskrigen på protestanternes side og besatte Böhmen, sluttede 1635 den såkaldte Pragersærfred med kejseren, hvilket bevirkede krig mod Sverige, der hærgede så meget i Sachsen, at det indtil 1645 mistede henved halvdelen af sin befolkning. Ved Den vestfalske Fred 1648 vandt han markgrevskabet Lausitz samt en række sekulariserede bispedømmer. Efter Trediveårskrigen, der havde efterladt Sachsen dybt forgældet, forsøgte adelen at øge sin indflydelse, og han forsøgte forgæves at forbedre landets økonomi (far til nr. 2279).
Gift 2º 19. juli 1607 i Torgau med:
Ane nr. 2121

Magdalene Sibylla Prinzessin von Preussen

Født 30. december 1586 i Königsberg, død 12. februar 1659 i Dresden.
Hun var en åndelig stærk dame og forsøgte at opnå stor politisk indflydelse sammen med sin mand (søster til nr. 2117 og nr. 2153 samt forældre til nr. 2223).
(Parret forekommer i alt 110 gange:
I 12. generation også som nr. 2184-85, nr. 2950-51, nr. 3334-35, nr. 3722-23 og nr. 3740-41.
I 13. generation som nr. 4302-03, nr. 4440-41, nr. 4446-47, nr. 4494-95, nr. 4558-59, nr. 4574-75, nr. 4604-05, nr. 5156-57, nr. 5164-65, nr. 5542-43, nr. 5558-59, nr. 5634-35, nr. 5670-71, nr. 5682-83, nr. 5694-95, nr. 5914-15, nr. 5918-19, nr. 6018-19, nr. 6030-31, nr. 6682-83, nr. 6686-87, nr. 6786-87, nr. 6798-99, nr. 7196-97, nr. 7294-95, nr. 7300-01, nr. 7308-09, nr. 7318-19, nr. 7324-25, nr. 7396-97, nr. 7404-05, nr. 7478-79, nr. 7580-81 og nr. 7678-79.
I 14. generation som nr. 9654-55, nr. 9666-67, nr. 9922-23, nr. 10050-51, nr. 10178-79, nr. 10262-63, nr. 10270-71, nr. 10300-01, nr. 10326-27, nr. 10370-71, nr. 10406-07, nr. 10418-19, nr. 10430-31, nr. 10562-63, nr. 10690-91, nr. 11022-23, nr. 11064-65, nr. 11134-35, nr. 11150-51, nr. 11286-87, nr. 11586-87, nr. 11714-15, nr. 12110-11, nr. 12186-87, nr. 12194-97, nr. 12226-27, nr. 12726-27, nr. 12738-39, nr. 13172-73, nr. 13180-81, nr. 13230-31, nr. 13646-47, nr. 13702-03, nr. 13730-31, nr. 13762-63, nr. 13890-91, nr. 14018-19, nr. 14094-95, nr. 14146-47, nr. 14210-11, nr. 14246-47, nr. 14258-59, nr. 14270-71, nr. 14614-15, nr. 14734-35, nr. 14750-51, nr. 14780-81, nr. 14806-07, nr. 15426-27, nr. 15554-55, nr. 15630-31, nr. 15682-83, nr. 15746-47, nr. 15794-95, nr. 15806-07, nr. 15822-23, nr. 16030-31, nr. 16046-47, nr. 16066-67, nr. 16194-95 og nr. 16322-23.
I 15. generation som nr. 20758-59, nr. 24346-47, nr. 24350-51, nr. 26358-59, nr. 26562-63, nr. 27418-19, nr. 27422-23, nr. 28438-39 og nr. 31510-11).
ADB14, side 376. AT1,1, tavle 254. DS1, tavle 45. DS1.1, tavel 167. GSA, side 237f.
(Johan Georg I. blev gift 1º 16. september 1604 med Sibylle Elisabeth Herzogin von Württemberg (1584-1606), datter af Friedrich II. Herzog von Württemberg-Stuttgart og Sibylle Prinzessin von Anhalt).

Ane nr. 2122

Wilhelm der Grosse Herzog von Sachsen-Weimar 1605(1641)-1662 und Sachsen-Eisenach 1640-1662

Født 11. april 1598 i Altenburg, død 17. maj 1662 i Weimar.
Han var kun 7 år gammel da faderen døde og overtog 1605 i fællesskab med 7 brødre regeringen under formynderskab. Efter at fire af brødrene var døde blev indgået nogle delingskontrakter af 1640 og 1641 og han fik først Eisenach og derefter Weimar som sine egne områder. Moderen sørgede for at han fik en god opdragelse og uddannelse, bl.a. ved hjælp af en række gode lærere og gejstlige. I årene 1617-19 var han på dannelsesrejse til Holland og Frankrig og sendte undervejs en række breve hjem til Weimar. Deltog fra 1620 i Trediveårskrigen på protestanternes side og var bl.a. med i slagene 1620 på Det Hvide Bjerg ved Prag, 1622 ved Wimpfen, 1623 ved Stadtlohn, hvor han, sammen en bror og en fætter, blev taget til fange af de katolske styrker og først løsladt året efter. Efter sin løsladelse forholdt han sig neutral i Trediveårskrigen, men 1631 tilskuttede han sig Sverige og deltog som svensk generalløjtnant 1632 i slaget ved Rain am Lech (slaget hvor den katolske hærfører Tilly faldt). Var medlem af det svenske Heilbronner Bundes og blev øverstbefalende i Thüringen, hvor han erobrede en del områder fra de katolske styrker. 1635 tilsluttede han sig særfreden i Prag og landet måtte herefter lide meget under svenskernes hærgen. Efter Trediveårskrigen førte han en forsigtig og ansvarsfuld politik og fik landet genopbygget. Han var stærk teologisk interesseret og skrev mange prædikener selv, ligesom han fik to salmer optaget i en weimarsk salmebog. Han lærte i sine ældre år at spille klaver og lærte sig også drejeteknik, hvor han lavede kunstværker, der blev brugt som gaver til andre fyrster. I årene efter 1650 fik han, bl.a. inspireret af en søns rejse til Paris, en stærk interesse for arkitektur og matematik og foretog selv flere rejser for at lære fagene, hvilket medførte opførelse af det pragtfulde nye residensslot Wilhelmsburg i Weimar i årene 1651-1662 samt slottet i Jena, der blev opført 1659-1661. (søn af nr. 2288-89).
Gift 23. maj 1625 i Weimar med sin halvkusine (mors halvbrors datter) og næstsøskendebarn:
Ane nr. 2123

Eleonore Prinzessin von Anhalt-Dessau

Født 6. februar 1600 i Dessau, død 26. december 1664 i Weimar.
De havde et særdeles harmonisk og lykkeligt ægteskab, hvor manden ofte omtalte hende som "sin store ægteskabelige kærlighed og fortrolige". Manden bekendte sig til en streng luthersk tro, men hun fik efter vielsen lov til at beholde sin reformerte tro, dog mod at børnene blev opdraget i den lutherske tro. Ved mandens testamente af 1658 blev det bestemt, at ved hans død skulle hun som enkeapanage have godserne Vorwerk Tiefurt og Lützendorf samt indtægterne af amtet Oberweimar (kusine til nr. 2149, halvkusine til nr. 2265 og nr. 2267 og halvbrordatter af nr. 2289).
(Parret forekommer i alt 16 gange:
I 12 generation også som nr. 2140-41, nr. 2172-73, nr. 2186-87, nr. 2204-05, nr. 2216-17 og nr. 3724-25.
I 13. generation som nr. 4892-93, nr. 6076-77, nr. 6460-61, nr. 6608-09, nr. 6844-45, nr. 7040-41, nr. 7352-53 og nr. 7808-09.
I 14. generation som nr. 13164-65).
AT11, tavle 263. DS1, tavle 44. DS1.1, tavle 155. MEN, side 3ff.

Ane nr. 2124

Georg Wilhelm Kurfürst von Brandenburg

og
Ane nr. 2125

Elisabeth Prinzessin von der Pfalz

(Parret er identisk med nr. 2058-59).

Ane nr. 2126

Philipp Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg

og
Ane nr. 2127

Sophie Hedwig Herzogin von Sachsen-Lauenburg

(Parret er identisk med nr. 2054-55).

Ane nr. 2128

Georg Herzog von Braunschweig und Lüneburg in Calenberg 1636-1641

Født 17. februar 1582 i Celle, død 12. april 1641 i Hildesheim.
Han fik tilnavnet "Odysseus", da han i sin politik altid var undervejs med noget nyt og forstod at holde sig til de "rigtige" allierede. De var syv brødre, der forsøgte at regere i fællesskab og da de ikke ønskede at splitte faderens besiddelser i småfyrstendømmer, blev det bestemt, at kun én af dem måtte gifte sig og få efterkommere. Giftemålet blev afgjort ved lodtrækning og loddet faldt på Georg, der selvom han var en yngre søn, derved blev den egentlige leder af slægtens politik over for andre. Studerede i årene 1591-96 ved universitetet i Jena og gik 1604 i militærtjeneste i Nederlandene, først hos Moritz af Oranien (Moritz Graf von Nassau-Dillenburg) og senere hos dennes modstander Ambrosio Spinola, der var spansk hærfører. Derefter gik han i dansk krigstjeneste, og deltog bl.a. i Kalmarkrigen 1611-13 mod Sverige, hvor han var kommandør for Det Lüneburgske Regiment. Efter sin fratræden fra dansk militærtjeneste bekræftede kong Christian IV. dog at måtte beholde titlen som dansk oberst. Han var en stærk modstander af den danske konges (som kredsoberst i Nedersachsiske Rigskreds) krigspolitik under Trediveårskrigen, og efter nederlaget i slaget ved Lutter am Barenberge (mod Tilly) 1626 gik han i kejserlig tysk (katolsk) tjeneste som oberst og deltog i Den mantovanske Arvefølgekrig i Italien. 1630 allierede han sig med Sverige og holdt dele af Nordtyskland besat for protestanterne, 1635 tilsluttede han sig særfreden i Prag med kejseren, men brød den 1639 da han igen tilsluttede sig Sverige, bl.a. fordi kejseren gav nogle sekulariserede bispedømmer tilbage til katolske biskopper. Gennem sin politik forhindrede han, at slægtens lande Braunschweig, Lüneburg, Wolfenbüttel m.v. blev hærget under Trediveårskrigen. Han deltog i oktober 1640 i nogle forhandlinger i Hildesheim med Brandenburg og Hessen-Kassel om et forsvarsforbund, og da flere af de tyske deltagere døde eller blev syge, opstod der rygter om forgiftning ved kejserlige eller franske intriger. Han fik under mødet en stærk feber, han havde indtil sin død et halvt år senere. Påbegyndte 1636 et nyt slotsbyggeri i Hannover, som han valgte til residensby (morbror til nr. 2230 og nr. 3754, fætter til nr. 3759 og brorsøn af nr. 2256 og nr. 3748).
Gift 14. december 1617 i Darmstadt med:
Ane nr. 2129

Anna Eleonore Landgräfin von Hessen-Darmstadt

Født 30. juli 1601 i Darmstadt, død 6. maj 1659 i Herzberg. (søster til nr. 2278 og brordatter af nr. 2276).
(Parret forekommer i alt 90 gange:
I 12. generation også som nr. 2132-33, nr. 2160-61, nr. 2164-65, nr. 2192-93, nr. 2196-97, nr. 3712-13 og nr. 3716-17.
I 13. generation som nr. 4290-91, nr. 4482-83, nr. 4880-81, nr. 4884-85, nr. 4900-01, nr. 4904-05, nr. 4908-09, nr. 4932-33, nr. 4936-37, nr. 4940-41, nr. 4996-97, nr. 5000-01, nr. 5004-05, nr. 5252-53, nr. 5256-57, nr. 5260-61, nr. 5638-39, nr. 5646-47, nr. 5686-87, nr. 5748-49, nr. 5752-53, nr. 5756-57, nr. 5764-65, nr. 5768-69, nr. 5772-73, nr. 6022-23, nr. 6036-37, nr. 6040-41, nr. 6044-45, nr. 6064-65, nr. 6068-69, nr. 6448-49, nr. 6452-53, nr. 6790-91, nr. 6804-05, nr. 6808-09, nr. 6812-13, nr. 6832-33, nr. 6836-37, nr. 6916-17, nr. 6920-21, nr. 6924-25, nr. 7684-85, nr. 7688-89, nr. 7692-93, nr. 8068-69, nr. 8072-73 og nr. 8076-77.
I 14. generation som nr. 10374-75, nr. 10382-83, nr. 10422-23, nr. 10484-85, nr. 10488-89, nr. 10492-93, nr. 12098-99, nr. 13108-09, nr. 13112-14, nr. 13116-17, nr. 13140-41, nr. 13144-45, nr. 13148-49, nr. 13152-53, nr. 13156-57, nr. 13634-35, nr. 14132-33, nr. 14136-37, nr. 14140-41, nr. 14214-15, nr. 14222-23, nr. 14262-63, nr. 14324-25, nr. 14328-29, nr. 14332-33, nr. 15668-69, nr. 15672-73, nr. 15676-77, nr. 15750-51, nr. 15758-59, nr. 15798-99, nr. 15860-61, nr. 15864-65 og nr. 15868-69).
ADB8, side 629ff. AT11, tavle 56. DS1, tavle 65. DS1.1, tavle 25.

Ane nr. 2130

Friedrich V. Kurfürst von der Pfalz 1610-1632, König von Böhmen 1619-1620 ("Vinterkongen")

Født 26. august 1596 på jagtslottet Deinschwang i Oberpfalz, død 29. november 1632 i Mainz.
Han fik sin protestantiske opdragelse i byen Sedan i Nordfrankrig, sammen med hertugen af Bouillon, under ledelse af en række pfalziske hofembedsmænd. Tiltrådte 1610, som mindreårig, regeringen i kurfystendømmet Pfalz efter sin far i en forvirret tid, hvor Tyskland var optaget af en begyndende stærk rivalisering mellem protestantisme og katolicisme (det der senere førte til udbruddet af Trediveårskrigen). Ligeledes overtog han ved sin regeringstiltræden farderens rådgiver Christian I. Fürst von Anhalt-Bernburg og kom under stærk indflydelse af denne protestantiske fyrste, der havde været en af initiativtagerne til dannelse af Den protestantiske Union i 1608, hvor Friedrichs far kurfyrst Friedrich IV. blev leder. Han overtog også ledelsen af denne union, der som forbundsfæller havde England og Nederlandene. Som allieret med den engelske konge James I. blev der naturligt indledt forhandlinger om en vielse mellem dennes datter og Friedrich V. Da Böhmen i 1618 gjorde oprør mod den katolske kejser i Wien, påvirkede fyrst Christian I. sin unge myndling til at lade sig vælge som konge af Böhmen. Han førte imidlertid en svag regering og var dårlig forberedt til krig mod kejseren. Desuden optrådte han pragtsyg og havde ingen indlevelsesevne, hvilket frastødte böhmerne. Efter slaget 1620 ved Det hvide Bjerg uden for Prag måtte han flygte fra Böhmen og levede de følgende år i eksil i Nederlandene, hvor han nød gæstfrihed samt pengemæssig hjælp fra England. Søgte forgæves hjælp hos sin svigerfar til at genvinde kurfyrstendømmet Pfalz og kom først 1632 hjem ved hjælp af svenske tropper, men døde imidlertid på vej hjem (bror til nr. 2059 og morbror til nr. 2262).
Gift 14. februar 1613 i Chapel Royal i Whitehall i London med:
Ane nr. 2131

Elizabeth Princess of England and Scotland

Født 19. august 1596 i Dunfermline Palace, Skotland, død 12. februar 1662 i Leicester House, London. Hun blev opdraget i en streng protestantisk ånd og kom 1603 som i huset hos Sir John Harrington, hvilket blev oplevet som et chok for den lille prinsesse. Lady Harrington tog sig imidlertid meget af den lille pige og opnåede hendes fortrolighed. Hun voksede op til en meget smuk pige og viste særdeles gode anlæg for at studere, lærte sig bl. a. at læse og skrive fransk med den største lethed. Da man begyndte at lede efter en ægtefælle til hende, viste flere interesse, herunder Sverige og Savoien, men moderen, den danske prinsesse Anna, ville kun acceptere en konge som svigersøn. Imidlertid blev det lederen af protestanterne i Tyskland, der blev valgt. Foruden det politiske arrangement, blev det også et ægteskab af kærlighed, bl.a. havde de to ægtefælles korresponderet med hinanden inden vielsen. Ved det pfalziske hof fik hun fortrængt den tidligere herskende grove hoftone. Hun var meget ærgerrig og støttede ivrigt sin mands eventyr i Böhmen. I modsætning til sin ægtefælle vandt hun en vis sympati hos böhmerne. Efter ægtefællens død, levede hun fortsat i Nederlandene og var optaget af sine børns, til tider ulykkelige, skæbne, herunder at sønnen kurfyrst Karl Ludwig ikke ville lade hende bosætte sig i kurfyrstendømmet Pfalz. Efter genindførelse af kongedømmet i England 1660 rejste hun derfor tilbage til England i 1661 og bosatte sig i London. Efter hun var flyttet tilbage til England gik der rygter om, at hun havde giftet sig 2º med William Craven, Earl of Craven (1608-1697), men efter sigende skulle det intet have på sig.
(Parret forekommer i alt 45 gange:
I 12. generation også som nr. 2162-63, nr. 2194-95 og nr. 3714-15.
I 13. generation som nr. 4882-83, nr. 4902-03, nr. 4906-07, nr. 4934-35, nr. 4938-39, nr. 4998-99, nr. 5002-03, nr. 5254-55, nr. 5258-59, nr. 5750-51, nr. 5754-55, nr. 5766-67, nr. 5770-71, nr. 6038-39, nr. 6042-43, nr. 6066-67, nr. 6450-51, nr. 6806-07, nr. 6810-11, nr. 6834-35, nr. 6918-19, nr. 6922-23, nr. 7686-87, nr. 7690-91, nr. 8070-71 og nr. 8074-75.
I 14. generation som nr. 10486-87, nr. 10490-91, nr. 13110-11, nr. 13114-15, nr. 13142-43, nr. 13146-47, nr. 13154-55, nr. 14134-35, nr. 14138-39, nr. 14326-27, nr. 14330-31, nr. 15670-71, nr. 15674-75, nr. 15862-63 og nr. 15866-67).
AT11, tavle 183. DS1, tavle 28. DS1.1, tavle 95. WEI, side 249-50.

Ane nr. 2132

Georg Herzog von Braunschweig und Lüneburg in Calenberg

og
Ane nr. 2133

Anna Eleonore Landgräfin von Hessen

(Parret er identisk med nr. 2128-29).

Ane nr. 2134

Alexandre (II.) Desmier

Født 13. februar 1608 (andre steder nævnt som "kort før 16. marts 1608") i La Rochelle, døbt 13. marts i kirken ("temple") i La Rochelle, død 1660 (før 24. marts 1661) i Cussac-Fort-Médoc ved Bordeaux.
Ejer af godserne Olbreuse og Antigny, henholdsvis nordvest og syd for landsbyen Usseau i departementet Deux-Sévres, syd for byen Niort, samt godset le Beugnon ved Sainte-Florence i departementet Vendée, og la Bruère mellem Tours og Le Mans i departementet Sarthe. Han var 5. april 1532 medunderskriver af en fortegnelse over lenet la Chapelle, der indehavedes af Marie de Vivonne, Baronne de Mauzé, og købte 5. juli 1649 jord til Olbreuse af René Gillier, Baron de Mauzé, for 700 livres (pund), nævnes igen sammen med René Gillier den 28. december 1653. Den 26 juni 1656 nævnes han i et mageskifte med Charles de Béchillon, Seigneur d'Irlaud, og endelig nævnes han i 1658 som fadder ved en dåb i kirken i Mauzé.
Godset Olbreuse


Godset Olbreuse

Gift 1º 16. september 1631 på Olbreuse med:
Ane nr. 2135

Jacqueline Poussard de Bas Vendré

Født 1610/12, død før 22. august 1648, formentlig i 1647.
Hendes tilnavn kommer af faderens gods Bas Vendré nordøst for Rochefort i departementet Charente-Maritime, et gods der dengang lå i nærheden af kirken i landsbyen Vendré. I dag ligger godset umiddelbart vest for landsbyen og fungerer som almindeligt landbrugsgods.
(Parret forekommer i alt 27 gange:
I 12. generation også som nr. 2166-67, nr. 2198-99 og nr. 3718-19.
I 13. generation som nr. 4886-87, nr. 4910-11, nr. 4942-43, nr. 5006-07, nr. 5262-63, nr. 5758-59, nr. 5774-75, nr. 6046-47, nr. 6070-71, nr. 6454-55, nr. 6814-15, nr. 6838-39, nr. 6926-27, nr. 7694-95 og nr. 8078-79.
I 14. generation som nr. 10494-95, nr. 13118-19, nr. 13150-51, nr. 13158-59, nr. 14142-43, nr. 15678-79, nr. 14334-35 og nr. 15870-71).
ABD2, side 133. ADB6, side 19ff. ADB7, side 621ff. BHR. DES. DS1, tavle 65. EBR, side 27. FAD, side 23. LLB, nr. 3382-83. WR, side 22.
(Alexandre (II.) blev gift 2º 22. august 1648 med Jeanne Béranger, Dame de Beugnon (død ca. 1660), datter af Jean Béranger, Seigneur de la Vergnée, og Jeanne Lambert).

Ane nr. 2136

Joachim Ernst Markgraf von Brandenburg-Ansbach 1603-1625

Født 22. juni 1583 i Cölln an der Spree, død af vattersot 7. marts 1625 i Ansbach.
Overtog regeringen i fyrstendømmet Ansbach efter en 1603 afdød fjern slægtning af Hohenzollern-slægten, der også havde regeret fyrstendømmet Bayreuth. Bayreuth blev overtaget af broderen Christian (ane nr. 2152) og de havde megen strid om delingen. Han modtog en humanistisk uddannelse gennem magister Samuel Reinhart og den pædagogisk erfarne livlæge dr. Frans Hildes-heim. Som yngre søn blev han tildelt kirkelige indtægter, bl. a. 1594 som koadjutor ved Johanniterordenen i Brandenburg og 1596 som domherre i Bremen. I foråret 1598 deltog han i forelæsninger på Universitetet i Frankfurt an der Oder i historiske og juridiske fag og tiltrådte samme år, frem til 1601, en dannelsesrejse til England, Skotland, Frankrig og Nederlandene. 1602 var han igen i Nederlandene for at ”lære krigsvæsen” og deltog med megen hæder aktivt i Nederlandenes kampe mod Spanien. Efter sin regeringstiltrædelse 1603 deltog han på det diplomatiske plan i Nederlandenes kampe mod Spanien. Sin politiske erfaring opnåede han ved at knytte sig stærk til sin morbroder Christian Fürst von Anhalt-Zerbst. En af hans rådgivere var oberst Johann Philipp Fuchs von Bimbach, der 1626 som dansk officer faldt i Christian IV.s ulykkelige slag ved Lutter am Barenberg. Var oprindelig i kejserlig militærtjeneste og opholdt sig bl.a. i Böhmen. Som protestant brød han 1608 med kejseren og var samme år med til at stifte Den protestantiske Union (en sammenslutning af protestantiske fyrster i Tyskland) i det tidligere Benediktinerkloster Auhausen an der Wörnitz i hans eget fyrstendømme og blev general i Unionens hær. I Trediveårskrigen første år ledte han Unionens hære, der havde hovedkvarter ved Ulm, men efter en overenskomst 1620 i Ulm, blev det aftalt med katolikkernes hær, at de havde operationsfrihed i Böhmen (se bl.a. under "Vinterkongen", ane nr. 2130), men forholdt sig neutral mod hinanden i selve Tyskland (bror til nr. 2152).
Gift 14. oktober 1612 i Ansbach med:
Ane nr. 2137

Sophie Gräfin zu Solms-Laubach

Født 15. januar 1594 i Laubach, død 16. maj 1651 Plötzkau.
Efter mandens død var hun, sammen med sin bror Friedrich Graf von Solms-Laubach, formynder for sønnen Friedrich (faster til nr. 2060, nr. 2225 og nr. 3643 samt søster til nr. 2232 og nr. 2851).
(Parret forekommer i alt 60 gange:
I 12. generation også som nr. 2168-69, nr. 2200-01, nr. 2852-53 og nr. 3720-21.
I 13. generation som nr. 4836-37, nr. 4888-89, nr. 4964-65, nr. 5028-29, nr. 5092-93, nr. 5220-21, nr. 5284-85, nr. 5348-49, nr. 5796-97, nr. 5860-61, nr. 6072-73, nr. 6100-01, nr. 6116-17, nr. 6372-73, nr. 6456-57, nr. 6532-33, nr. 6840-41, nr. 6868-69, nr. 6884-85, nr. 6948-49, nr. 7012-13, nr. 7076-77, nr. 7140-41, nr. 7716-17, nr. 7780-81, nr. 7844-45, nr. 8036-37, nr. 8100-01 og nr. 8164-65.
I 14. generation som nr. 9688-89, nr. 9944-45, nr. 10072-73, nr. 10200-01, nr. 10584-85, nr. 10712-13, nr. 11608-09, nr. 11736-37, nr. 12216-17, nr. 12248-49, nr. 12760-61, nr. 13160-61, nr. 13284-85, nr. 13752-53, nr. 13784-85, nr. 13912-13, nr. 14040-41, nr. 14168-69, nr. 15448-49, nr. 15576-77, nr. 15704-05, nr. 15808-09, nr. 16088-89, nr. 16216-17 og nr. 16344-45. I 15. generation som nr. 26584-85).
AT11, tavle 319. DS1, tavle 149a. DS1.1, tavle 141. MBA, side 127ff.

Ane nr. 2138

Joachim Ernst Graf zu Oettingen-Oettingen und Harburg 1634-1659

Født 31. marts 1612 i Öttingen, død 8. au-gust 1659 i Harburg.
Ved faderens død 1634 opholdt han sig på grund af Trediveårskrigen i eksil i Ulm, og kunne først efter slaget ved Nördlingen 1636 vende tilbage til sit udplyndrede og affolkede land. Dog måtte han flere gange forlade landet igen, da de forskellige hære i krigen kom plyndrende gennem det. 1644 gennemførte han, sammen med linien Oettingen-Wallerstein, en toldforordning samt en forordning om bryllupper og barnedåb. Op-bygningen af landet skete kun langsomt, men han gjorde en speciel indsats for at opbygge ødelagte skoler og præstegårde igen og skaffede med besvær lærere til skolerne, ligesom han genopførte latinskolen i Oettingen og fik den sat i gang igen. Hans fromhed, der var opstået ved hjælpen til de ødelagte skoler, samt hans kendte redelighed, skaffede ham mange fortrolige venner, og mange "fornemme personer" i hele det tyske rige forsøgte at skaffe sig formynderskabet over hans efterladenskaber. Hans egenskaber som redelig person havde allerede i 1630, som 18-årig, skaffet ham foretræde for den tyske kejser Ferdinand II. i Regensburg, hvor han gik i forbøn for sit lille land. Under hans foretræde havde andre forsøgt at gøre ham forhadt, men kejseren havde overhørt dette og belønnede ham med en kammerherretitel (bror til nr. 2229, morbror til nr. 3982 og fætter til nr. 2233).
Gift 1º 8. oktober 1633 i Oettingen med sit næstsøskendebarn:
Ane nr. 2139

Anna Sibylla Gräfin zu Solms-Sonnenwalde und Pouch

Født 1615/16, død i barselsseng 19. september 1635 i Nürnberg (halvsøster til nr. 3982, brordatter af nr. 2232, kusine til nr. 2060).
(Parret forekommer i alt 60 gange:
I 12. generation også som nr. 2170-71, nr. 2202-03, nr. 2854-55 og nr. 3722-23.
I 13. generation som nr. 4838-39, nr. 4890-91, nr. 4966-67, nr. 5030-31, nr. 5094-95, nr. 5222-23, nr. 5286-87, nr. 5350-51, nr. 5798-99, nr. 5862-63, nr. 6074-75, nr. 6102-03, nr. 6118-19, nr. 6374-75, nr. 6458-59, nr. 6534-35, nr. 6842-43, nr. 6870-71, nr. 6886-87, nr. 6950-51, nr. 7014-15, nr. 7078-79, nr. 7142-43, nr. 7718-19, nr. 7782-83, nr. 7846-47, nr. 8038-39, nr. 8102-03 og nr. 8166-67.
I 14. generation som nr. 9690-91, nr. 9946-47, nr. 10074-75, nr. 10202-03, nr. 10586-87, nr. 10714-15, nr. 11610-11, nr. 11738-39, nr. 12218-19, nr. 12250-51, nr. 12762-63, nr. 13162-63, nr. 13286-87, nr. 13754-55, nr. 13786-87, nr. 13914-15, nr. 14042-43, nr. 14170-71, nr. 15450-51, nr. 15578-79, nr. 15706-07, nr. 15810-11, nr. 16090-91, nr. 16218-19 og nr. 16346-47.
I 15. generation som nr. 26586-87).
DS16, tavle 101. OET.
(Joachim Ernst blev gift 2º 5. december 1638 på Neuenstein med Anna Dorothea Gräfin zu Hohenlohe-Neuenstein (1621-1643), datter af Kraft Graf zu Hohenlohe-Neuenstein og Sophie Pfalzgräfin bei Rhein zu Birkenfeld. I dette ægteskab forekommer han som nr. 2268.
Han blev gift 3º 9. maj 1646 i Nürnberg med Anna Sophia Pfalzgräfin bei Rhein zu Sulzbach (1621-1675), datter af August Pfalzgraf bei Rhein zu Sulzbach og Hedwig Prinzessin von Schleswig-Holstein-Gottorp).

Ane nr. 2140

Wilhelm Herzog von Sachsen-Weimar

og
Ane nr. 2141

Eleonore Prinzessin von Anhalt

(Parret er identisk med nr. 2122-23).

Ane nr. 2142

Ernst Graf zu Sayn-Wittgenstein-Sayn 1623-1632

Født 5. september 1594, død 23. maj 1632 i Frankfurt am Main.
Ved faderens død 1623 måtte han afstå 3 sogne som enkepension til sin stedmoder Anna Ottilia Gräfin von Nassau-Saarbrücken (død 1635). 1626 blev der ved Rigskammerretten afsagt kendelse i en strid mellem kurfyrstendømmet Trier og kurfyrsten af Pfalz til fordel for Trier. Denne kendelse bevirkede desuden at Trier inddrog amtet Freusburg, med 4 kirkesogne. Han protesterede kraftigt og fik 1628 sognet Daaden retur, mens resten forblev ved Trier. I et forsøg på at få resten tilbage rejste han februar 1632 til Frankfurt am Main for at få hjælp af den svenske konge Gustav Adolf og mens han opholdt sig der, døde han i maj. Den svenske konge hjalp imidlertid grevskabet og erobrede Freusburg tilbage, hvilket blev overgivet sønnen Ludwig. Ernst måtte således i sit korte liv kæmpe for at holde sammen på grevskabet.
Gift 19. januar 1624 med sin mors kusine (morbrors datter):
Ane nr. 2143

Luise Juliane Gräfin zu Erbach

Født 18. juni 1603 i Fürstenau, død 28. september 1670 i Friedewald ved Hersfeld.
Ved mandens død overtog hun formynderskabet for sønnen Wilhelm, der dog døde allerede 1636. Ved dennes død inddrog kurfyrstendømmet Köln, som lensherre, en række sogne og amter, men trods kejserens hjælp blev hun belejret på slottet i Hachenburg og måtte 1637 udsultet rejse til Freusburg. Her blev hun igen, denne gang af kurfyrstendømmet Trier, fordrevet med våbenmagt og søgte tilflugt på sit enkesæde i Friedewald. Ved en domsafsigelse 1639 fra Rigskammerretten fik hun imidlertid amterne Freusburg og Altenkirchen tilbage. Ved Trediveårskrigens fredsslutning 1648 udvirkede Sverige, at grevskabet Sayn blev genskabt i fuldt omfang og 1649 tilbagegav Köln slot, by og amt Hachenburg til hende (Søster til nr. 2295).
(Parret forekommer i alt 2 gange:
I 13. generation også som nr. 6470-71).
DS4, tavle 129. LDW, side 341ff. LLB, nr. 3390-91.

Ane nr. 2144

Frederik III. Konge af Danmark og Norge 1648-1670

Født 18. marts 1609 på Haderslevhus, død 9. februar 1670 på København Slot.
Han modtog en god uddannelse med ophold på Sorø Akademi 1624-26 samt ophold i Holland og Frankrig 1629-30. Der var i hans barndom og første ungdom ingen udsigt til, at han skulle bestige tronen og faderen bestemte sig for at ville sikre hans underhold uden for Danmark, nemlig i de nordtyske bispefyrstendømmer Bremen og Verden, hvor han først blev valgt til koadjutor 1621 og 1622 og ærkebiskop 1634 og 1635 (tabt igen under Torstenssonfejden 1643-45). Efter både broderen Christians død 1647 og faderen Christian IV.s død 1648 drøftede stænder og rigsråd længe betingelserne for hans valg til konge, men den 6. juli 1648 blev håndfæstningen underskrevet. Den strenge håndfæstning skyldtes skepsis overfor hans levemåde i hertugdømmerne, hvor han havde omgivet sig med tilhængere af en mere fri kongemagt og han havde desuden ligget i strid med stænderne i sine tyske bispefyrstendømmer. Den første krig mod Sverige i 1657 måtte i hast afsluttes med Freden i Roskilde, hvor Danmark afstod Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm og områder i Norge. Da Sverige i 1658 genoptog krigen voksede hans popularitet under den aktive indsats i forsvaret af det belejrede København, han insisterede på at blive i byen og "dø i sin rede". Ved freden i 1660 måtte han dog give afkald på Skåne, Halland og Blekinge. På det efterfølgende stændermøde fra september 1660 i København, der skulle løse de statsfinansielle problemer, udnyttede han modsætningerne mellem stænderne til at opnå arveret og ved Enevoldsregeringsakten af 10. januar 1660 opnåede han enevældig magt, der dog først blev endelig stadfæstet i Kongeloven af 1665. Han interesserede sig levende for teologi og naturvidenskaber, men også for oldkundskab og statsret, og efterlod sig indtrykket af en velbegavet og lærd person, hvis boglige interesse afspejlede sig i en stor bogsamling, der blev grundlaget for Det kongelige Bibliotek. I modsætning til hustruen var han en indesluttet natur.
Gift 1. oktober 1643 på Schloss Glücksburg med sit (2 gange) næstsøskendebarn:
Ane nr. 2145

Sophie Amalie Herzogin von Braunschweig und Lüneburg in Calenberg

Født 24. marts 1628, vist i Herzberg, død 20. februar 1685 på Sophie-Amalienborg (nuværende Amalienborg) i København.
Opdraget ved hoffet i Braunschweig, hvor hun fik trangen til sine elskede jagter og overdådige hoffester, og den stærke følelse af fyrstemagtens ophøjethed, fornøjelser som hun efter sin vielse tog med sig til København og som tjente til at styrke kongemagten politisk. Hun var ikke særlig smuk, men ejede ungdommens friskhed og en svulmende vitalitet, som lagde gemalen for hendes fødder og gav hende en stærk indflydelse over ham. Hun omgav tronen med glans og pragt og indkaldte tyske og franske musikere og dansere til hoffet, hvor hun selv deltog i balletter og ma-skeballer. Som yngre dronning blev hun ydmyget af sin halvsvigerinde Leonora Christina, men fik hævn ved sin andel i Corfitz Ulfeldts fald 1651. Hun var magtbevist og ærgerrig på egne og sin mands vegne og arbejdede i 1650'erne målbevist, under indflydelse af sin tyske familie, på at udvide kongemagten. Under Københavns belejring 1658-60 opnåede hun og kongen stor popularitet. Efter Enevældens indførelse men mistede hun indflydelse.
(Parret forekommer i alt 18 gange:
I 12. generation også som nr. 2240-41, nr. 2818-19, nr. 2822-23, nr. 2842-43, nr. 3010-11 og nr. 3394-95.
I 13. generation som nr. 5186-87, nr. 5190-91, nr. 5210-11, nr. 6048-49, nr. 6816-17, nr. 7106-07, nr. 7110-11, nr. 7130-31, nr. 7874-75, nr. 7878-79 og nr. 7898-99).
DS1, tavle 85. DBL7, side 237. DBL22, side 301. SDE7, side 83. SDE17, side 510.

Ane nr. 2146

Wilhelm VI. Landgraf von Hessen-Kassel

og
Ane nr. 2147

Hedwig Sophia Markgräfin von Brandenburg

(Parret er identisk med nr. 1028-29).

Ane nr. 2148

Johann Albrecht II. Herzog von Mecklenburg-Güstrow 1610-1636

Født 5. maj 1590 i Waren, død 23. april 1636 i Güstrow.
Var i stadig strid med stænderne, der nedlagde veto mod at landet fik fuld suverænitet. Den gamle aftale Ständische Union fra 1523, der gav stænderne vidtstrakte privilegier, blev fornyet 1620. Under Trediveårskrigen var han 1628-1632, sammen med broderen Adolf Friedrich I., forjaget af Wallenstein, der blev hertug af Mecklenburg, og opholdt sig under eksilet i Danmark. Tilsluttede sig 1635 freden i Prag, hvilket bevirkede at landet blev svært hjemsøgt af svenske tropper. Efterlod landet med en uhyggelig stor gæld (søn af nr. 1872 og bror til nr. 936).
(Han er identisk med nr. 2258).
Gift 3º 7. maj 1626 i Güstrow med:
Ane nr. 2149

Eleonore Maria Prinzessin von Anhalt-Bernburg

født 7. august 1600 i Amberg, død 17. juli 1657 Strelitz.
Fik sin mand til at tilslutte sig calvinismen, men oplevede derefter at svogeren bortførte sønnen Gustav Adolf for at opdrage ham i den lutherske tro (søsterdatter af nr. 2062).
(Parret forekommer i alt 11 gange:
I 12. generation også som nr. 2244-45, nr. 2284-85, nr. 3644-45 og nr. 3836-37.
I 13. generation som nr. 5132-33, nr. 5508-09, nr. 5564-65, nr. 6052-53, nr. 6820-21 og nr. 7372-73).
AT12, tavle 492. DS1, tavle 139.
(Johann Albrecht II. blev gift 1º 9. oktober 1608 med Margarethe Elisabeth Herzogin von Mecklenburg-Gadebusch (1584-1616, se ane nr. 2259), datter af Christoph Herzog von Mecklenburg-Gadebusch og Elisabeth Prinsesse av Sverige.
Han blev gift 2º 25. marts 1618 med Elisabeth Landgräfin von Hessen-Kassel (1596-1625), datter af Moritz Landgraf von Hessen-Kassel og Agnes Gräfin zu Solms-Laubach).

Ane nr. 2150

Friedrich III. Herzog von Schleswig-Holstein-Gottorp

og
Ane nr. 2151

Marie Elisabeth Prinzessin von Sachsen

(Parret er identisk med nr. 1474-75).

Ane nr. 2152

Christian Markgraf von Brandenburg-Bayreuth 1603-1655

Født 30. januar 1581 i Berlin, død 30. maj 1655 i Bayreuth.
Sammen med broderen skulle han overtage fyrstendømmerne Ansbach og Bayreuth, hvor Christian, som den ældste, overtog (valgte) Bayreuth. Brødrene havde dog i mange år strid om delingen. Fyrstendømmets tidligere residensslot Plassenburg i Kulmbach lå i ruiner og han byggede et nyt tidssvarende slot (dog kaldet Altes Schloss) i Bayreuth, efter hvilket fyrstendømmet herefter tog navn. På foranledning af sin lærer Dr. Caspar von Lilien grundlagde han 1630 et gymnasium i Bayreuth. Den militære løbebane begyndte 1621 som kredsoberst i Den frankiske Rigskreds og han deltog senere energisk i Trediveårskrigen på protestanternes side. Sluttede 1631 forbund med Sverige, hvorved han oplevede en uhyggelig plyndring fra de kejserlige troppers side. Deltog bl.a. i slaget ved Nördlingen 1634. Året efter tiltrådte han Pragfreden og måtte derfor se sit land hærget af svenskerne samt sig selv forjaget fra landet. Fra fredslutningen 1648 efter Trediveårskrigen begyndte han at genopbygge sit stærkt ødelagte land (bror til nr. 2136).
Gift 9. april 1604 på Plassenburg i Kulmbach med:
Ane nr. 2153

Marie Prinzessin von Preussen

Født 23. januar 1579 i Königsberg, død 21. februar 1649 i Bayreuth (søster til nr. 2117 og nr. 2121).
(Parret forekommer i alt 7 gange:
I 12. generation også som nr. 2248-49.
I 13. generation som nr. 6056-57 og nr. 6824-25.
I 14. generation som nr. 13238-39, nr. 14096-97 og nr. 15632-33).
AT11, tavle 140. DS1, tavle 160. DS1.1, tavle 140. MBA, side 127ff. NAB, side 130-32.

Ane nr. 2154

Philipp Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg

og
Ane nr. 2155

Hedwig Herzogin von Sachsen-Lauenburg

(Parret er identisk med nr. 2054-55).

Ane nr. 2156

Johann Friedrich von Wolfstein, Herr zu Pyrbaum 1627-1650

Født 3. november 1604 på Obersulzbürg, død 27. april 1650, begravet i Pyrbaum, hvor der i kirken findes en dødstavle over ham (med dødsåret nævnt som 1656!).
1618-21 immatrikuleret i Altdorf og 1622 i Strasbourg.
Gift 1º (ægteskabskontrakt Nürnberg 12. maj 1640) med:
Ane nr. 2157

Barbara Teuffel, Freiin zu Gundersdorf

Født 3. december 1613 i Wien, død 30. maj 1644 i Pyrbaum.
(Parret forekommer i alt 7 gange:
I 12. generation også som nr. 2156-57 og nr. 2252-53.
I 13. generation som nr. 6060-61 og nr. 6828-29.
I 14. generation som nr. 13236-37, nr. 14100-01 og nr. 15636-37).
DS16, tavle 92. FTE. LLB, nr. 3692-93.
(Johann Friedrich blev gift 2º 8. oktober 1649 med Anna Regina Freiin von Heylegg (1613-1671), datter af Adam Freiherr von Heylegg og Elisabeth Freiin von Thannhausen).

Ane nr. 2158

Wolfgang Georg Graf zu Castell und Remlingen

og
Ane nr. 2159

Sophia Juliana Gräfin von Hohenlohe-Langenburg-Pfedelbach

(Parret er identisk med nr. 1812-13).

Ane nr. 2160

Georg Herzog von Braunschweig und Lüneburg in Calenberg

og
Ane nr. 2161

Anna Eleonore Landgräfin von Hessen

(Parret er identisk med nr. 2128-29).

Ane nr. 2162

Friedrich V. Kurfürst von Pfalz, König von Böhmen

og
Ane nr. 2163

Elizabeth Princess of England and Scotland

(Parret er identisk med nr. 2130-31).

Ane nr. 2164

Georg Herzog von Braunschweig und Lüneburg in Calenberg

og
Ane nr. 2165

Anna Eleonore Landgräfin von Hessen

(Parret er identisk med nr. 2128-29).

Ane nr. 2166

Alexandre Desmier

og
Ane nr. 2167

Jacqueline Poussard

(Parret er identisk med nr. 2134-35).

Ane nr. 2168

Joachim Ernst Markgraf von Brandenburg-Ansbach

og
Ane nr. 2169

Sophie Gräfin zu Solms-Laubach

(Parret er identisk med nr. 2136-37).

Ane nr. 2170

Joachim Ernst Graf zu Oettingen-Oettingen und Harburg

og
Ane nr. 2171

Anna Sibylla Gräfin zu Solms-Laubach in Sonnenwalde

(Parret er identisk med nr. 2138-39).

Ane nr. 2172

Wilhelm Herzog von Sachsen-Weimar

og
Ane nr. 2173

Eleonore Prinzessin von Anhalt

(Parret er identisk med nr. 2122-23).

Ane nr. 2174

Ernst Graf zu Sayn-Wittgenstein-Sayn

og
Ane nr. 2175

Luise Juliane Gräfin zu Erbach

(Parret er identisk med nr. 2142-43).

Ane nr. 2176

Wilhelm V. Landgraf von Hessen-Kassel

og
Ane nr. 2177

Amalia Elisabeth Gräfin von Hanau-Münzenberg

(Parret er identiske med nr. 2056-57).

Ane nr. 2178

Georg Wilhelm Kurfürst von Brandenburg

og
Ane nr. 2179

Elisabeth Prinzessin von der Pfalz

(Parret er identisk med nr. 2058-59).

Ane nr. 2180

Wilhelm Herzog von Kurland und Semgallen

og
Ane nr. 2181

Sophie Prinzessin von Preussen

(Parret er identisk med nr. 2116-17).

Ane nr. 2182

Georg Wilhelm Kurfürst von Brandenburg

og
Ane nr. 2183

Elisabeth Prinzessin von der Pfalz

(Parret er identisk med nr. 2058-59).

Ane nr. 2184

Johann Georg I. Kurfürst von Sachsen

og
Ane nr. 2185

Magdalene Sibylla Prinzessin von Preussen

(Parret er identiske med nr. 2120-21).

Ane nr. 2186

Wilhelm Herzog von Sachsen-Weimar

og
Ane nr. 2187

Eleonore Prinzessin von Anhalt

(Parret er identisk med nr. 2122-23).

Ane nr. 2188

Georg Wilhelm Kurfürst von Brandenburg

og
Ane nr. 2189

Elisabeth Prinzessin von der Pfalz

(Parret er identisk med nr. 2058-59).

Ane nr. 2190

Philipp Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg

og
Ane nr. 2191

Hedwig Herzogin von Sachsen-Lauenburg

(Parret er identisk med nr. 2054-55).

Ane nr. 2192

Georg Herzog von Braunschweig und Lüneburg in Calenberg

og
Ane nr. 2193

Anna Eleonore Landgräfin von Hessen

(Parret er identisk med nr. 2128-29).

Ane nr. 2194

Friedrich V. Kurfürst von Pfalz, König von Böhmen

og
Ane nr. 2195

Elizabeth Princess of England and Scotland

(Parret er identisk med nr. 2130-31).

Ane nr. 2196

Georg Herzog von Braunschweig und Lüneburg in Calenberg

og
Ane nr. 2197

Anna Eleonore Landgräfin von Hessen

(Parret er identisk med nr. 2128-29).

Ane nr. 2198

Alexandre Desmier

og
Ane nr. 2199

Jacqueline Poussard

(Parret er identisk med nr. 2134-35).

Ane nr. 2200

Joachim Ernst Markgraf von Brandenburg-Ansbach

og
Ane nr. 2201

Sophie Gräfin zu Solms-Laubach

(Parret er identisk med nr. 2136-37).

Ane nr. 2202

Joachim Ernst Graf zu Oettingen-Oettingen und Harburg

og
Ane nr. 2203

Anna Sibylla Gräfin zu Solms-Laubach in Sonnenwalde

(Parret er identisk med nr. 2138-39).

Ane nr. 2204

Wilhelm Herzog von Sachsen-Weimar

og
Ane nr. 2205

Eleonore Prinzessin von Anhalt

(Parret er identisk med nr. 2122-23).

Ane nr. 2206

Ernst Graf zu Sayn-Wittgenstein-Sayn

og
Ane nr. 2207

Luise Juliane Gräfin zu Erbach

(Parret er identisk med nr. 2142-43).

Ane nr. 2208

Wilhelm Ludwig Graf von Nassau-Saarbrücken in Saarbrücken und Ottweiler

og
Ane nr. 2209

Anna Amalia Markgräfin von Baden-Durlach

(Parret er identisk med nr. 2050-51).

Ane nr. 2210

Eustache II. de Croy, 6. Comte de Roeulx 1636-1673, Baron de Beaurain

Født 1608, død 9. september 1673.
Herre til godserne Houdain, Warneck, Dieval og Rosnée (alle i grænseområdet mellem Frankrig og Belgien), fransk guvernør i Lille, Douai og Orchies.
Gift (ægteskabskontrakt 27. september 1632) med:
Ane nr. 2211

Theodora Gertrud Maria Freiin von Kettler in Anholt

Født 1. januar 1613, død 22. august 1682.
Ejer af godserne Lage og Assen i Neder-landene.
BHR. DS6, tavle 99. DS18, tavle 108. GMC, side 81-82. LLB, nr. 1172-73.

Ane nr. 2212

Georg Ludwig Prinz von Nassau-Dillenburg

Født 4. marts 1618 i Beilstein, død 19. februar 1656 i Dillenburg.
Var arveprins (døde før faderen) og blev medregent sammen med faderen, opholdt sig 1655 hos den svenske konge Karl X., der opholdt sig i Polen.
Gift 8. april 1638 i Coppenbrügge med:
Ane nr. 2213

Anna Auguste Herzogin von Braunschweig und Lüneburg in Wolfenbüttel

Født 19. maj 1612 i Wolfenbüttel, død 17. februar 1673 i Dillenburg (søster til nr. 2291).
AT21, side 432. DS1, tavle 118. DS1.1, tavle 77. NAS, side 103.

Ane nr. 2214

Georg III. Herzog von Schlesien-Liegnitz und Brieg 1635-1664

Født 4. september 1611 i Brieg, død 4. juli 1664 i Brieg.
Havde en god uddannelse og var velanset i sit hertugdømme. Ved Trediveårskrigens særfred i Prag 1635 blev han en trofast støtte til kejseren og var hele livet i kejserlig-habsburgsk tjeneste. Blev 1653 af kejseren udnævnt til overkommandant for hele Schlesien.
Gift 1º 22. februar 1638 i Bernstadt med sit (2 gange) næstsøskendebarn samt fars kusine (fasters datter):
Ane nr. 2215

Sophia Katharina Herzogin von Schlesien-Münsterberg und Öls

Født 2. september 1601, død 21. marts 1659 i Brieg.
AT3, tavle 88. DS3.1, tavle 11. KOW, tavle 2.
(Georg III. blev gift 2º 19. oktober 1660 med Elisabeth Marie Karoline Pfalzgräfin bei Rhein zu Simmern (1638-1664), datter af Ludwig Philipp Pfalzgraf bei Rhein zu Simmern og Marie Eleonore Markgräfin von Brandenburg).

Ane nr. 2216

Wilhelm Herzog von Sachsen-Weimar

og
Ane nr. 2217

Eleonore Prinzessin von Anhalt

(Parret er identisk med nr. 2122-23).

Ane nr. 2218

Ernst Graf zu Sayn-Wittgenstein-Sayn

og
Ane nr. 2219

Luise Juliane Gräfin zu Erbach

(Parret er identisk med nr. 2142-43).

Ane nr. 2220

August Herzog von Sachsen-Weissenfels

og Ane nr. 2221

Anna Maria Herzogin von Mecklenburg-Schwerin

(Parret er identisk med nr. 1866-67).

Ane nr. 2222

Friedrich Wilhelm II. Herzog von Sachsen-Altenburg 1639-1669

Født posthumt 12. februar 1603 i Weimar, død 22. april 1669 i Altenburg.
Blev opdraget til en militær løbebane og blev kursachsisk oberstløjtnant og deltog i de sachsiske troppers operationer i Trediveårskrigen, bl.a i slaget ved Breitenfeld 1631, blev 1632 broderen Johan Wilhelms efterfølger som oberst i dennes kursachsiske regiment. Senere general i kavalleriet og øverstbefalende for de sachsiske tropper i Lausitz, 1640 generalfeltmarskal. Fra Trediveårskrigens ophør 1648 arbejdede han ihærdigt på at genopbygge sit land. Som en ivrig lutheraner modarbejdede han stærkt Calvinismen og andre sekteriske retninger og nyudgav alle Luthers skrifter i 10 bind. Oprettede 1650 det første postvæsen i sit land. Han var modstander af pragt og udadvendt hofliv og levede et stille religiøst familieliv. Døde efter længere tids lidelser af vattersot (bror til nr. 2290, brorsøn af nr. 2288 og fætter til nr. 2122).
Gift 2º 11. oktober 1652 i Dresden med sit næstsøskendebarn:
Ane nr. 2223

Magdalena Sibylla Prinzessin von Sachsen

Født 23. december 1617 i Dresden, død 6. januar 1668 i Altenburg.
I sit ægteskab med Den udvalgte prins Christian (søn af kong Christian IV. af Danmark og Norge) var hun kendt som et elskværdigt menneske, der roses for sin gavmildhed mod præster og kirker, bl.a. samlede hun en bønnebog. Efter sin første ægtefælles død 1647 blev hun, indtil sin anden vielse, boende på Nykøbing Falster Slot. Senere kendt som en livsglad dame, hvis kærlighedsliv, der gik mange og måske uberettige rygter om. Gennem hele sit liv holdt hun meget af Danmark og besøgte det bl. a. igen 1662 (datter af nr. 2120 og søster til nr. 1060, nr. 1475 og nr. 1866).
(Parret forekommer i alt 2 gange:
I 12. generation også som nr. 5574-75).
AT11, tavle 250. DBL15, side 215. DS1, tavle 44. DS1.1, tavle 154.
(Friedrich Wilhelm II. blev gift 1º 18. september 1638 med Sophie Elisabeth Markgräfin von Brandenburg (1616-1650), datter af Christian Wilhelm Markgraf von Brandenburg og Dorothea Herzogin von Braunschweig und Lüneburg in Wolfenbüttel).
(Magdalena Sibylla blev gift 1º 5. oktober 1634 i København med Christian Arveprins af Danmark (1603-1647), søn af Christian IV. Konge af Danmark og Norge og Anna Katharina Markgräfin von Brandenburg).

Ane nr. 2224

Emich XIII. Graf von Leiningen-Dachsburg-Falkenburg in Heidesheim 1625-1658

Født 12. juni 1612, død 1. marts 1657 i Speyer.
Var en ivrig tilhænger af protestantismen og under Trediveårskrigen forjaget fra sit land, der blev stærkt plyndret. Fra 1643 regent i fyrstendømmet Lippe-Detmold, dog i strid med fyrstendømmets andre linier. Efter Trediveårskrigen begyndte han at genopbygge landet. Var en genstridig type, der førte mange retssager. 1651 rigskammerretspræsident ved retten i Speyer (brorsøn af nr. 3210).
Gift 1º 26. maj 1632 (ægteskabskontrakt 24. maj) i Heidesheim med:
Ane nr. 2225

Christine Gräfin zu Solms-Laubach

Født 23. september 1607, død 27. november 1638 i Heidesheim (søster til nr. 2060 nr. 3643 samt brordatter af nr. 2137, nr. 2232 og nr. 2851).
(Parret forekommer i alt 10 gange:
I 12. generation også som nr. 4848-49.
I 13. generation som nr. 5104-05, nr. 5360-61, nr. 5872-73, nr. 6384-85, nr. 7024-25, nr. 7792-93 og nr. 8176-77.
I 14. generation som nr. 13296-97).
AT3, tavle 56. DS4, tavle 28. LLB, nr. 2950+3313.
(Emich XIII. blev gift 2º 26. november 1641 i Falkenstein med Dorothea Gräfin von Waldeck-Wildungen (1617-efter 1668), datter af Christian Graf von Waldeck-Wildungen og Elisabeth Gräfin von Nassau-Siegen).

Ane nr. 2226

Wilhelm Wirich von Daun, Graf zu Falkenstein 1636-1667, Herr zu Broich 1623-1682 und Oberstein 1636-1682

Født 1. januar 1613, død 22. august 1682 i Broich.
Da hans sønner døde som små solgte han 1667 grevskabet Falkenstein til hertugen af Lothringen.
Gift 1º 26. oktober 1634 i Waldeck med sin kusine (mosters datter):
Ane nr. 2227

Elisabeth Gräfin von Waldeck-Wildungen

Født 25. april 1610 i Wildungen, død 29. maj 1647 Osnabrück.
(Parret forekommer i alt 10 gange:
I 13. generation som nr. 4850-51, nr. 5106-07, nr. 5362-63, nr. 5874-75, nr. 6386-87, nr. 7026-27, nr. 7794-95 og nr. 8178-79.
I 14. generation som nr. 13298-99).
DS1.3, tavle 329b. FL4, tavle 137.
(Wilhelm Wirich blev gift 2º med Agnes Katharina Gräfin von Limburg-Stirum (1629-1682), datter af Bernhard Albrecht Graf von Limburg-Stirum og Anna Maria Gräfin von Berg).

Ane nr. 2228

Philipp Wolfgang Graf von Hanau-Lichtenberg 1625-1641

Født 31. juli 1595, død 14. februar 1641, begravet i Buchsweiler.
Hans far, Johann Reinhard I. (død 1625), forsøgte med et vist held at være neutral i striden mellem katolske og protestantiske fyrstendømmer i Tyskland. Philipp Wolfgang forsøgte at videreføre denne politik, men kunne ikke opretholde den. Hans regeringsperioden var derfor stærk præget af Trediveårskrigens omvæltninger. 1631 blev en del af fyrstendømmet besat og plyndret af de kejserlige (katolske) styrker. 1633 var det svenske tropper, der plyndrede landet, derefter igen de kejserlige styrker. I byen Pfaffenhofen overlevede kun to familier disse plyndringer. Philipp Wolfgang opholdt sig under besættelserne og plyndringerne sig i Strassburg, hvor han havde en residens.
Gift 1º 14. november 1619 med:
Ane nr. 2229

Johanna Gräfin zu Oettingen-Oettingen und Harburg

Født 31. august 1602 i Harburg, død 17. september 1639, begravet i Buchsweiler (søster til nr. 2138).
(Parret forekommer i alt 33 gange:
I 13. generation som nr. 4840-41, nr. 4852-53, nr. 4968-69, nr. 5036-37, nr. 5096-97, nr. 5108-09, nr. 5288-89, nr. 5352-53, nr. 5364-65, nr. 5800-01, nr. 5864-65, nr. 5876-77, nr. 6104-05, nr. 6120-21, nr. 6376-77, nr. 6388-89, nr. 6872-73, nr. 6888-89, nr. 6952-53, nr. 7016-17, nr. 7028-29, nr. 7080-81, nr. 7720-21, nr. 7784-85, nr. 7796-97, nr. 7848-49, nr. 8040-41, nr. 8104-05, nr. 8168-69 og nr. 8180-81.
I 14. generation som nr. 13300-01 og nr. 13288-89).
DS16, tavle 161.
(Philipp Wolfgang blev gift 2º (ægteskabskontrakt 17. maj 1640) med Dorothea Diana Wild- und Rheingräfin zu Mörchingen, Gräfin zu Salm, (død 1672), datter af Johann IX. Wild- und Rheingraf zu Mörchingen, Graf von Salm, og Anna Katharina von Criechingen-Püttingen).

Ane nr. 2230

Christian I. Pfalzgraf bei Rhein zu Bischweiler 1630-1654

Født 3. september 1598 i Birkenfeld, død 6. september 1654 i Neuenstein.
Blev betegnet som et ubehøvlet krigerisk, men egentlig venlig person. I frivillig militærtjeneste under Ernst Graf von Mansfeld (en af protestanternes betydeligste hærfører under Trediveårskrigen), senere general for protestanterne og deltog i slaget ved Wimpfen 1622. Siden 1626 i svensk tjeneste og kæmpede under hertug Bernhard af Sachsen-Weimar, 1632-1634 svensk øverstbefalende i Bayern, hvor han var en frygtet forfølger af jesuitterne, tabte 1634 slaget ved Nördlingen, hvorved Sverige mistede sin magtstilling i Trediveårskrigen. Var en streng luteraner.
Gift 1º 14. november 1630 i Zweibrücken med sin fætters (farbroders søns) datter:
Ane nr. 2231

Magdalene Katharina Pfalzgräfin bei Rhein zu Zweibrücken

Født 26. april 1607 i Zweibrücken, død 10. januar 1648 i Strassburg (brordatter af nr. 2262).
(Parret forekommer i alt 50 gange:
I 12. generation også som nr. 2400-01, nr. 2488-89, nr. 2520-21, nr. 2648-49, nr. 2904-05, nr. 3064-65, nr. 3168-69, nr. 3448-49, nr. 3480-81, nr. 3544-45, nr. 3864-65, nr. 3928-29, nr. 4024-25 og nr. 4056-57. I 13. generation som nr. 4842-43, nr. 4854-55, nr. 4970-71, nr. 5038-39, nr. 5098-99, nr. 5110-11, nr. 5290-91, nr. 5354-55, nr. 5366-67, nr. 5802-03, nr. 5866-67, nr. 5878-79, nr. 6106-07, nr. 6122-23, nr. 6378-79, nr. 6390-91, nr. 6474-75, nr. 6486-87, nr. 6490-91, nr. 6874-75, nr. 6890-91, nr. 6954-55, nr. 7018-19, nr. 7030-31, nr. 7082-83, nr. 7722-23, nr. 7786-87, nr. 7798-99, nr. 7850-51, nr. 8042-43, nr. 8106-07, nr. 8170-71 og nr. 8182-83.
I 14. generation som nr. 13290-91 og nr. 13302-03).
AT11, tavle 195. DS1, tavle 32. DS1.1, tavle 102.
(Christian I. blev gift 2º 28. januar 1648 med Maria Johanna Gräfin von Helfenstein-Wiesensteig (1612-1665), datter af Rudolf III. Graf von Helfenstein-Wiesensteig og Eleonora Gräfin zu Fürstenberg).

Ane nr. 2232

Johann Georg II. Graf zu Solms-Baruth und Wildenfels 1607-1632

Født 19. november 1591 i Laubach, død af pest 4. februar 1632 i Prag, begravet i Dresden Kreuzkirche, hvor der findes et epitafium.
Han var oprindelig kejserlig oberst og regimentschef over et fodregiment, derefter kavallerigeneral, deltog 1610 i kejserlige besættelse af fæstningen Jülich i forbindelse med Den jülich-kleveske Arvefølgekrig, og 1615 ved en belejring af byen Braunschweig, hvor han uventet trængte ind i byen med 150 heste og 2000 fodfolk. Under Trediveårskrigen deltog han fra 1619 i flere fægtninger i Böhmen og Ungarn, hvor han indlagde sig megen hæder for sit vovemod. Fra senest 1631 kursachsisk oberst (på protestanternes side) og (igen) regimentschef for et fodregiment og deltog med dette i erobringen af Prag, og derefter kommandant i byen. Han blev af sin samtid beskrevet som en tapper, venlig og overalt elsket person. Under et ophold i Baruth 1627 klagede han over at fyrstendømmet var meget berørt af Trediveårskrigens hærgen og plyndring og som en yderligere ulykke omkom under pestens hærgen 1631 ca. 1/3-del af fyrstendømmets indbyggere (bror til nr. 2137 og 2851 samt farbror til nr. 2060, nr. 2225 og nr. 3643).
Gift 28. maj 1620 i Erbach med sin fætters (fasters søns) datter:
Ane nr. 2233

Anna Maria Gräfin zu Erbach-Fürstenau und Reichenberg

Født 5. juli 1603 i Fürstenau, død 5. marts 1663 i Wildenfels.
Ved mandens død flyttede hun fra Dresden hjem til Baruth, men måtte med sine mindreårige børn, på grund af Trediveårskrigens hærgen, flytte flere gang, bl. a. til fæstningen Peitz, 1642 tilbage til Dresden og endelig 1652 til Wildenfels, hvor hun 11 år senere døde.
(Parret forekommer i alt 13 gange:
I 12. generation også som nr. 3620-21 og nr. 3812-13.
I 13. generation som nr. 4856-57, nr. 5112-13, nr. 5368-69, nr. 5880-81, nr. 6392-93, nr. 7032-33, nr. 7400-01, nr. 8024-25 og nr. 8184-85.
I 14. generation som nr. 13304-05).
DS17, tavle 43. FL5, tavle 80. RSL, side 311ff.

Ane nr. 2234

Johann Philipp Cratz, Graf von Scharffenstein, Freiherr von Riesenburg

Født omkring 1590, død 6. juli 1635.
Oprindelig domherre i Worms men skiftede 1625 til en militær løbebane og blev bayersk oberst, under Trediveårskrigen kejserlig general, gik senere over til den protestantiske side og sluttede som svensk generalfeltmarskal. Ejer af godset Kauth.
Gift omkring 1628 med:
Ane nr. 2235

Anna Elisabeth (Eleonore) Colonna, Freiin von Völs

Født omkring 1600/08, død 27. december 1669 i Prag.
(Parret forekommer i alt 10 gange:
I 13. generation som nr. 4858-59, nr. 5114-15, nr. 5370-71, nr. 5882-83, nr. 6394-95, nr. 7034-35, nr. 7402-03 og nr. 8186-87.
I 14. generation som nr. 13306-07).
DS20, tavle 91. FL5, tavle 87. LLB, nr. 3322-23. WR, side 20.
(Johann Philipp blev gift 1º omkring 1620 med Maria von Metternich (1595/1600-????), datter af kurtriersk rådgiver og amtmand Johann Dietrich von Metternich og Anna Frey von Dehrn).

Ane nr. 2236

Frederik von Ahlefeldt

Født 1594, død 25. marts 1657.
Ejer af 1. halvdel af Søgaard (Kliplev sogn), Grøngrøft (Felsted sogn) og Aarup (Ensted sogn), alle arvet efter faderen. Aarup var oprindelig en landsby under Søgaard, men 1608 nedrev han gårdene og oprettede en herregård af jordene.
Gift 1º 1619 med sit næstsøskendebarn:
Ane nr. 2237

Birgitte von Ahlefeldt

Født omkring 1600, død 20. juni 1632 på Søgaard.
Fra sin forældre arvede hun 2. halvdel af Søgaard, men det var først sønnen storkansleren Frederik Greve Ahlefeldt, som samlede gården helt.
DAA1982-84, side 670. JPTX3, side 932.
(Han blev gift 2º 1632 (hemmelig viet af præsten i Kiel) med Helvig Roepstorff).

Ane nr. 2238

Friedrich Emich Graf von Leiningen-Dachsburg-Hartenburg

og
Ane nr. 2239

Sibylle Gräfin von Waldeck-Wildungen

(Parret er identisk med nr. 1602-03).

Ane nr. 2240

Frederik III. Konge af Danmark og Norge

og
Ane nr. 2241

Sophie Amalie Herzogin von Braunschweig und Lüneburg in Calenberg

(Parret er identisk med nr. 2144-45).

Ane nr. 2242

Wilhelm VI. Landgraf von Hessen-Kassel

og
Ane nr. 2243

Hedwig Sophia Markgräfin von Brandenburg

(Parret er identisk med nr. 1028-29).

Ane nr. 2244

Johann Albrecht II. Herzog von Mecklenburg-Güstrow

og
Ane nr. 2245

Eleonore Maria Prinzessin von Anhalt-Bernburg

(Parret er identisk med nr. 2148-49).

Ane nr. 2246

Friedrich III. Herzog von Schleswig-Holstein-Gottorp

og
Ane nr. 2247

Marie Elisabeth Prinzessin von Sachsen

(Parret er identisk med nr. 1474-75).

Ane nr. 2248

Christian Markgraf von Brandenburg-Bayreuth

og
Ane nr. 2249

Marie Prinzessin von Preussen

(Parret er identisk med nr. 2152-53).

Ane nr. 2250

Philipp Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg

og
Ane nr. 2251

Hedwig Herzogin von Sachsen-Lauenburg

(Parret er identisk med nr. 2054-55).

Ane nr. 2252

Johann Friedrich von Wolfstein, Herr zu Pyrbaum

og
Ane nr. 2253

Barbara Teuffel, Freiin zu Gundersdorf

(Parret er identisk med nr. 2156-57).

Ane nr. 2254

Wolfgang Georg Graf zu Castell und Remlingen

og
Ane nr. 2255

Sophia Juliana Gräfin von Hohenlohe-Langenburg-Pfedelbach

(Parret er identisk med nr. 1812-13).

Ane nr. 2256

Heinrich der Jüngere Herzog von Braunschweig und Lüneburg in Lüneburg 1559-1569 und Dannenberg 1569-1598

Født 4. juni 1533 i Celle, død 19. januar 1598 i Dannenberg.
Regerede fra 1559 i fællesskab med sine brødre, men 1569 blev indgået en arvedeling, hvorefter han fik Dannenberg(-Lüchow), men fraskrev sig ikke arveretten til Lüneburg. 1592 gav han afkald på de små grevskaber Hoya og Diepholz og fik i stedet for tildelt amtet Hitzacker. Til sin død følte han sit forfordelt og lå i bestandig i strid med brødre og nevøer om hertugdømmet Grubenhagen. Indførte en ny kirkeordning i Dannenberg.
Gift 1569 med sit næstsøskendebarn:
Ane nr. 2257

Ursula Herzogin von Sachsen-Lauenburg

Født 1552/53 i Lauenburg, død 12. oktober 1620 i Scharnebeck (Faster til nr. 2055).
(Parret forekommer i alt 65 gange:
I 12. generation også som nr. 3600-01, nr. 3748-49 og nr. 3792-93.
I 13. generation som nr. 4528-29, nr. 4548-49, nr. 4564-65, nr. 4912-13, nr. 4944-45, nr. 5008-09, nr. 5060-61, nr. 5264-65, nr. 5316-17, nr. 5776-77, nr. 5828-29, nr. 6928-29, nr. 6980-81, nr. 7216-17, nr. 7336-37, nr. 7518-19, nr. 7600-01, nr. 7696-97, nr. 7748-49, nr. 8080-81 og nr. 8132-33.
I 14. generation som nr. 9190-91, nr. 9198-99, nr. 9840-41, nr. 9904-05, nr. 10032-33, nr. 10142-43, nr. 10244-45, nr. 10260-61, nr. 10544-45, nr. 10654-55, nr. 11568-69, nr. 11678-79, nr. 13120-21, nr. 13252-53, nr. 13872-73, nr. 13982-83, nr. 14112-13, nr. 14374-75, nr. 14382-83, nr. 14724-25, nr. 14740-41, nr. 15142-43, nr. 15150-51, nr. 15408-09, nr. 15518-19, nr. 15648-49 og nr. 16176-77.
I 15. generation som nr. 16386-87, nr. 20582-83, nr. 20590-91, nr. 26256-57, nr. 26446-47, nr. 26526-27, nr. 28174-75, nr. 28240-41, nr. 29432-33, nr. 29542-43, nr. 29550-51, nr. 31246-47 og nr. 31312-13).
AT11, tavle 50. DS1, tavle 64. DS1.1, tavle 24.

Ane nr. 2258

Johann Albrecht II. Herzog von Mecklenburg-Güstrow

(Han er identisk med nr. 2148)
Gift 1º 9. oktober 1608 i Stockholm med sin fars kusine (farbrors datter):
Ane nr. 2259

Margareta Elisabeth Herzogin von Mecklenburg-Güstrow

Født 11. juli 1584 i Schönberg, død 16. november 1616 i Güstrow.
(Parret forekommer i alt 14 gange:
I 12. generation også som nr. 3602-03 og nr. 3794-95.
I 13. generation som nr. 4914-15, nr. 4946-47, nr. 5010-11, nr. 5346-47, nr. 5778-79, nr. 6930-31, nr. 7698-99 og nr. 8082-83.
I 14. generation som nr. 13122-23, nr. 14114-15 og nr. 15650-51).
DS1.3, tavle 307.

Ane nr. 2260

Moritz der Gelehrte Landgraf von Hessen-Kassel 1592-1627

Født 25. maj 1572 i Kassel, død 15. marts 1632 i Eschwege.
Var ligesom sine hessiske forfædre højt uddannet og begavet indenfor det sproglige, musiske og arkitektoniske område, en stor mæcen. Hans hof var en af de mest glansfulde i Det tyske Rige, med bl.a. et hofkapel under ledelse af den unge Heinrich Schütz (se ved ane 2120) og et hofteater. Stiftede en Afholdenhedsorden til bekæmpelse af (tysk) drikkeri og grådighed samt et ridderakademi, der skulle afvænne unge adelsmænd fra grove manerer. Grundlagde videnskabelige samlinger, var selv komponist og en højt international anset person, der bl.a. modtog et persisk gesandtskab. I sin regeringstid i meget strid med det katolske Hessen-Darmstadt om arvedelingen af landet og under Trediveårskrigen tilsluttede han sig Den Protestantiske Union. Måtte derefter se den nordlige del af landet besat af kejserlige tropper under Tilly, der bl.a. blev godt hjulpet af den hessiske adel, som var stærkt imod hans ridderakademi. 1626 anerkendte han Hessen-Darmstadts ligeret og året efter abdicerede han og trak sig helt tilbage til et liv med forfatterskab, musik og alkymisme. Efterlod landet i stor gæld (i første ægteskab far til nr. 2056 og i andet ægteskab til nr. 2869).
Gift 2º 22. maj 1603 i Dillenburg med:
Ane nr. 2261

Juliane Gräfin von Nassau-Siegen

Født 3. september 1587 på Schloss Dil-lenburg, død 15. februar 1643 i Eschwege. Blev kaldt for Minerva, på grund af sin visdom (søster til nr. 2294).
(Parret forekommer i alt 30 gange:
I 12. generation også som nr. 3604-05 og nr. 3796-97.
I 13. generation som nr. 4916-17, nr. 4948-49, nr. 5012-13, nr. 5268-69, nr. 5738-39, nr. 5780-81, nr. 5930-31, nr. 6698-99, nr. 6932-33, nr. 7700-01, nr. 7938-39, nr. 7978-79, nr. 7986-87, nr. 8084-85.
I 14. generation som nr. 9640-41, nr. 9738-39, nr. 10474-75, nr. 12712-13, nr. 12874-75, nr. 13098-99, nr. 13124-25, nr. 14116-17, nr. 14314-15, nr. 15652-53, nr. 15850-51.
I 15. generation som nr. 24362-63 og nr. 27434-35).
AT12, tavle 381-82. DS1, tavle 98. DS1.2, tavle 241.
(Moritz blev gift 1º 23. september 1593 med Agnes Gräfin zu Solms-Laubach (1578-1602, se ane nr. 4112), datter af Johann Georg Graf zu Solms-Laubach og Margarethe von Schönburg-Glauchau. I dette ægteskab forekommer han i alt 14 gange:
I 13. generation som nr. 4112, nr. 4224, nr. 4352, nr. 5936 og nr. 6704.
I 14. generation som nr. 8584, nr. 8968, nr. 9744, nr. 12880 og nr. 14688.
I 15. generation som nr. 24200, nr. 24368, nr. 27272 og nr. 27440).

Ane nr. 2262

Johann Kasimir Pfalzgraf bei Rhein zu Zweibrücken-Kleeburg 1617-1652, Pfalzgraf bei Rhein zu Neukastel 1611-1617

Født 10. april 1589 i Zweibrücken, død 8. juni 1652 på Stegeborg Slott i Östergötland, Sverige.
Fik en god, og streng calvinistisk, opdragelse og uddannelse og var 1606-07 rektor for universitetet i Heidelberg. Var et aktivt medlem af Den protestantiske Union og rejste 1613 som gesandt for Unionen til Sverige for at forhandle med kong Gustav II Adolf og blev hans rådgiver og gift med hans søster. Han gav et godt og stærkt indtryk som en veluddannet, stille og karakterstærk person, der levede et sparsommeligt liv på sit svenske len Stegeborg Slott. Indholdet af 48 stadig bevarede breve fra hånd viser ham som en trofast, hjertelig og kærlig person. Hans tyske besiddelse Kleeburg blev stærk hærget under Trediveårskrigen (Søstersøn af nr. 2059 og nr. 2130 og farbror til nr. 2231).
Gift 11. juni 1615 i Stockholm med sit næstsøskendebarn:
Ane nr. 2263

Katharina Prinsesse av Sverige

Født 19. november 1584 i Nyköping, død 13. december 1638 Vesterås.
Var 1632-1638 formynder for sin halvbrors datter dronning Christine.
(Parret forekommer i alt 52 gange:
I 12. generation også som nr. 2946-47, nr. 3330-31, nr. 3606-07 og nr. 3798-99.
I 13. generation som nr. 4918-19, nr. 4950-51, nr. 5014-15, nr. 5270-71, nr. 5640-41, nr. 5682-83, nr. 5690-91, nr. 6026-27, nr. 6794-95, nr. 6934-35, nr. 7702-03 og nr. 8086-87.
I 14. generation som nr. 9730-31, nr. 9950-51, nr. 10078-79, nr. 10206-07, nr. 10376-77, nr. 10426-27, nr. 10590-91, nr. 10718-19, nr. 11614-15, nr. 11742-43, nr. 12162-63, nr. 12222-23, nr. 12254-55, nr. 12766-67, nr. 13126-27, nr. 13698-99, nr. 13758-59, nr. 13790-91, nr. 13918-19, nr. 14046-47, nr. 14118-19, nr. 14174-75, nr. 14216-17, nr. 14266-67, nr. 14714-15, nr. 15554-55, nr. 15582-83, nr. 15654-55, nr. 15710-11, nr. 15752-53, nr. 15802-03, nr. 16094-95, nr. 16222-23 og nr. 16350-51.
I 15. generation som nr. 26590-91).
AT11, tavle 187. DS1, tavle 32. DS1.1, tavle 99.

Ane nr. 2264

August Herzog von Braunschweig und Lüneburg in Wolfenbüttel und Dannenberg

(Han er identisk med nr. 1128).
Gift 2º 26. oktober 1623 i Zerbst med:
Ane nr. 2265

Dorothea Prinzessin von Anhalt-Zerbst

Født 25. september 1607 i Coswig, død 26. september 1634 i Hitzacker i barselsseng (søster til nr. 2267, halvkusine til nr. 2123 og nr. 2149 og brordatter af nr. 2289).
(Parret forekommer i alt 16 gange:
I 12. generation også som nr. 3608-09, nr. 3668-69 og nr. 3800-01.
I 13. generation som nr. 4920-21, nr. 4952-53, nr. 5016-17, nr. 5272-73, nr. 5784-85, nr. 6936-37, nr. 7704-05 og nr. 8088-89.
I 14. generation som nr. 13128-29, nr. 14120-21, nr. 14716-17 og nr. 15656-57).
DS1, tavle 64. DS1.1, tavle 24.

Ane nr. 2266

Friedrich Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Norburg 1624-1658

Født 26. november 1581, død 22. juli 1658 i Nordborg.
Ved arvedelingen mellem ham og brødrene 1622 skulle han, ifølge faderens testamente ikke have et hertugdømme, men affindes med penge. Da hans bror Johann Adolf imidlertid døde allerede 2 år efter fik han dennes hertugdømme Nordborg. 1633 arvede han efter broderen Christian gården Gråsten på Ærø. Hans hofudgifter oversteg langt indtægterne og den stiftede gæld blev grundlag for hertugdømmets inddragelse af den danske konge få år senere (bror til nr. 2048 og nr. 2054, morbror til nr. 2409 samt halvmorbror til nr. 3980 og nr. 3983).
Gift 2º 5. februar 1632 med:
Ane nr. 2267

Eleonore Prinzessin von Anhalt-Zerbst

Født 10. november 1608 i Zerbst, død 2. november 1681 på Østerholm på Als (søster til nr. 2265, halvkusine til nr. 2123 og nr. 2149 og brordatter af nr. 2289).
(Parret forekommer i alt 16 gange:
I 12. generation også som nr. 3610-11, nr. 3670-71 og nr. 3802-03.
I 13. generation som nr. 4922-23, nr. 4954-55, nr. 5018-19, nr. 5274-75, nr. 5786-87, nr. 6938-39, nr. 7706-07 og nr. 8090-91.
I 14. generation som nr. 13130-31, nr. 14122-23, nr. 14718-19 og nr. 15658-59).
AT22, tavle 26. DBL7, side 294. DS1, tavle 90b. DS1.3, tavle 282.
(Friedrich blev gift 1º 2. august 1627 med Juliane Herzogin von Sachsen-Lauenburg (1589-1630), datter af Franz II. Herzog von Sachsen-Lauenburg og Marie Herzogin von Braunschweig und Lüneburg in Wolfenbüttel).

Ane nr. 2268

Joachim Ernst Graf zu Oettingen-Oettingen und Harburg

(Han er identisk med nr. 2138).
Gift 2º 5. december 1638 på Neuenstein med:
Ane nr. 2269

Anna Dorothea Gräfin zu Hohenlohe-Neuenstein

Født 26. januar 1621 på Neuenstein, død 16. september 1643 i Oettingen.
(Parret forekommer i alt 15 gange:
I 12. generation også som nr. 3212-13, nr. 3612-13 og nr. 3804-05.
I 13. generation som nr. 4924-25, nr. 4956-57, nr. 5020-21, nr. 5276-77, nr. 5788-89, nr. 7140-41, nr. 7708-09 og nr. 8092-93.
I 14. generation som nr. 13132-33, nr. 14124-25 og nr. 15660-61).
DS16, tavle 101.

Ane nr. 2270

Eberhard III. Herzog von Württemberg

og
Ane nr. 2271

Anna Katharina Wild- und Rheingräfin in Kyrburg, Gräfin zu Salm

(Parret er identisk med nr. 1424-25).

Ane nr. 2272

Johann VII. Herzog von Mecklenburg-Schwerin

og
Ane nr. 2273

Sophie Prinzessin von Schleswig-Holstein-Gottorp

(Parret er identisk med nr. 1872-73).

Ane nr. 2274

Julius Ernst Herzog von Braunschweig und Lüneburg in Dannenberg

og
Ane nr. 2275

Maria Gräfin von Ostfriesland

(Parret er identisk med nr. 1874-1875).

Ane nr. 2276

Friedrich I. Landgraf von Hessen-Homburg 1622-1638

Født 5. marts 1585 på Schloss Lichtenberg i Odenwald, død 9. maj 1638 Homburg vor der Höhe.
Fik 1622 tildelt Homburg med Bad Nauheim og Friedberg som afhængigt len og stiftede dermed den homburgske linie i Hessen. Lå i bestandig strid med Darmstadt-linien om overhøjheden. Under Trediveårskrigen var han på den kejserlige (katolske) side og var lejlighedsvis fordrevet fra sit land (farbror til nr. 2129 og 2278).
Gift 10. august 1622 i Butzbach med:
Ane nr. 2277

Margarethe Elisabeth Gräfin zu Leiningen-Westerburg

Født 30. juni 1604 i Schadeck, død 13. august 1667 på Wiesenburg i Kreis Zwickau.
Efter sin far arvede hun herskabet Sunegg i Kärnten i Østrig. 1638-1650 regentinde for sin umyndige søn Wilhelm Christoph.
(Parret forekommer i alt 6 gange:
I 12. generation også som nr. 4000-01.
I 13. generation som nr. 5124-25, nr. 7364-65, nr. 8012-13, nr. 8020-21).
AT12, tavle 400. DS1, tavle 107. DS1.2, tavle 252.

Ane nr. 2278

Georg II. der Gelehrte Landgraf von Hessen-Darmstadt 1626-1661

Født 17. marts 1605 i Darmstadt, død 11. juni 1661 samme sted.
Fik en god opdragelse og uddannelse og rejste meget som arveprins, var meget sprogbegavet og en af datidens verdensmænd. Var en streng luteraner og ivrig bibellæser (det siges han læste den 20 gange). Under Trediveårskrigen var han, trods sin tro, en trofast støtte til den katolske kejser, da han brugte dette til at sikre sig yderligere landvindinger. Opnåede ved kejserens hjælp 1622 ved Hovedakkord (Hauptakkord) med Hessen-Kassel fuld ligestilling og suverænitet og fik tildelt yderligere landområder, hvor han straks forjagede alle calvinister. Forsøgte en neutral linie, men blev senere tvunget til forbund med Sverige, tilsluttede sig Pragsærfreden 1635 og forjagede straks sin calvinistiske slægtning i Hessen-Kassel, men måtte ved Den vestfalske Fred 1648 give landet tilbage. Begyndte efter Trediveårskrigen at genopbygge sit hærgede og affolkede land, men efterlod landet dybt forgældet, bl.a. ved byggeri af residensslottet i Darmstadt. Han samlede alle slægtens dokumenter og forskellige skrifter og udgav husets historie, grundlagde universitetet i Giessen (bror til nr. 2129 og brorsøn af nr. 2276).
Gift 1. april 1627 på slottet i Torgau med sin halvfætters (mors halvsøsters søns) datter:
Ane nr. 2279

Sophie Eleonore Prinzessin von Sachsen

Født 23. november 1609 Dresden, død 2. juni 1671 i Darmstadt (datter af nr. 2120-21).
(Parret forekommer i alt 37 gange:
I 12. generation også som nr. 2770-71, nr. 2778-79, nr. 2956-57, nr. 3340-41 og nr. 3658-59.
I 13. generation som nr. 4826-27, nr. 4832-33, nr. 4960-61, nr. 5024-25, nr. 5088-89, nr. 5130-31, nr. 5280-81, nr. 5344-45, nr. 5792-93, nr. 5856-57, nr. 6096-97, nr. 6112-13, nr. 6362-63, nr. 6368-69, nr. 6864-65, nr. 6880-81, nr. 6944-45, nr. 7008-09, nr. 7072-73, nr. 7366-67, nr. 7712-13, nr. 7776-77, nr. 7840-41, nr. 8014-15, nr. 8022-23, nr. 8032-33, nr. 8096-97 og nr. 8160-61.
I 14. generation som nr. 12172-73, nr. 13280-81 og nr. 13708-09).
DS1, tavle 104. DS1.2, tavle 248.

Ane nr. 2280

Johann VII. Herzog von Mecklenburg-Schwerin

og
Ane nr. 2281

Sophie Prinzessin von Schleswig-Holstein-Gottorp

(Parret er identisk med nr. 1872-73).

Ane nr. 2282

Julius Ernst Herzog von Braunschweig und Lüneburg in Dannenberg

og
Ane nr. 2283

Maria Gräfin von Ostfriesland

(Parret er identisk med nr. 1874-1875).

Ane nr. 2284

Johann Albrecht II. Herzog von Mecklenburg-Güstrow

og
Ane nr. 2285

Eleonore Maria Prinzessin von Anhalt-Bernburg

(Parret er identisk med nr. 2148-49).

Ane nr. 2286

Friedrich III. Herzog von Schleswig-Holstein-Gottorp

og
Ane nr. 2287

Marie Elisabeth Prinzessin von Sachsen

(Parret er identisk med nr. 1474-75).

Ane nr. 2288

Johann der Fromme Herzog von Sachsen-Weimar 1573(1603)-1605

Født 22. maj 1570 i Weimar, død 31. oktober 1605 samme sted.
Gennem sin omsorgsfulde mor fik han en god opdragelse og foretog sammen med Christian I. Kurfürst von Sachsen en dannelsesrejse gennem Europa. Regerede under formynderskab Weimar, Altenburg og Gotha sammen med sin bror, men ved den endelige arvedeling 1603 fik han Weimar. 1597 statholder for Den tyske Ordens besiddelser i Thüringen. Var en huslig og sparsommelig person med stor interesse for gartneri og landbrug (far til nr. 2122 og farbror til nr. 2222 og nr. 2290).
Gift 7. januar 1593 i Altenburg med:
Ane nr. 2289

Dorothea Marie Prinzessin von Anhalt

Født 2. juli 1574 i Dessau, død 18. juli 1617 Weimar.
Havde stor interesse i befolkningens sundhed og forfattede en bog om lægemidler, var meget afholdt og elsket for sit praktiske arbejde med dette og for sin jævne levevis, idet hun boede i et enkelt bindingsværkshus i byen. Hun sørgede for en god uddannelse til sine børn og var i det hele taget meget optaget af at fremme skolevæsenet. (halvfaster til nr. 2123 og nr. 2149 og faster til nr. 2265 og nr. 2267).
(Parret forekommer i alt 66 gange:
I 12. generation også som nr. 3584-85, nr. 3664-65, nr. 3728-29, nr. 3760-61 og nr. 3976-77.
I 13. generation som nr. 4244-45, nr. 4280-81, nr. 4344-45, nr. 4372-73, nr. 4408-09, nr. 4432-33, nr. 4600-01, nr. 5072-73, nr. 5136-37, nr. 5152-53, nr. 5328-29, nr. 5840-41, nr. 6992-93, nr. 7192-93, nr. 7296-97, nr. 7312-13, nr. 7320-21, nr. 7376-77, nr. 7392-93, nr. 7448-49, nr. 7576-77, nr. 7760-61 og nr. 8144-45.
I 14. generation som nr. 9668-69, nr. 9784-85, nr. 9924-25, nr. 10052-53, nr. 10180-81, nr. 10316-17, nr. 10564-65, nr. 10692-93, nr. 11588-89, nr. 11716-17, nr. 12152-53, nr. 12196-97, nr. 12228-29, nr. 12740-41, nr. 12920-21, nr. 13168-69, nr. 13184-85, nr. 13216-17, nr. 13264-65, nr. 13688-89, nr. 13732-33, nr. 13764-65, nr. 13892-93, nr. 14020-21, nr. 14080-81, nr. 14148-49, nr. 14704-05, nr. 14776-77, nr. 15428-29, nr. 15556-57, nr. 15616-17, nr. 15684-85, nr. 16068-69, nr. 16196-97 og nr. 16324-25.
I 15. generation som nr. 26328-29 og nr. 26564-65).
AT11, tavle 263. DS1, tavle 44. DS1.1, tavle 155.

Ane nr. 2290

Johann Philipp Herzog von Sachsen-Altenburg 1602-1639

Født 25. januar 1597 i Torgau, død 1. april 1639 i Altenburg.
Blev 1601 dekan ved domkirken i Magdeburg og under formynderskab 1602 regent i Altenburg og andre tilhørende besiddelser, der lå spredt over et større geografisk område, hvilket gav anledning til mange stridigheder med regerende slægtninge, forhold der først blev endelig løst 1632. Forårsagede stort finansielt kaos ved at præge umådelige mængder skillemønt og ved stor låntagning fra jødiske pengeudlånere, som han 1622 forjagede fra landet. I sin regeringstid tæt knyttet til Kursachsen og tilsluttede sig under Trediveårskrigen særfreden i Prag 1635 og oplevede en svensk brandbeskatning af sit land. Levede et ellers stille, men ikke særligt sparsommeligt, liv (bror til nr. 2222 og brorsøn af nr. 2288).
Gift 25. oktober 1618 i Altenburg med:
Ane nr. 2291

Elisabeth Herzogin von Braunschweig und Lüneburg in Wolfenbüttel

Født 23. juni 1593 i Wolfenbüttel, død 25. marts 1650 i Altenburg (søster til nr. 2213).
(Parret forekommer i alt 50 gange:
I 12. generation også som nr. 3586-87, nr. 3666-67, nr. 3730-31, nr. 3762-63 og nr. 3978-79.
I 13. generation nr. 4602-03, nr. 5074-75, nr. 5138-39, nr. 5154-55, nr. 5330-31, nr. 5842-43, nr. 6994-95, nr. 7194-95, nr. 7298-99, nr. 7314-15, nr. 7322-23, nr. 7378-79, nr. 7394-95, nr. 7578-79, nr. 7762-63 og nr. 8146-47.
I 14. generation som nr. 9670-71, nr. 9926-27, nr. 10054-55, nr. 10182-83, nr. 10318-19, nr. 10566-67, nr. 10694-95, nr. 11590-91, nr. 11718-19, nr. 12198-99, nr. 12230-31, nr. 12742-43, nr. 13170-71, nr. 13186-87, nr. 13266-67, nr. 13734-35, nr. 13766-67, nr. 13894-95, nr. 14022-23, nr. 14150-51, nr. 14778-79, nr. 15430-31, nr. 15558-59, nr. 15686-87, nr. 16070-71, nr. 16198-99 og nr. 16326-27.
I 15. generation som nr. 26564-65).
DS1, tavle 44.
(Elisabeth blev gift 1º 1. januar 1612 i Dresden med August Prinz von Sachsen (1589-1615), søn af Christian I. Kurfürst von Sachsen og Sophie Markgräfin von Brandenburg).

Ane nr. 2292

Philipp VI. Graf von Waldeck-Wildungen 1638-1645

Født 25. november 1613 Altenwildungen, død 24. februar 1645, henrettet af svenskerne efter slaget ved Jankowitz i Böhmen mellem Sverige og en kejserlig tysk styrke.
1626 immatrikuleret ved universitetet i Marburg, senere, under Trediveårskrigen, kejserlig oberst, deltog i det af den kejserlige styrke tabte slag ved Janko-witz, hvor han imod al skik blev henrettet af den svenske feltmarskal Torstensson.
Gift 26. oktober 1634 i Frankfurt am Main med:
Ane nr. 2293

Anna Katharina Gräfin zu Sayn-Wittgenstein-Wittgenstein

Født 27. juni 1610 i Simmern, død december 1690 i Kleinern ved Wildungen.
(Parret forekommer i alt 5 gange:
I 12. generation også som nr. 3588-89 og nr. 3980-81.
I 13. generation som nr. 5472-73.
I 14. generation som nr. 14752-53).
AT12, tavle 525. DS1.3, tavle 329B. FL5, tavle 47a.

Ane nr. 2294

Wilhelm Graf von Nassau-Siegen

Født 13. august 1592 i Dillenburg, død 18. juli 1642 i Orsoy (nord for Duisburg), af sine sår fra slaget ved Gennep.
Medregent sammen med sine brødre (havde herskabet Hilchenbach), men måtte, som protestant, gennem en højforræderiproces mod sine katolske brødre og blev 1635 forjaget fra landet. Var tidligere gået i nederlandsk militærtjeneste og blev 1633 feltmarskal, og deltog i et af de mindre slag under Trediveårskrigen, nemlig ved Gennep i Nederlandene. Ejede godset Poederoyen i nærheden af Hertogenbosch i Nederlandene (bror til nr. 2261).
Gift 20. august 1616 i Siegen med:
Ane nr. 2295

Christiane Gräfin von Erbach

Født 5. juni 1596 Erbach, død 6. juli 1646 i Culemburg i Nederlandene (søster til nr. 2143).
(Parret forekommer i alt 23 gange:
I 12. generation også som nr. 3590-91, nr. 3766-67, nr. 3774-75 og nr. 3982-83.
I 13. generation som nr. 5078-79, nr. 5086-87, nr. 5334-35, nr. 5342-43, nr. 5474-75, nr. 5846-47, nr. 5854-55, nr. 6998-99, nr. 7006-07, nr. 7766-67, nr. 7774-75, nr. 8150-51 og nr. 8158-59.
I 14. generation som nr. 13190-91, nr. 13198-99, nr. 13270-71, nr. 13278-79 og nr. 14754-55).
AT12, tavle 429, DS1, tavle 117. DS1.1, tavle 74.

Ane nr. 2296

Ludwig Günther I. Graf von Schwarzburg-Rudolstadt 1630-1646

Født 27. maj 1581 i Rudolstadt, død 4. november 1646 samme sted.
Betegnet som en landsfader, der fremmede videnskaben og forbedrede skolevæsenet. Landet blev inddraget i Trediveårskrigen og led meget under det.
Gift 4. februar 1638 samme sted med:
Ane nr. 2297

Emilie Gräfin von Oldenburg

Født 15. juni 1614 i Delmenhorst, død 4. december 1670 i Leutenberg.
1637 kannonisse ved klostret Quedlinburg.
(Parret forekommer i alt 5 gange:
I 12. generation også som nr. 3592-93 og nr. 3784-85.
I 13. generation som nr. 5144-45 og nr. 7384-85).
AT12, tavle 564. DS 1.3, tavle 319. FL1, tavle 162.

Ane nr. 2298

Albrecht Friecrich Graf zu Barby und Mühlingen

og
Ane nr. 2299

Sophie Ursula Gräfin von Oldenburg in Delmenhorst

(Parret er identiske med nr. 1878-79).

Ane nr. 2300

Ernst I. der Fromme Herzog von Sachsen-Gotha

og
Ane nr. 2301

Elisabeth Sophie Prinzessin von Sachsen-Altenburg

(Parret er identisk med nr. 1144-45).

Ane nr. 2302

August Herzog von Sachsen-Weissenfels

og
Ane nr. 2303

Anna Maria Herzogin von Mecklenburg-Schwerin

(Parret er identisk med nr. 1866-67).